Sådan holder du ferie med dine børn: Ferie på vandrehjem

Jeg havde tænkt, at når jeg blev voksen og fik mand, børn og hund, ville jeg bo i et hus med to etager, køre en stor bil og holde sommerferie på Seychellerne. Men så blev jeg voksen, fik en søn, flyttede fra hans far og endte i en treværelses med en raslende cykel holdende udenfor og sølvfisk på badeværelset. Sådan kan livet spille en et puds. Trods mangel på kvadratmeter og græsplæne, går det dog ganske udmærket. På nær en enkelt tid på året, nemlig når sommerferien nærmer sig. For det giver ikke lige sig selv, hvad man skal foretage sig i sin sommerferie, når man er sig selv på 41 år og en søn på 7.

– Tag til Seychellerne, vil den friske sige. Men det er for det første alt for dyrt for min singleøkonomi, og for det andet: Hvad nu hvis en af os bliver syge? Der er ikke meget spas ved at sidde som eneansvarlig på en lille ø i det Indiske Ocean. For det tredje er jeg heller ikke meget for at flyve så langt. Jeg kan jo ikke tillade mig at klamre mig til en 7-årig, når der er et lufthul.

– Hold ferie med en veninde og hendes børn, vil den friske så forslå. Men med alle de skilsmisse- og delefamilier med 5-9, 8-6, 7-7 og 10-4-ordninger er det en logistisk præstation ud over det sædvanlige at skulle forsøge at arrangere det. Jeg får trang til en uges ekstra ferie bare ved tanken. Og skulle det endelig lykkes at finde en uge, hvor det går op, skal vi blive enige om sted, økonomi ... ja, nu trænger jeg næsten til en uges ferie igen.

– Tag i sommerhus, siger den friske så. Det gør vi også, og det er dejligt. Men to-tre uger, der går med at fange krabber og slippe dem løs igen, i et sommerhus på en vej, der lader til at være støvsuget for børn, er alligevel lang tid.

– Tag på charter med familien, sukker den friske, der er ved at blive træt. Til det kan jeg sige, at jeg for et par år siden læste en artikel i Politiken, der handlede om, at mange forældre stadig betalte for at tage deres børn med på ferie, selvom børnene var langt op i 30'erne.

– Det er jo grotesk, tænke jeg, indtil jeg kom i tanke om, at det faktisk var det, min far havde gjort de sidste tre år. Og det har jeg ikke været for fin til at takke ja til. Således har søn og jeg set både Venedig og det skæve tårn i Pisa på min fars regning. Men nogle gange må man se at blive lidt voksen – særligt når man har passeret de 40.

Værelse med eget bad

Og så var det, at ALT for damernes redaktør spurgte, om jeg ikke ville en tur på vandrehjem og holde ferie dér. Og hvor meget, jeg end prøvede, kunne jeg ikke se nogen årsag til at takke nej: Vandrehjem er billigt, og vandrehjem ligger i Danmark. Det vil sige, at lægerne taler dansk, og at alt er inden for DSB-distance. Det er noget, en småneurotiker kan lide.

– Men er vandrehjem ikke noget med at sove på værelse med andre og dele bad og toilet? spurgte folk nervøst, når jeg sagde, at jeg havde fundet løsningen på mine ferieproblemer.

Jeg ringede straks til en dame fra Danhostel, der har 83 vandrehjem tilknyttet i Danmark, og hun sagde, at sådan kan det være, men at man sagtens kan finde vandrehjem, hvor man kan få eget værelse og bad og toilet. Så en julidag i regnvejr drog søn og jeg mod Silkeborg Vandrehjem, hvor der ventede et værelse (med bad og toilet) til kun os.

– Der er pænt i Silkeborg, siger alle, der har været der. Og så taler de om Jorn Museet og Himmelbjerget. Jeg havde aldrig været der, og inden vi tog af sted, tænkte jeg mest over, hvordan vi skulle komme fra stationen til vandrehjemmet. Men som sædvanligt var den stress, jeg kan mobilisere i mit hoved, langt større end den, der udspillede sig i realiteten, og vi fandt vandrehjemmet, der lå dejlig tæt på stationen, uden problemer.

