Casper Christensen om at komme tættere på sine teenagebørn, da han fik lille Cooper med Isabel

Om at være ung i 80'erne – og i dag

Casper: – Det var fantastisk at være ung i 80'erne. Fra og med 1985. Indtil 85 var det sgu lidt op ad bakke. Jeg var lidt for lang tid om at komme i gang med det, der var rigtig sjovt, men jeg var godt klar over, at der skulle til at ske noget. I 1985 rejste jeg til Las Vegas, hvor jeg boede et år og gik på high school, og det er noget, der modner en ung mand, kan jeg godt sige. Da jeg kom hjem igen, flyttede jeg fra Hillerød til København, og der startede mit voksenliv og det liv, jeg nærmest har levet en til en lige siden. Jeg kan stadigvæk li' 80'er-musikken. Jeg kan stadigvæk li' stilen. Jeg synes stadigvæk, at kvinder, der klæder sig som i 80'erne, er flottere end andre kvinder. Jeg har sådan en 80'er-fetish inde i hovedet. Og det er jo, fordi jeg oplevede, at verden åbnede sig for mig på det tidspunkt.

Når du tænker på kvinders påklædning i 80'erne, hvad tænker du så?

Casper: – Jeg tænker alt fra benvarmere til lidt højt permanentet hår og en hvid Marco Polo-sweatshirt med et lille tørklæde i halsen. Jeg kan slet ikke stå for det...

Frank: – Jannie Spies, du...

Casper: – Ja, jeg synes stadig, Jannie Spies er utrolig pæn, og det var hun også dengang. Det var lige mig. Det ER lige mig.

Hvilke minder har du om 80'erne, Frank, du er jo lidt yngre?

Frank: – Jeg er jo NOGET yngre, så jeg har oplevet 80'erne som barn. Jeg har altid været lidt sent moden...

Casper: – Du har ikke altid været sent moden... det kan man da ikke sige?

Frank: – Jo, jeg har altid været lidt bagefter.

Casper: – DET er rigtigt!

Frank: – Jeg er en late bloomer, jeg tror først, at jeg blev rigtigt voksen i 00'erne, faktisk. Jeg var observatør i 80'erne. Jeg deltog ikke. Jeg så slet ikke potentialet. Jeg flyttede til København i 1990, og der var jeg de første mange år lukket inde på Landbohøjskolen. Fuldstændig koblet af København. Det var faktisk først i 94/95, jeg begyndte at komme uden for Landbohøjskolens område og opdagede, at der skete noget derude, der var virkelig spændende. Op gennem 80'erne var jeg også fuldstændig upåvirket af modetendenser og popkultur. Jeg havde et par stonewashed cowboybukser, hvor jeg havde stukket en Ball-trøje ned...

Casper: – Det synes jeg også er pænt... det gik jeg også med, men spørgsmålet er, om du gjorde det i 00'erne, for så er der noget galt.

Frank: – Ha, ha, der var meget provinsstemning i mine 80'ere. Jeg boede på landet og gik i folkeskolen i en lille landsby og senere på gymnasiet i Viborg. Det var en lykkelig tid, men jeg tror, det havde været det samme, om det var 70'erne eller 90'erne.

Hvordan tror I, det er anderledes at være ung i dag i forhold til dengang?

Casper: – Følelsesmæssigt er der sikkert ikke de store forskelle. Det er det samme, de kæmper med. Men verden er blevet noget mindre. Da jeg kom til USA, var der så mange ting, jeg aldrig havde set eller oplevet, ting, jeg kun havde læst eller hørt om. Det at gå i 7-Eleven eller at have tv, der kørte hele natten, det var fuldstændig mindblowing. I dag kan man jo opleve de samme ting alle vegne, og man kan se alt på nettet. De unge skal være opsøgende for at opleve noget, de ikke har set før.

Frank: – Jeg har ikke teenagebørn endnu, men det forekommer mig, at selvbevidstheden er blevet større. I 80'erne kunne man langt hen ad vejen få lov at gå i sin egen lille boble. I dag ser de unge sig selv meget mere udefra. Der er en større bevidsthed om, hvordan andre ser ud, og hvordan man skal se ud. Man træder hurtigere op på scenen og lader andre mennesker se på en. I 80'erne var det helt sindssygt, hvis en 16-årig stillede sig op og sagde: Se mig! I dag rejser de unge sig med største naturlighed op foran en forsamling.

Casper: – En ting, jeg tænker over, er mine børns venner. Jeg har meget svært ved at kende dem fra hinanden, og det er egentlig lidt ærgerligt. Det har nok noget at gøre med, at de har mobiltelefoner. Da jeg var ung, havde vi fastnettelefon, og det betød, at hver gang man skulle ringe til sin kammerat, så måtte man sgu lige tale med hans mor først. Den kommunikation med mine børns venner kan jeg godt savne. Hej, det er Isak, er Marvin hjemme? Så ville jeg jo også være nødt til at finde ud af, hvor fanden min søn egentlig er. Og så skulle han komme ind i stuen og snakke, og så kunne jeg lytte med og sige: Nej, DET skal I fandeme ikke, når jeg hørte, hvad de skulle om aftenen. Jeg vil have fastnet igen!

