“Jeg er blevet dobbelt så forelsket i Liam efter at have set ham med Constantin”

Højdepunkt

– Der er nok mange, der vil sige, at det har været fuldstændig livsomvæltende at blive mor, men det synes jeg faktisk ikke. Jeg synes, jeg har været rigtig godt forberedt. Jeg nærmer mig de 35, og mange folk omkring mig har børn, så jeg ved godt, hvad det indebærer. Det er noget, både jeg og Liam har ønsket os i så lang tid, så det har bare været a dream come true. Og det ER bare fantastisk. Det er vildt at få det her lille menneske, som du har ubetinget kærlighed til, og det er overvældende og fedt at være mor. Jeg nyder virkelig rollen.

– Det har været en perfekt alder for mig at blive mor. Den eneste ulempe er, at Liam og jeg gerne vil have tre børn, og det ved jeg ikke, om der er tid til. Vi håbede faktisk, at vi ville få tvillinger her første gang. Men jeg skal ikke være gravid, når jeg er 40 år, det har jeg ikke lyst til.

– Det sværeste ved at være blevet mor er klart den der korte interval-søvn, man får. Constantin skal have mad hver tredje time, og så tænker man, at det betyder, at man får tre timers søvn. Det gør det ikke. Det er, fra du starter med at amme. Så sidder du der i 40 minutter og ammer, så skal han bøvses af, så gylper han, så skal han have skiftet alt tøjet, så skal han have skiftet ble, og så er der under en time til, at han vågner og skal have mad igen. Da han var helt spæd, lavede vi den ordning hjemme hos os, at Liam tog alle nætterne til klokken 4-5 om morgenen. Jeg gik i seng kl. 20, og så stod jeg op og overtog Constantin ved 4-5-tiden. Ellers kunne jeg slet ikke lave alle de ting, jeg skulle. Liam har totalt insomnia og går først i seng på det tidspunkt, det har han altid gjort, så det vendte vi til noget positivt.

– Man googler alt, når man får et barn. Det er sindssygt. Det er sådan noget: "Hvor lang tid kan modermælk holde sig i køleskabet?", "Er det normalt, at baby græder om natten?", "Hvor meget må baby spise?", "Er det normalt, at han ligger til bryst i 40 minutter?". Alt er så nyt, så lige så snart, der er et eller andet, der falder uden for hans sædvanlige adfærdsmønster, så tror man straks det værste. Man er enormt obs. Jeg er egentlig glad for, at der er så mange mødre, der kører sådan nogle tråde på Heste-Nettet.dk og Min-Mave.dk, de har virkelig hjulpet mig mange gange allerede.

LÆS OGSÅ: Mette Lindberg fra X-Factor: “Det kan godt være svært at arbejde sammen med mænd med et så store egoer”

Stridspunkt

– Jeg tog på arbejde, fra Constantin var to uger gammel og går så på barsel i morgen (13. dec. red.), så det er min sidste arbejdsdag i dag. Det glæder jeg mig sindssygt meget til. Det har faktisk været sindssygt hårdt at gå på arbejde, samtidig med at du har en, du gerne vil hjem til, som er så lille. Det, synes jeg ikke, har været optimalt. Det har været svært ikke at kunne rette mit fokus udelukkende på Constantin. I hvert fald for mig som mor. Jeg føler ikke, han lider overlast. Han er bare sammen med sin far. Vi har begge to været halvt på barsel, halvt på arbejde fra starten af. Når jeg har aftaler, er Liam hjemme, og når han har aftaler, er jeg hjemme. Så Constantin har sine forældre omkring sig. Og far er jo lige så god som mor. Men jeg og mit hjerte lider overlast. Lige pludselig var den kalender bare fuldt booket, og jeg ved ikke helt, hvordan det gik til. Rigtig hurtigt kunne jeg bare se, at det ikke gik det her. Så jeg besluttede at færdiggøre de ting, jeg havde sagt ja til, og så trække stikket.

