Begår du også denne fejl, når du er vred?

Der er en grund til, at du kan have svært ved at styre din vrede. Nogle af os slipper den løs som et vildt dyr, der får lov til at rase ud. Hos andre kommer den til udtryk som tavshed. Der findes mange gode råd til, hvordan du løser konflikten med f.eks. din kollega - tavshed er ikke en af dem.  

"Hvad er der galt?"

"Ingenting."

Du kender garanteret følelsen af, at der er en konflikt under opsejling med en af dine nærmeste eller måske en kollega.

Når du prøver at finde ud af, hvad der ligger nedenunder, får du bare at vide, at "der ikke er noget." Måske får du slet ikke noget svar. Tavshed, kritik og for eksempel afvisning af intimitet er bare nogle af de mange måder, man kan være passivt aggressiv på.

– Når du er den, der bliver udsat for passiv aggression, kan du udmærket godt mærke, at der er noget galt, at relationen ikke glider. Det kan være på jobbet, for eksempel at kollegaen har en skjult agenda eller nogle vigtige, typisk kritiske synspunkter, han eller hun holder for sig selv. Eller det kan være din kæreste (eller dig), der ikke gider have sex, men som i stedet for at sige det direkte, går i seng før dig, står tidligt op eller bevidst undgår de situationer, hvor I plejer at få lyst til hinanden. Det kan være en meget perfid tone, når man taler om de "åndssvage" ting, folk poster på Facebook, eller himmelvendte øjne, når svigermor begynder at tale. Det efterlader ikke synlige spor, men derfor kan det alligevel gøre hulens ondt, siger psykolog Iben Buemann, som kender fænomenet både som et alvorligt problem, og som en hverdagsting.

LÆS OGSÅ: Videnskaben har bevist det: Derfor venter du så længe på den eneste ene

– De fleste af os er passivt aggressive indimellem. Der er situationer, hvor du skal holde din mund, selvom du er vred. Hvor det kan være praktisk at påtage sig en tilbageholdende position. Hvis folk for eksempel er ekstremt mig-mig-mig og træder ind over dine grænser kan den kolde skulder være en god modreaktion. Men hvis passiv aggressivitet er dit grundlæggende mønster, er det problematisk, fordi du jo tit er superfrustreret. At gå fornærmet rundt og vente på, at andre skal opdage, at de har trådt dig over tæerne, løser jo ikke konflikten.

Paradokset er, at det tit er de mest vigtige konflikter, vi håndterer dårligt. Forholdet til storesøster, den nye chef, kollegerne og kærester, understreger Iben Buemann. Ifølge hende kræver det indsigt i sig selv og andre at ændre mønsteret, for det er tit ubevidst og ja, godt gættet: Grundlagt i 1973 eller, hvornår du nu er født. I barndommen i hvert fald.

– Når man taler om grundlæggende mønstre, er det vigtigt ikke at fornægte styrken i de følelser, man har som barn, fordi de lever videre i ens voksne liv. Det gør de hos alle, derfor er det klogt at kigge på sine typiske reaktioner eksempelvis over for autoriteter. Hvis du for eksempel er vokset op med en far med mange narcissistiske træk, som på den ene side var stærk, men som bagved var svag og selvoptaget, og som formentlig var blevet rasende – eller værre endnu var krakeleret – hvis du havde givet ham modstand, lærer du at gemme din vrede væk. Mange mennesker har lært som børn, at det ikke kan betale sig at gå ind i diskussioner af frygt for at gøre den voksne vred eller sårbar. Børn er fabelagtige psykologer, de kan se de lag, vi ikke selv er opmærksomme på som forældre. Og den vrede, der ikke bliver inviteret med indenfor i personligheden, kan meget let blive til passiv aggression, forklarer Iben Buemann.

Du bliver forvirret

Da der jo ikke officielt er noget galt, kan du i længden komme til at føle dig skør sammen med passivt aggressive mennesker.