Silkeborg Vandrehjem ligger i første parket til Gudenåen.

LÆS OGSÅ: 7 tip til den perfekte start på ferien

Stenalderbrød og øko-skyr

Selvom jeg ikke er specielt berejst, kender jeg en god beliggenhed, når jeg ser den. Og vandrehjemmet i Silkeborg ligger fantastisk. Ikke Seychellerne, men dog lige ud til Gudenåen. Og nej, værelset var ikke "luksuslodge med egen spa", men derimod rå murstensvægge med fold-ud-køje, og det var fint. For en 7-årig er det festligt at skulle bruge en stige for at komme i seng, og jeg selv er et sted i livet, hvor jeg sætter pris på en pæn udsigt, et rent værelse og en god dyne.

Vi redte vores senge og gik ned for at købe ind. Hvis vi havde villet, kunne vi være gået i fælleskøkkenet, hvor alle, der bor på vandrehjemmet, har adgang til at lave mad, og hvor man i køleskabet får sin egen lille skuffe med ens værelsesnummer til ens indkøb. Men selvom køkkenet havde alt det udstyr, et køkken skal have (og at det tilmed så rent ud), endte vi med den dovne løsning: Vi gik op i byen og købte en pizza.

Efter en nat i hver vores køje, stod vi op og gik ned i spise-salen for at få morgenmad. Jeg var ret overbevist om, at det ville være noget med noget hvidt toastbrød og en spand hindbærmarmelade, men der tog jeg fejl. Der var alt fra mysli, hjemmebagte boller og kanelsnegle til stenalderbrød, øko-skyr og blåbær. Den 7-årige var lykkelig. Han nappede den hvideste bolle, han kunne finde og en portion Coco Pops. Selvom morgenmaden og udsigten til åen var et luksushotel værdigt, kunne man alligevel godt mærke, at man var på vandrehjem, for det forventes, at man tørrer bordet af efter sig. Og det gør man selvfølgelig. Eller prøver at få sin 7-årige til det.

Hellere dyr end kunst

Bagefter var det tid til at tage på tur. Jeg havde researchet mig frem til både en minigolfbane og en dyrepark, og der var masser af hjælp og vejvisning at hente hos manden i receptionen (ja, sådan en er der også på vandrehjem – og man kan også få sig en kop kaffe der). Den hjælpsomme mand forslog, at vi også skulle besøge Jorn Museet, da det lå lige på vejen. Men jeg forklarede, at det ikke var noget for den 7-årige. Og så var det, at det gik det op for mig, hvor perfekt en 7-årig rejseledsager er: Jeg har i sin tid hørt, at de fleste mennesker går i stå på et tidspunkt i deres liv. Forstået på den måde, at når de når en vis alder, holder blandt andet deres musiksmag eller tøjstil op med at udvikle sig. Og jeg må konstatere, at når det kommer til kulturelle aktiviteter, gik min smag i stå, da jeg var omkring de 7. Jeg har stort set ingen interesse i malerier og den slags, men vil hellere kigge på dyr og spille minigolf, og det behøver jeg ikke engang at afsløre. Jeg kan bare skyde skylden for valg af seværdigheder på min søn. Og således drog vi af sted på vores ben mod Aqua Akvarium og Dyrepark med oprejst pande.

– Er vi der snart, spurgte søn igen og igen, og jeg udviklede standardsvaret:

– Ja, og når vi er der, får du en is. Det havde samme effekt på ham, som det, der sker inde i en bankmand, når chefen siger "stor firmabil". Man kan få dem til alt.

Nyd naturen fra vandet ombord på Hjejlen, og oplev Asger Jorns kunst på Jorn Museet.

LÆS OGSÅ: Kom ”langt væk” på ferie i smilets by!

