Af Nilo Zand
Bag horisonten anes solens stråler. Det er formiddag, og selvom det ligner begyndelsen på en dansk solopgang, ved alle i Tromsø, at lyset allerede har toppet. Solen har strakt sine stråler så langt, den kunne, og himlen er for en stund malet i skarp orange, før den falmer over i en sart lyserød. Inden man ved det, er Tromsø atter henvist til absolut mørke.
LÆS OGSÅ: Se den ultimative guide til Barcelonas bedste kvarterer
I den ultimative mørketest, også kaldet polarnætterne, lever over 70.000 mennesker til daglig i byen, og mens solen aldrig går ned i sommermånederne, står den heller ikke op fra 21. november til 21. januar. Jeg har besluttet mig for at rejse til Tromsø for at finde ud af, hvordan indbyggerne klarer vintermørket i sin mest ubarmhjertige form. Men inden rejsen stik nord, snakker jeg med 25-årige Michelle Koustrup, som er blandt de danskere, der lider af en vinterdepression. Når novembermørket kommer, bliver hun træt, nedtrykt, får hang til sukker, og det bliver vanskeligere at overkomme hverdagens gøremål. De mørke dage og den lange vinter kryber i sindet på mellem fem og ti procent af voksne danskere, og to ud af tre af de ramte er kvinder. For Michelle Koustrup bliver vinteren som en lang maraton, hun ikke har trænet op til.
– Når vækkeuret ringer, bliver jeg liggende. Selv når min krop får rejst sig fra sengen, er det, som om min sjæl bliver liggende resten af dagen, og jeg går rundt i en zombietilstand.
LÆS OGSÅ: Tokyo: Det mest fantastiske rejsemål, du kan sætte dig
Michelle Koustrup er ellers indbegrebet af et A-menneske, der om sommeren sover med gardinerne trukket fra, så solens stråler kan vække kroppens sovende celler klokken 6 om morgenen, og hun med begejstring kan komme i gang med dagen.
– Om vinteren er jeg ikke til stede i min krop. Jeg er trist, og der skal ikke meget til, før jeg bliver frustreret og ked af det. Jeg vil bare i seng igen og sove dagen væk, siger hun.
Det kan der være flere forklaringer på. Blandt andet at hjernen udskiller det lysfølsomme søvnhormon melatonin om natten. Og under de lange vinternætter udskiller den altså ekstra meget af hormonet. Den øgede produktion af melatonin kan forstyrre vores døgnrytme og gøre os mere trætte og ugidelige. Selvom lyset primært bevæger sig i grålige nuancer om vinteren herhjemme, har vi stadig solskinsdage. Selv når tunge skyer skærmer for solen, så er den rent faktisk over vores horisont, hvilket giver os det nødvendige lys for at undgå vinterdepressioner. I Tromsø er det en anden historie.
Det ligner en smuk solopgang, men solen står ikke op, og lyset topper netop nu, inden mørket atter falder over byen.
Det sælsomme lys
Tromsø er med sin placering 350 kilometer nord for polarcirklen sikret en ekstrem variation i vejret. Oppe fra flyet kan man se byens lyskæder omringet af store, sneklædte fjelde, der hæver sig majestætisk over byen og et sort hav. Her er to årstider. En kort sommer fra maj til juli, hvor solen aldrig går ned. Herefter bliver dagene kortere, og vinteren sætter hårdt ind. Man skulle ikke umiddelbart tro, at den arktiske by er trækplaster for mange studerende verden over og pulserende året rundt med universitet, sygehus, biografer, cafeliv og et hav af festivaler og byfester. Lufthavnen ligger ved kysten, og kulden har bidt sig fast med temperaturer omkring de minus 20 grader, tilsat kold havvind, så det føles som minus 40 grader. Taxachaufføren, som er en midaldrende mand, der er født og opvokset i Tromsø, konstaterer, at det her er ingenting i forhold til dem, der bor helt nordpå i den norske øgruppe Svalbard.