– Mine selvstændige veninder har faktisk snydt mig lidt. De har fortalt mig, at baby bare sover, skider og spiser de tre første måneder, så hvis du skal have nogen møder, så læg dem der, for de sover bare. Dels lyver de nok, ha ha, og så har jeg ikke lige tænkt over, at de har kunnet udføre deres job hjemmefra i gylpet joggingtøj ved en computer. Hvis jeg skal holde et foredrag, skal jeg forberede mig til det, jeg skal have høje hæle, ikke-ammevenligt tøj og makeup på. Og jeg skal i bad, før jeg skal ud ad døren. Det er super besværligt.

– Nu stempler jeg ud og går på barsel i tre måneder, og det gør Liam også, men det frygtelige er, at jeg jo aldrig kan gøre det 100 procent. Jeg kan have forberedt mig rigtig godt til at gå på barsel, vi kan have taget nok så mange møder på ChriChri, sat folk nok så meget ind i deres opgaver, men der opstår bare let et problem eller noget, jeg skal forholde mig til. Vi er en lille virksomhed, og økonomisk er vi afhængige af mig, fordi jeg er frontfigur i virksomheden, så jeg kan ikke bare give det fra mig, for så går vi nedenom og hjem. Hver gang, der skal bruges 50 kr. på ChriChri, skal jeg informeres, for så er kisten altså heller ikke større. Og jeg ved godt, det er selvvalgt, men det gør det ikke mindre hårdt.

Blødt punkt

– Liam og jeg mødte hinanden på Skanderborg Festival. Eller faktisk mødte vi hinanden lang tid før, for jeg har også danset for ham på Roskilde Festival for virkelig mange år siden, men uden at falde i snak. Jeg interviewede ham to gange, da jeg var vært på tv-programmet Boogie, og efterfølgende på Skanderborg Festival, og der var bare et eller andet. Det var seriøst noget gnist. En helt speciel kemi. Jeg faldt helt klart for hans taleevner. Han er den vildeste storyteller. Og så har han sådan en maskulin charme. Han er virkelig nat og dag, så blid og så maskulin samtidig. Og så er han også bare enormt talentfuld. Han har enormt meget passion for det, han laver, og er meget videbegærlig. Det finder jeg enormt sexet.

Christiane og Liam til L.O.C.-koncert.

– Jeg er blevet dobbelt så forelsket i Liam efter at have set ham med Constantin. At se sin mand med det her bånd til ens fælles barn er fuldstændig vildt. Han er så connected med Constantin – nok fordi han har været hjemme med ham alene fra start. Jeg bliver helt rørt, for han er den vildeste far. Han er så tålmodig, kærlig, omsorgsfuld og så opmærksom. Han var også fuldstændig fantastisk under fødslen. Det var enormt intimt. Jeg er virkelig forelsket i den mand.

– Hvis Liam kan høre, at Constantin siger noget om natten, så er han der bare med det samme. Han er virkelig god til at tage over – også når det er kritisk. Han er sindssygt opmærksom. Hvis han ved, jeg skal noget dagen efter, så tager han sig af Constantin. For han er ikke mere mit ansvar, end han er Liams. Det er da sexet.

LÆS OGSÅ: Helle Thorning-Schmidt om sit nye liv: “Det var en trist periode og en tomhedsfornemmelse”

Ømt punkt

– Jeg synes godt nok, at man tager meget på under sådan en graviditet. Jeg var overrasket over at se mig selv i spejlet og ikke at kunne genkende det ansigt, jeg så. Det var helt hævet og spændt ud, og jeg er jo vant til at kigge helt vildt meget på mig selv, fordi jeg har været en del af danseverdenen og tv-verdenen og tager mange selfies til Instagram, og jeg kunne bare ikke identificere mig med det spejlbillede, så det var ikke rart at tage tøj på, og jeg havde ikke lyst til at gå til offentlige arrangementer, hvor min krop skulle dokumenteres og foreviges. Der bliver man meget bevidst om, at man er et offentligt kendt ansigt. Derfor tog jeg ikke til modeuge, for jeg magtede ikke at være fashionabel, jeg havde bare lyst til at have joggingtøj på. Være anonym og fokusere på vores redebyggeri. Og så er det jo fedt, at man bare kan vælge det fra.