Mere ja end nej

Dyreparken var sjov. Vi så en odder spise en død kylling, og søn fik lov til at fodre fisk med melorme, og så blev han oversprøjtet på den tilhørende og helt forrygende legeplads, hvor der blandt andet er vandgeværer og svævebane og et stort net, som man kan lægge sig i og kigge op i trætoppene. Bagefter gik vi hen til park- og skovområdet, der går under navnet Indelukket. Det ligger smukt ned til Gudenåen, og så findes der her en fin 18-hullersminigolfbane (Danmarks ældste af slagsen), som vi fornøjede os på, inden vi gik over i den udendørs cafe og spise nuggets, som vi toppede med dagens is nummer to. Jeg skriver til daglig om sundhed, og havde i anledning af ferien truffet det bevidst sundhedsmæssige valg, at jeg ville gå mere op i at undgå forhøjet blodtryk frem for forhøjet blodsukker. Med andre ord: Mere ja og mindre nej. 

Dagen efter gik turen til Himmelbjerget. Det gad søn ikke. Inden vi tog på ferie havde jeg ellers forsøgt at lokke med lidt rekord, som de 7-årige jo plejer at sætte pris på:

– Det er Danmarks højeste sted!

Desværre var hans lyseslukker af en far til stede:

– Nej, det er ej. Det er Møllehøj, sagde han.

Min søn var ligeglad. Han gad bare ikke gå. Men da vi skulle af sted, sagde jeg bare de magiske ord:

– Du får en is bagefter. Og så gik det nemt.

LÆS OGSÅ: 7 ting jeg ville ønske mine Airbnb-gæster ikke havde gjort

Hugorme på Himmelbjerget

For at komme til Himmelbjerget fra vandrehjemmet sejlede vi med turbåden Hjejlen langs Gudenåen, og her får man syn for sagn. Der er pænt i Silkeborg! Jeg kiggede misundeligt på både bølgende grønne træer og store villaer med små, fine lysthuse. og både, der lå langs private badebroer.

– Hvorfor bor vi ikke her? spurgte søn.

– Ja, det ved jeg heller ikke, svarede jeg, hvorefter jeg skyndte at overbevise ham og mig selv om, hvorfor det også er dejligt at bo i en treværelses i København. Det var noget med, at man bor tæt på Brugsen og skolen.

Turen op ad Himmelbjerget gik fint. På et tidspunkt begyndte søn dog at kede sig lidt, så for at peppe turen op sagde jeg:

– Det her er faktisk sådan et sted, hvor der godt kunne bo en masse hugorme. Jeg skulle bare have lokket med en ekstra is. Så efter at have fortalt, at det var meget usandsynligt, at vi ville møde en hugorm, nåede vi toppen. Og ja, der er fint på Himmelbjerget, men jo mere man har hørt om et sted, og des mere man har gjort for at komme derhen, des højere er forventningen også, og så højt er det Himmelbjerg jo heller ikke.

Tilbage på Vandrehjemmet begyndte vi at kaste os lidt ud i de tilhørende faciliteter. Vi spillede Afrikas Stjerne i fællesrummet (hvor der var alskens bøger, spil og et enkelt klaver) og fik hurtigt selskab af en 5-årig. Senere huserede vi på den udendørs volleyballbane, hvor to piger kom til og spurgte om de måtte være med. Det måtte de gerne. Igen en fordel ved vandrehjem: Der er masser af børn og masser af mulighed for, at de kan være sammen.

Efter et par dage skulle vi hjem. Vi kunne egentlig godt være blevet lidt længere. Godt nok er det ikke Seychellerne. Til gengæld er det noget andet. Og det er ganske udmærket! 

LÆS OGSÅ: Opgivet den danske sommer? Vi giver dig tre billige miniferier i solskinseuropa

LÆS OGSÅ: Sådan overlever man uden at se solen

LÆS OGSÅ: Tag på herregårdsferie i midtjysk idyl