– De har lige nu temperaturer ned til minus 40 grader plus vinden, og så er der absolut mørkt hele dagen. Her i Tromsø er det mere stille og roligt, siger han med sin nordnorske, underspillede jargon. Han går straks i gang med at beskrive, hvordan nordlyset, som er et særligt fænomen af grønt lys, der ofte dækker nattehimlen gennem polarnætterne, er så intenst og mystisk, at det sommetider føles, som om det forsøger at suge én ind til sig.
– Jo, der er år, hvor jeg bliver ramt af mørket. Det er ikke sket i år, men andre år har jeg oplevet, at jeg har svært ved at sove. Så vågner jeg midt om natten og ligger søvnløs, til det er morgen. På den måde bliver jeg mere og mere træt i løbet af vinteren, siger han og understreger, at han ikke får psykiske men.
Klarer vinteren uden lysterapi
Næste formiddag er himlen skyfri og klar. Lyset er lyseblåt, og alting starter igen som en ganske tidlig dansk solopgang. Mens solen i Danmark ville have vist sig over horisonten og ændret lysets toner, forbliver den bag horisonten og fjeldene, og vi er som tilskuere bag scenen, der kun kan ane skyggerne fra forestillingen.
I byens isenkræmmer JM Hansen skråt over for domkirken, fortæller en ung, mandlig ekspedient, at de primært sælger lysterapilamper til ældre borgere. Mest fordi prisen på de 1.800 kroner afskrækker mange yngre. Han har ingen gener af mørket, og han kender heller ikke nogen med deciderede vinterdepressive symptomer. En anden ekspedient, Hans Korneliussen, er midt i 30'erne og foretrækker vintermørket frem for sommerens lyse nætter.
– Vinteren er fuld af muligheder for spændende aktiviteter her. Man kan stå på ski, køre på snescooter, hundeslæde, gå på jagt, bygge snehuler, eller man kan blive indenfor og se en masse film sammen med kæresten, tænde stearinlys og gøre det hyggeligt, siger Hans Korneliussen, der foretrækker vintermørket, da lyset gør det svært for ham at sove sommeren igennem.
– Det er lyst udenfor klokken tre om morgenen, og selvom jeg burde sove, har jeg mere lyst til at klatre i fjeldene. Det er et problem, konstaterer han.
Himlen skifter hurtigt farve i løbet af de fåtimer, solens stråler kan anes bag fjeldene.
Mørkets mange nuancer
Lys stabiliserer vores døgnrytme og får kroppen til at udskille sit glædeshormon serotonin. Når nethinden ser lyset, bliver vi friskere og gladere. Ikke alle er afhængige af lyset til at producere serotonin, og dermed er det ikke alle, der får depressive symptomer, forklarer Tom Johnsen, som er psykolog i Tromsø og har boet i byen i over ti år.
– Studier viser, at jo længere nordpå du bor, jo mere sætter du pris på vinteren. Jeg har ikke en eneste patient med vinterdepressive symptomer, siger han. Man skulle ellers tro, at jo mere nordpå, man kommer, desto flere depressive tanker, fordi der ikke er lys nok. Men det forholder sig omvendt, siger han og henviser til studier, der viser en større tendens til depressioner blandt italienske borgere end blandt folk fra Nordnorge.
– For os er vinteren ikke forbundet med begrænsninger, men med masser af muligheder. Det kan være en forskel på os og jer, starter han.
Hvor vi i Danmark måske forbinder sommeren med lykke, er lykken at finde i begge årstider i Nordnorge, forklarer han.
– Det handler om indstilling og attitude over for vinteren, og det handler om at føle, at man får noget unikt ud af årstiden, siger han.
Mørket har for Tom Johnsen sin særlige charme. Mens lyset er unuanceret i sine toner, er mørket fuld af nuancer. Det bevæger sig fra lyseblåt til mørkeblåt og rammer indimellem det grønne og lilla nordlys.