– Man kan blive helt rundtosset af at mærke en masse ting uden at kunne få et ærligt svar. Især hvis man samtidig hører til den type, der bekymrer sig meget om, hvad andre synes, og måske per automatik tror, at det er éns skyld, at stemningen er dårlig. Det føles som ren undergravende følelsesmæssig virksomhed, siger Iben Buemann.

LÆS OGSÅ: Derfor er vores kærlighedsideal urealistisk

Fænomenet blev i en artikel i Huffington Post, om hvordan man netop overlever i et passivt aggressivt miljø, beskrevet som "sukkerglaseret fjendtlighed".

– Det er næsten uhyggeligt, men rigtigt, for du udsættes for to vidt forskellige input på en gang, siger Iben Buemann og understreger, at det netop er sådan, man beskriver heksen i eventyrerne: slesk og venlig på overfladen, men med et giftigt æble eller en forbandelse gemt nede i tasken.

– Konsekvensen af det modsatrettede budskab er, at du ikke får styr på dine egne følelser. For en passivt aggressiv person siger jo ikke direkte, at han eller hun er vred på dig, eller ikke kan lide dig, men du kan mærke det under facaden.

En interessant dimension ved passiv aggression er den skjulte magtkamp, fortæller Iben Buemann:

– Når du giver udtryk for din vrede, er du engageret. Du viser, hvem du er, hvad du står for og blotter dig jo på en måde. Når du er passivt aggressiv har du en maske på. Du er forklædt som venlig. På den måde kan du beholde din indre vrede uden at blive afsløret, og dermed bevare en ubevidst magt i forholdet. Reelt er der naturligvis mere tale om afmagt end om magt, siger psykologen og henviser til, at mennesker, der giver andre the silent treatment sjældent er hverken lykkelige eller overskudsagtige.

Vis, hvem du er

Afvisninger kan også være tegn på, at du er udsat for passiv aggressivitet. Efter tre ubesvarede sms'er føler du, at der er noget galt. Eller måske kommer svarene bare en dag efter, så du når at føle dig lagt på is. Eftersom der ikke er præcise regler for, hvad der er normalt og ikke normalt for eksempel på de sociale medier, er tolkningen overladt til følelserne. Derfor bliver du måske usikker på, om det er noget, du indbilder dig, for I har da ikke været uenige eller oppe at skændes om noget, vel?

– Afvisning er noget af det, der kan få os alle sammen på glatis. Det virker, ellers ville man jo ikke bruge det, men det løser ikke problemet. Vi lever i en tid, hvor der bliver sagt "søde" i hver anden sætning, eller hvor man kalder folk "fantastiske", fordi de har lagt et billede op af sig selv på Facebook. Men det er ikke ærligt, uanset om vi overdriver på den positive side eller er urimeligt kritiske. I sidste ende efterlyser vi alle sammen det samme: autenticitet. Ligesom vi søger gode, ærlige tilbagemeldinger fra vores omgivelser.

Typisk bruger passivt aggressive masser af kræfter på deres "projekt-vær-vred-men-skjul-det-for-alt-i-verden". Der kan gå meget tid med at spekulere over, "hvor store idioter andre er" og tale med alle andre end den, problemet handler om.

– På den måde trækker vreden i langdrag og kan komme til at styre ens liv. Hele livet. Der er voksne, hvis forældre er døde, som stadig taler om, hvor frygtelige de har været. De glemmer at tilgive sig selv for, at de ikke reagerede, mens forældrene var i live, for der kan være god grund til, at man gemmer vreden væk.

Kunsten – hvis du vil løse konflikten – er at tale om vigtige, stærke og følelsesmæssige ting på en måde, der ikke nedgør nogen eller efterlader en følelse af mindreværd eller skyld.

– Det handler i bund og grund om at komme ud over konflikterne og lade de gamle ting ligge. Men det kræver ironisk nok, at begge parter inderligt ønsker det, og her er krogen ved passiv aggression, at det kan være svært at opgive et gammelt indgroet mønster, blandt andet fordi det jo ikke altid er bevidst.

