"Du får lange bryster" - og andre myter om amning

1. Hvis dit barn hele tiden vil spise, har du ikke mælk nok.

Forkert.

Som udgangspunkt kan du producere præcis den mængde modermælk, dit barn har behov for. I perioder kan din baby få et 'appetitspring', hvor han eller hun skal bruge et par dage på at sutte ekstra for at få sat din mælkeproduktion i vejret. Hvis din baby gerne vil ammes meget ofte i længere perioder, kan det også skyldes, at barnet ikke får nok af den fede eftermælk.

Den første mælk, der kommer ud, er lidt ligesom skummetmælk i farven, den er tynd og slukker babys tørst. Eftermælken er hvidere og tykkere ligesom fløde, indeholder mere fedt og mætter meget. Hvis dit barn beder om bryst meget ofte, kan det være, fordi det aldrig bliver rigtig mæt eller rigtig sultent. Prøv at vente to-tre timer mellem hver amning, og sørg for, at dit bryst føles blødt og 'tomt', inden du skifter bryst.

2. Du får hængebryster af at amme.

Forkert.

Hængebryster har intet med amning at gøre. Skaden skete allerede, da du var gravid. Der sker nogle hormonelle forandringer i graviditeten, som ganske enkelt ændrer formen på dine bryster. Om du ammer meget, lidt, kort tid eller lang tid gør ingen forskel overhovedet. Så am bare løs, og køb en god, støttende bh til at rette lidt op på 'skaderne'.

3. Alle kan amme – også dem med flade eller indadvendte brystvorter.

Rigtigt.

Nogle kvinder har brystvorter, der ser flade ud eller vender indad. Det vil sige, at de ikke stritter, og derfor kan de være svære at få fat i for din nyfødte baby. Men dine bryster producerer mælk, uanset hvordan dine brystvorter er.

Det kan være lidt sværere at komme i gang, og er det første gang, du skal amme et barn, har du måske også brug for lidt hjælp. Din jordemor eller sundhedsplejerske kan som regel hjælpe dig. For nogle virker en suttebrik godt i starten, og for andre kan det hjælpe blot at nulre brystvorten ud, så det er lettere for babyen at få fat.

4. Hvis dit barn virker utilpas, er din mælk for tynd.

Forkert.

Din krop er sådan indrettet, at den altid vil producere modermælk, der kan mætte og nære din baby rigtigt. Selv hvis du fik for lidt eller usund mad, ville din krop stadig prioritere dette.

Din modermælk tilpasser sig din babys behov, og hvis du ellers ammer, når barnet siger til, og lige så længe, barnet har lyst til, passer mængden af mælk og indholdet af næring til dit barn. Hvis dit barn er utilpas, og du ikke kan finde ud af hvorfor, så spørg din læge eller sundhedsplejerske.

Læs også hos Vores Børn: Sådan bliver du klar til fødslen

Se de fem sidste myter på næste side...5. Baby får ondt i maven, hvis du spiser jordbær og chokolade.

Forkert.

Der er ingen dokumentation for, at der er noget, du ikke må spise, når du ammer. Tværtimod viser en ny undersøgelse, at hvis du spiser meget varieret, når du er gravid og ammer, så får du et barn, der er mindre kræsent, når det bliver større.

Gennem fostervand og modermælken vænner du dit barn til en masse forskellige typer af smag, og dermed er du godt i gang med ikke at få dig en lille kræsenpind. At chokoladen så kan sætte sig på hofterne, er jo en helt anden sag ...

6. Du må ikke amme i sengen. Du risikerer at falde i søvn og mase baby.

Forkert.

Det er som udgangspunkt ikke farligt, hvis du ammer i sengen og ender med at sove i samme seng som dit spædbarn. Det kan faktisk være ganske praktisk at sove sammen, for du får nemmere søvn, hvis du kan amme liggende og måske endda sove videre, mens baby spiser færdig.

Der er dog et par forholdsregler, du skal tage, hvis du gerne vil putte med din baby: Du skal være rask, normalvægtig og ikke-ryger, og du må ikke have drukket alkohol eller være påvirket af medicin. Du skal også sørge for, at din baby får sin egen dyne, ellers risikerer han eller hun at blive for varm om natten, hvis I ligger og koger.

Læs også hos Vores Børn: Tips til at forkæle din gravide krop

7. Du må aldrig vække en nyfødt baby for at amme.

Forkert.

Du skal faktisk vække en nyfødt baby, hvis han eller hun de første par uger sover mere end seks timer ad gangen (hvilket de færreste dog gør). En helt nyfødt baby bliver sjældent ked af det, når han eller hun er sulten, men kan derimod blive sløv.

Især i starten er det vigtigt, at din baby får lov at sutte ofte, så din mælkeproduktion svarer til din babys behov. Når de første uger er overstået, og du er tryg ved amningen, skal du bare nyde det, hvis du har fået en baby, der giver dig en god nats søvn.

8. Hvis du giver din baby sut, kan det give problemer med amningen.

Rigtigt.

En sut kan give problemer med amningen, men mest, hvis du giver dit barn en sut, før amningen er kommet godt i gang. De første par uger er det vigtigt, at dit nyfødte barn får lov at sutte igennem på dig – det er den måde, din baby helt selv sørger for, at du producerer nøjagtig den mængde mælk, som han eller hun har brug for. Senere kan en sut være en dejlig hjælp, når du skal trøste dit barn.

9. Creme på brystvorterne er godt mod revner og sår.

Forkert.

Nogle kvinder oplever, at amningen udvikler sig smertefuldt på grund af sår og revner på brystvorterne. Men lad endelig være med at smøre de ømme brystvorter med creme. I værste fald kan det give infektion. Dertil kommer, at dit barn jo får lov at spise cremen, og det er de færreste

cremer, der er egnet til babyføde.

Heldigvis kan du med naturens helt egne redskaber gøre en ende på sår og revner. Smør brystvorterne med din egen mælk, eller brug babyens spyt, og lad brysterne lufttørre efter hver amning. Sørg også for at bruge en ammestilling, hvor dit barn ikke kan hive så meget i brystvorterne. Snak eventuelt med din sundhedsplejerske om det.

10. Du kan ikke blive gravid, når du ammer.

Forkert.

Det kan siges meget enkelt: Hvis du ikke har lyst til at være gravid, skal du bruge prævention – helt fra starten! I udviklingslandene kan det være den eneste måde at skabe afstand mellem fødslerne på, men hvis du vil bruge amning som prævention, kræver det, at du ammer mindst hver tredje time, at barnet ikke får andet en modermælk og i øvrigt ikke bruger sut. Dertil kommer, at metoden ikke er lige så sikker som p-piller eller kondom. Så mon ikke det var bedre at investere i en mere 'teknologisk' form for prævention?

Læs også hos Vores Børn: Denne motion må du gerne dyrke under graviditeten