– Mørket giver livet en variation, og det gør, at vi sætter pris på lyset, når det er der.
Måske handler det om de vejrmæssige kontraster oppe nordpå, siger han, for selvom de også har sne, fjelde og skipister i Oslo, er de ikke lige så glade for mørket, som nordboerne. Han har derfor en personlig teori om, at de psykiske men i vinterdepressionerne i høj grad handler om følelsen af tab over sommerens mange muligheder.
– Heroppe reagerer folk også på lysmanglen med søvnløshed, uoplagthed osv., men det begrænser sig til at omhandle lys, og udvikler sig ikke til depressive tilstande, siger han og opfordrer os derfor til at gøre særlige vinteraktiviteter, som kun er mulige i den her årstid, så vi på den måde værdsætter den lange og mørke årstid.
Ingen mirakelkur
Uden for Tom Johnsens praksis er det bælgmørkt. Luftfugtigheden bliver forvandlet til små iskrystaller, og det gør ondt at trække vejret gennem næsen. Vejene er isglatte, men trafikken kører uden problemer. Alle biler har pigdæk, og folk har store dunjakker på.
I Danmark er det to plusgrader med sjap til følge. Michelle Koustrup har haft svært ved at trække sig gennem vinteren. Lige indtil et par vintre siden, hvor hendes kæreste, der selv lider af vinterdepression, introducerede hende til en lyslampe.
– Når jeg får lys i ansigtet om morgenen, vågner jeg rent faktisk. Det er ikke en mirakelkur, men jeg bliver alligevel mere til stede i min krop, og jeg kommer igennem de lange mørke dage, siger hun.
Hun har lært, at selvom kroppen har brug for at blive liggende og spise sødt og fedt, så skal hun gå imod dens lyster.
– Jeg tvinger mig selv til træning. Det hjælper i kombination med lampen.
Hun ville ønske, at flere fik øjnene op for, at der rent faktisk er hjælp at hente i form af en lyslampe, der kan gøre vintrene lidt lettere at overleve. Hun er ikke i tvivl om vinterens negative påvirkning.
– Det er, som om der sker en lille ændring i min personlighed. Jeg går fra at være et energisk og glad menneske om sommeren til at blive trist og være i underskud. Faktisk tror jeg ikke, at jeg kunne have en kæreste, der ikke selv forstod det, siger hun og henviser til parrets fælles forståelse af, at man kan have en kortere lunte om vinteren.
Lysdamen i Tromsø
Foruden lyslamperne, der bliver solgt i et par butikker i Tromsø, er det vanskeligt at finde andre behandlinger mod vinterdepressioner eller mørket. I udkanten af byen, har Sissel Nordgård en klinik, hvor hun behandler med laserakupunktur og lysstråler mod fysiske skavanker. Selvom hun ikke direkte behandler folk for vinterdepressioner, konstaterer hun, at hun har langt mere travlt om vinteren end om sommeren.
– Vores gener bliver forværret af vinteren, fordi vi ikke får det livgivende lys og energi fra solen, siger hun.
Lys og laserbehandlingen retter op på de ubalancer, som bliver forværret om vinteren, forklarer hun. Fra dårlig fordøjelse, stive skuldre til væskeophobninger.
– Jeg blev selv udbrændt af mørket, og kunne ikke fortsætte i mit gamle job som sygeplejerske. Så jeg besluttede at åbne klinikken her for 14 år siden, og jeg har ikke haft de samme problemer siden, siger hun. Hendes teori til, hvorfor så få lider af vinterdepression i Tromsø er ret enkel:
– Du kan ikke bo her, hvis du ikke værdsætter mørket. Så er du nødt til at flytte.
Det er eftermiddag i Tromsø downtown, og der er bælgmørkt.
Solfest over byen
Når solen atter viser sig over horisonten, og polarnætterne slutter den 21. januar, er det byens domkirke over for isenkræmmeren, der først bliver ramt af solens stråler.