Om kvinder – sådan helt generelt

Frank: – Det er et meget bredt emne. Altså, vi er jo heteroseksuelle begge to...

Casper: – Vi er blevet bedre til kvinder med årene. Jeg er i hvert fald blevet et bedre og mere helstøbt menneske med tiden.

Frank: – Du er også blevet mere kendt og har fået flere penge, og det er altså nemmere, end når man er 18 år og ikke har nogen...

Casper: – Og er der NOGET, piger kan li', så er det penge... ha, ha. Aj, altså, jeg kan se tingene fra flere forskellige sider i dag, og jeg er ikke helt så meget kun på mine egne projekter hele tiden. Jeg er også blevet bedre til at vælge mine kampe. Jeg gider ikke tage de store kampe derhjemme for et eller andet, som i virkeligheden ikke betyder det helt store for mig. Når jeg kigger tilbage på min ungdom i 80'erne og start-90'erne, kan jeg se, at jeg svigtede nogle kvinder, som åbenlyst var interesserede i mig. Jeg fik simpelthen ikke slået til, og det kan virkelig irritere mig i dag, ha, ha. Jeg var for langsom. Men det fik jeg så rådet bod på op gennem 90'erne!

Var du lidt famlende over for kvinder i begyndelsen?

Casper: – Ja, mere famlende end befamlende, vil jeg sige. Nu lyder det måske højrøvet, men jeg vil sige, at jeg virkelig forsøger at være en gentleman. Jeg vil faktisk gerne opføre mig ordentligt over for kvinder, og – tro det eller lad være med alle de forfærdelige roller, jeg har spillet – jeg tror faktisk, at ALLE mine ekskoner vil skrive under på det. Kan du toppe den, Frank?

Frank: – Nej, det kan jeg ikke.

Casper: – Du må gerne få to af mine sætninger om kvinder, hvis du vil?

Frank: – Jeg har faktisk altid haft det rigtig, rigtig godt med kvinder og været meget interesseret i det... I dem... Jeg kan selvfølgelig kun sige som Casper, at min forståelse for, hvad en kvinde gerne vil have, og hvordan kvinder tænker, er blevet større med årene. I mange år behandlede jeg bare kvinder på samme måde, som jeg også behandlede mine kammerater. Jeg tænkte, det burde da være nok, men det er det ikke. En god kammerat kan man have det skide sjovt med i to dage, og så ringer man ikke sammen i tre måneder. Det går jo ikke med en kvinde. Der er også noget med gaverne. Det er ikke den samme dolk, de ønsker sig. Men altså, nogen dybere forståelse for kvinder, det har jeg ikke. Der er Casper eksperten, og det er jo også derfor – hvis vi et kort øjeblik skal snakke "Klovn" – at vi spiller de roller, vi gør, der. Casper er lidt dygtigere i forhold til kvinder, end Frank er. I "Klovn". Og det er nok lidt rigtigt i virkeligheden også.

Om kvinder – specifikt om ung versus jævnaldrende kone...

Frank: – Ung kone versus gammel kone...

Det sagde du!

Casper: – Jeg plejer at sige: Frisk kone versus slidt kone.

Frank: Det er rigtigt...

Hvad er bedst og hvorfor?

Casper: – Jeg tror slet ikke, det handler om alder, det gjorde det i hvert fald ikke for mig. Med Isabel handlede det hundrede procent om at møde et menneske, som passede utrolig godt til mig. Et menneske, jeg forelskede mig i, som jeg stadig er meget forelsket i, og som forstår mig på en måde, som jeg ikke havde regnet med, at nogen kvinde ville forstå mig. Og som desværre – kan man sige – er 18 år yngre. Jeg gætter på, at det er det samme med Frank. Han har ikke sagt: Nu vil jeg have en jævnaldrende kone. Jeg tror, det handler om kærlighed.

Frank: – Kvinder udvikler sig jo kolossalt fra de er 15-20 år og også en del fra 20-25. Lidt mindre fra 25-30, og derefter sker der ikke det store. Så om man snakker med en kvinde på 30 eller 70... det er de samme gode samtaler.

Casper: – Det er de samme PRAGTfulde samtaler. Kvinder er perfekte som 30-årige, det er DET, du prøver at sige, Frank. Jeg hjælper dig lige her! Kvinder er perfekte som 30-årige, mens mænd søger resten af livet... puha!

Frank: – De samme gode samlejer... nej, det skal du ikke skrive!

Havde du slet ingen tanker om aldersforskellen, Casper?