– Man ved ikke, at man er vred på sin chef, man synes bare, at alt, hvad han gør, er så idiotisk. Derfor er en del af vejen til at erkende, at man også selv er passivt aggressiv, at analysere sin sidste sammenkomst med familien eller arbejdsdag. Bitchede du? Kiggede du ned, i stedet for at sige til din kollega, at du ikke syntes, det var en særligt god ide, hun kom med? Kom du for sent til et glas vin-aftalen med din veninde, fordi du i bund og grund hellere ville været blevet hjemme i sofaen?

– Konflikter er noget, mange af os helst vil undgå. Helt banalt er konflikter en del af livet, som vi opfatter som ubehagelig og smertefuld. Fordi du viser, hvem du er, hvilket også er sårbart. Så er det nemmere at trække sig og pakke vreden sammen. Men vreden er som et mentalt overtryk, der finder vej ud af dig på den ene eller anden måde. Der er helt tydeligt en masse ambivalente følelser bagved, for personen er jo vred, men eftersom konflikten for enhver pris skal undgås, kommer vreden ud som en uudtalt magtkamp.

Kig under vreden

Skal vi så til at vise vores vrede hele tiden?

– Nej, det kan jo være helt på sin plads at være tilbageholdende med sin vrede, for eksempel når man står i en overmagtsituation, hvor det kan være farligt at være aggressiv. Vrede er en god drivkraft, hvis man skal forsvare sig, men det skal vi ikke så tit. Og hvis du kan mærke, at du bliver enormt irriteret på din mor, hver gang hun åbner munden. At bare måden, hun tygger maden på, går dig på nerverne, er du nødt til at lægge en dæmper på dine følelser. En af de ting, der er allermest vigtig, er, at man har styr på sine indre dæmoner, uanset om man er passivt eller aktivt vred, mener Iben Buemann.

– Er du vred på dine forældre, fordi de ikke engagerer sig nok i rollen som bedsteforældre, et problem som mange forældre bokser med, løser du jo ikke problemet ved at være fornærmet. Er du i virkeligheden også skuffet over, at de ikke har vist dig ægte opmærksomhed som barn? Det er ofte flove følelser, man kommer i kontakt med, når man kigger under vreden, men de er ægte, og det er afgørende. Det betyder slet, slet ikke, at du skal skælde ud over gamle ting, men derimod, at jo bedre du kender dig selv og dine motiver, jo bedre kan du mærke din vrede, dirigere den det rigtige sted hen og begynde at justere forholdet til det bedre.

Iben Buemann har et godt forslag:

– En lille ting: Prøv at tænke over, hvornår du sidst sagde "ja", selv om du mente "nej", så har du fat i noget af det rigtige. Dårligt selvværd og manglende selvtillid sammen med konfliktskyhed er nemlig træk, der gør os til potentielt passivt aggressive personer. Ægte stærke mennesker behøver jo ikke surmule eller komme for sent.

Iben Buemanns løsning på at håndtere passiv aggression, både din egen og andres, er at stoppe op og mærke efter, hvad det er, det handler om.

– "Hvad sker der her?" "Hvad siger du?" "Hvorfor ser du sådan ud?" "Hvordan påvirker det mig?" De spørgsmål afklarer meget hurtigt, om du er ved at blive viklet ind i et passivt aggressivt spind, dit eget eller andres. Mere mystisk er det ikke. Måden at bekæmpe passiv aggression på er at kalde det det, det er: undertrykt fjendtlighed pakket ind i pænt papir. Det er som at få en gave, du ikke kan lide, som du bare vil af med hurtigst muligt.

– Pointen er jo at få forholdet til at køre eller i hvert fald gjort tåleligt for begge. For hverken den passivt aggressive eller den, det retter sig imod, kan jo komme videre, i hvert fald ikke sammen, så længe den skjulte konflikt styrer alting fra kulissen.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver dine nedture til opture

LÆS OGSÅ: Det kan du lære af ulykkelige forelskelser

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Lever du efter dine værdier?