– Under graviditeten blev de pigmentpletter, jeg havde i forvejen, ekstra tydelige, men de rører mig ikke. Dem har jeg det faktisk skidegodt med. Der var mange, der skrev til mig, at dem kunne jeg få fjernet, men det har jeg ikke lyst til. De får mig til at se sådan lidt solbrun ud, haha. Men jeg havde mange kvaler ved at være gravid. Jeg havde kvalme, opkast dagligt, halsbrand og ondt i ryggen, så det var ikke a walk in the park. Jeg tog 22 kilo på i alt, og i den sidste tid tog jeg syv kilo på på en uge, så det gik virkelig stærkt, og jeg frygtede virkelig, at kiloene ikke ville forsvinde igen. Jeg havde enormt meget vand i kroppen, så mine hænder og fødder var og er stadig hævede. Jeg kan ikke passe mine ringe, jeg kan ikke passe nogle af mine højhælede sko, så det er eddermame dyrt at være gravid, hvis jeg skal ud og erstatte det med noget nyt. Men jeg ved jo, at der er en grund til, at min krop har forandret sig, og at det går over. Eller det håber jeg i hvert fald. Under alle omstændigheder har vi jo fået dejlige Constantin ud af det.

– To uger efter fødslen havde jeg allerede tabt 20 kilo, så jeg mangler kun to for at være tilbage på min normalvægt. Og det er altså forsvundet bare ved at svede og tisse. Når jeg endelig fik en times søvn, lige da Constantin var blevet født, så var jeg gennemblødt af sved. Dynen var våd. Jeg kunne tage mit nattøj og smide det på klinkegulvet ude på badeværelset, og så sagde det bare "klask!". Det kunne vrides. En nat havde jeg tabt mig to kilo, da jeg vågnede og vejede mig næste morgen. Når jeg skulle på toilettet og tisse, sad jeg der i tre minutter, og det sagde bare: "Psssssssh". Jeg kalder det tis-og-sved-kuren, haha. Så nu er jeg glad og tilfreds, når jeg ser på mig selv.

Udgangspunkt

– Som lille boede jeg på Frederiksberg med min mor og stedfar i en patriciervilla med stuk i loftet. Det var et rigtig frankofilt akademikerhjem med hjemmebibliotek og museumsbesøg, for min mor var gymnasielærer og min stedfar universitetsprofessor.

– Min bedste veninde fra folkeskolen hedder Benedikte. Vi opfandt en klub, der hed Gurli og Gudrun, og havde en lille klubbog, hvor vi skrev gode lege og tips og tricks ned. Det kunne være opskrifter på havregrød og guides til at holde et godt pyjamasparty eller lave en ansigtsmaske ud af agurker.

– Engang skulle vi skrive en opgave om aids, men det lavede vi til et teaterstykke i stedet for. Vi lavede dansekoreografi og syede kostumer. Den ene var klædt ud som et kondom, og den anden som røde og hvide blodlegemer. Da vi skulle vise, hvor aids var mest udbredt, hejste vi en badebold ned fra loftet i noget fisketråd – den lignede lidt en jordklode, syntes vi. Det er Benedikte og mine andre veninder, der grounder mig. Når vi er sammen, taler vi om alt muligt andet end glitter og glamour.

LÆS OGSÅ: Ellen Hillingsø om sin mand: “Christoffer og jeg har valgt hinanden, og nu holder vi sammen”

Standpunkt

– For nylig afholdt vi et ChriChri-redaktionsmøde hjemme i min stue. Jeg er den vildeste perfektionist, så jeg kan ikke invitere en hel redaktion herhjem, uden at der er pænt og ryddeligt. Jeg skal også gerne servere kaffe og te og croissanter fra bageren. Grunden til, at redaktionsmødet skulle holdes herhjemme til at begynde med, var, at det skulle gøres lettere for mig. Men jeg endte simpelthen med at sige til manageren, at det faktisk bare gjorde livet mere besværligt for mig. Vi skal hellere holde møder i et baglokale i en restaurant, for jeg blev sindssygt stresset af det og lå vågen om natten.