Professor i psykolog på Tromsø Universitet, Oddgeir Friborg, der forsker i Tromsø-indbyggernes mentale helbred med og uden mørke, konstaterer, at indbyggernes forhold til vinteren i høj grad handler om det kollektive, positive mindset.
– Der er ingen tvivl om, at mange her får det, vi kalder for "mental fatigue" som er, at folk er trætte, og det er vanskeligt at stå op, men det kan der være mange årsager til, at man ikke udtrykker. En ting er, at der er mange fordele ved vinteren, som vi holder af. En anden ting er, at man måske gerne vil give indtryk af, at man klarer sig godt, siger han og konstaterer, at energiniveauet tydeligvis falder blandt kollegaerne, og folk generelt ser frem til at se lyset igen. Selvom de måske oplever de samme gener, som mange i Danmark, udtrykker de sig ikke nær så negativt om mørket.
– Men altså der er jo ingen fest, når mørket kommer. Modsat når lyset kommer. Så investerer arbejdspladserne i solboller til de ansatte, og man glæder sig over, at lyset er tilbage, siger han og forklarer, at den positive attitude kan handle om, at folk er vant til ekstremerne og lige så godt lære at holde af vinteren. Han peger på befolkningsstudier i Tromsø, der viser et så lille opsving i antallet af depressioner om vinteren, at det ikke kan betragtes som en tendens.
Oddgeir Friborg understreger, at begrebet vinterdepression endnu ikke er en anerkendt diagnose og stadig omdiskuteret. Der er ingen evidens for at sige, at psykiske og fysiske lidelser stiger markant om vinteren, siger han.
– Det, vi dog ved, er, at stress påvirker vores smerteoplevelse og psykiske sårbarhed. I mørke tider er der flere, der lider af søvnbesvær og træthed, og det kan udløse stress i kroppen, som kan påvirke vores fysiske og mentale helbred negativt.
I sin seneste og endnu ikke offentliggjorte undersøgelse, har Friborg undersøgt graden af de mentale præstationsevner, herunder hurtighed og opmærksomhed blandt store skoleelever fra 16-19 år i august og januar. Undersøgelsen skulle klarlægge, om der er en sammenhæng mellem faldende hurtighed og koncentration i vintermørket.
– Vi fandt ingen forskelle på årstiderne. En anden undersøgelse foretaget for 15 år siden, fandt en svag stigning i vinterens favør. Eleverne blev faktisk lidt skarpere i vintermørket. Så måske skal vi overveje de sygelige mærkater, vi sætter på noget, der ikke er sygeligt, siger han og henviser det negative fokus på vinterdepressioner.
Klokken er to om eftermiddagen, og de er mørkt som natten. Taxachaufføren, som er et sted i 30'erne, kalder den mørke tid for den blå tid.
– Fordi det lyder smukkere end – mørketiden, siger han. Han glæder sig til solfesten om et par uger og er taknemmelig over de milde vejrmæssige forhold i Tromsø i forhold til Svalbard. Det er åbenbart en tendens, at folk i Tromsø trøster sig med, de ikke bor på Svalbard.
– På Svalbard er de tvunget til at gå med våben, så snart de kommer bare lidt væk fra deres hjem. Af fare for sultne isbjørne. Ja, vi har det nærmest tropisk her, siger han med et smil.
I Danmark har Michelle Koustrup også bevæget sig igennem de værste mørkemåneder. Måske reagerer hendes nethinder mere sårbart på manglen på lys. Måske handler det om, at sommeren for mange af os er lig med lykke og muligheder, mens vinteren er en lang, sjappet kamp, der skal overstås. Det kan nok være, her er gråt og koldt i vintermånederne – men i forhold til vores naboer i Tromsø, har vi det faktisk ret lunt og lyst. Nærmest tropisk.
LÆS OGSÅ: Tag på herregårdsferie i midtjysk idyl
LÆS OGSÅ: Hold ferien i Nordjyllands Caribien
LÆS OGSÅ: København: meget mere end blot sine postkortmotiver