– Lige nu sidder jeg og kigger på de dér blomster foran dig og tænker: "Ej, hvor er det der plumrevand ulækkert". Jeg elsker bare, når ting ser pæne ud. Jeg elsker, at mit hjem er præsentabelt, og jeg elsker, at folk har gjort noget ud af sig selv, hvis jeg inviterer på middag, ligesom jeg selv gør, når jeg skal ud. Det kan man kalde for overfladiske ting at gå op i, men det kan jeg godt lide. Jeg vælger også en anden cykelrute hjem bare for at køre forbi pæne huse eller smuk natur.

– Jeg gør ingenting halvt, og jeg er normalt super velforberedt. Det har jeg måttet slække lidt på, efter jeg har fået Constantin. Det har været svært for mig at kapere, for det stresser mig, selvom det jo altid går fint til møderne. Det stresser mig også, at jeg nu kommer for sent til alting, for det plejer jeg bare aldrig at gøre. Også til events jeg selv skal hoste, men det er jeg begyndt at vænne mig til, for hvis Constantin er syg, så er han syg, og så må jeg aflyse min aftale. Tidligere var jeg meget punktlig, men det har Constantin bare lavet om på, og det kan jeg ikke have dårlig samvittighed over.

Fikspunkt

– Før Constantin blev født, havde Liam og jeg en snak om, hvor meget han skal eksponeres på de sociale medier. Vi ved jo ikke, om han ønsker at være en del af det her ræs eller bryder sig om, at børnehavepædagogen eller skolelæreren ved, hvem han er og har fulgt med i hans opvækst. Måske vil han bare gerne være totalt anonym. Eller så anonym han nu kan være. Vi var ret enige om, at det skal han selv vælge, når han kommer i den alder, hvor sociale medier bliver interessante. Så står det ham frit for at bruge det, som han vil. Men vi vil ikke pådutte ham den her offentlige popularitet fra start.

– Da vi så fik den lille knold der, syntes hans social media-glade mor jo, at han så for cute ud i sin lille dragt, og jeg kunne bare mærke, at det kriblede helt i mig for at få lov til at vise ham frem til verden. Liam er ikke på de sociale medier på den måde, men jeg er jo vant til at portrættere mit liv via den kanal og går meget op i æstetik og flotte visuelle motiver, og nu synes jeg jo bare, at jeg har fået det flotteste motiv nogensinde. Pludselig blev jeg lidt vægelsindet omkring vores snak, for hvad så når det er fastelavn, og han er klædt ud som et lille sødt jordbær, kan jeg så ikke godt lægge et billede op af ham? Så en gang imellem vil der altså blive lagt et harmløst billede op af den lille lækre basse, men man skal ikke forvente en billeddagbog over Constantins liv.

Et af de få offentliggjorte fotos af Constantin, der kom til verden 25. september.

– Jeg tror ikke, at det er helt utopisk, at vi kan holde Constantin ude af mediernes søgelys. I hvert fald af det værste mediecirkus. I Danmark kan du godt være anonym, hvis du vil – også selv hvis du er barn af en kendt person. Hvis jeg lukkede min Instagram-profil i morgen og lod være med at tage til pressearrangementer, så ville jeg hurtigt kunne stille mig i skyggen af andre kendte. Man skal bare lade være med at opsøge det for meget, for så tager medierne det som en åben invitation. Derfor forsøger jeg at holde det på et minimum.

– Jeg har i stedet lavet en fælles sms-tråd med de tætteste, som jeg bombarderer med fotos – så der får jeg maksimalt afløb for min trang til at dele billeder af ham. 

LÆS OGSÅ: Mikkel Beha og sønnen Emil: “Når man er et hold, kan man klare næsten alt i verden”

LÆS OGSÅ: Mie Moltke om sin skilsmisse: “Hele min verden ramlede”

LÆS OGSÅ: Hella Joof: “Man bliver ikke lykkelig af at lede efter fejl hos sin mand”