Casper: – Selvfølgelig tænkte jeg over det, fordi jeg vidste, at andre mennesker ville reagere på det. I det øjeblik vi stod frem og var kærester, modtog jeg et ordentlig læs lort fra en masse mennesker i en kort periode. Men så gik livet videre, og de havde andre ting, de skulle gå op i. Og derefter har jeg ikke skænket det en tanke. Det har aldrig været "min ting" at interessere mig for unge kvinder. Det er noget, vi har lavet i "Klovn". I virkeligheden har jeg altid haft jævnaldrende kærester og oven i købet kærester, der var ældre. Og jo, det havde da været rart, hvis Isabel og jeg var samme sted i livet, for der er nogle ting, der ændrer sig med årene. F.eks. ville Isabel gerne have børn, og så måtte jeg jo være med til det. Det har vist sig at være en gave.

Hvad tænker du om aldersforskel, Frank?

Frank: – Jeg har også altid haft jævnaldrende eller ældre kærester. De er som regel også lidt klogere end mig, og det har jeg det fint med. Min kone er på nogle punkter meget, meget klogere, end jeg er.

Casper: – Jeg elsker Franks kone, Anja. Frank og jeg har arbejdet sammen i snart 20 år. Lige i dag er han utrolig charmerende, men der er også dage, hvor han ikke er. Og når det er allerværst, så tænker jeg sgu altid på Anja. Jeg tænker, hvis hun – det fantastiske og dejlige menneske – kan holde ud at vågne op i en seng ved siden af Frank... så kan jeg kraftedeme også gå på arbejde og se ham i øjnene. Anja er limen, der gør, at jeg kan blive ved med at arbejde sammen med Frank. Og så er hun et super cool menneske, som er meget, meget anderledes, end jeg tror, mange forestiller sig, at Franks kone er. Hun er direkte modsat af Mia i "Klovn".

Hvad faldt du for, Frank?

Frank: – Jeg har en kone, der er både smuk og klog. Og som synes, jeg er dygtig, og roser mig, men som ikke er blind for mine svagheder og fejl. OG som heller ikke har nogen problemer med at påpege dem, hvis jeg går i selvsving eller bliver for tilfreds. Eller utilfreds. Anja er god til at balancere mig. Åh, jeg har frygtet det her interview...

Casper med sin kone Isabel, som fik overtalt ham til at blive far igen, og Frank med sin kone Anja, der trykker på de rigtige knapper.

Fordi det er for privat?

Frank: – Nej, det er mere, fordi jeg ikke har tænkt nok over det. Eller ved nok om det måske. Jeg er på glatis, simpelthen. Men jeg kan bare sige, at jeg instinktivt er tiltrukket af min kone. Før jeg mødte hende, lavede jeg lister over de ting, en kæreste skulle kunne og være, for at jeg ville være tilfreds. Men jeg har fundet ud af, at den liste kan jeg godt stikke skråt op. En god kone trykker på nogle knapper, man ikke anede, man havde.

Hvad stod der på den liste?

Frank: – På et tidspunkt mente jeg, at hun skulle hun være læge.

Casper: – Og så tog du til fester på Panum.

Frank: – Ja, og jeg datede et par medicinstuderende, som skuffede mig voldsomt... Det var vigtigt, troede jeg, at finde en i en anden branche, men så har jeg alligevel fundet en, der er lidt i samme branche – Anja er filmklipper – og det har vist sig at være en kæmpe fordel.

Om at være far– til små, mellemstore og næsten voksne børn

Casper: – At få børn er jo fantastisk hver gang. Jeg kan da godt mærke – hvis man skal snakke om forskellen på at få barn nu og som yngre – at der er mere ro på i dag. Jeg er ikke så meget i tvivl om, hvad der foregår. Hverken under graviditeten, fødslen eller efter, vores søn er blevet født. Jeg er meget, meget, meget glad over, at jeg er så heldig og privilegeret, at jeg har mulighed for at få et barn mere.

Og natteroderiet?

Casper: – Det er nemmere. Vi har et ekstra værelse, hvor der er redt op, og så går jeg derind og sover, hvis jeg skal noget vigtigt dagen efter. Det fungerer rigtig fint. Det er et spørgsmål om planlægning. Jeg tager Cooper fra kl. 22-24, der får Isabel sovet lidt, og så får hun ham ind fra 24-06, hvor jeg står op og tager ham igen. Jeg kan jo alligevel ikke amme. Med mine to første børn satte jeg mig op hver gang, deres mor skulle amme, det var jo fuldstændig idiotisk, jeg kunne jo ikke gøre noget alligevel.

Betyder det noget for balancen i forholdet, at det er første gang for Isabel og tredje gang for dig?

Casper: – Jeg forsøger at give Isabel lov til at nyde, at det hele er nyt og spændende. Jeg prøver at undgå at sidde og spille en gammel klog idiot, der ved det hele.

Hvad med de to store børn?

Frank: – Dem har han bortadopteret.

Casper: – Ha, ha, nej, de er virkelige søde og meget, meget glade. Og jeg er meget glad for, at vi har fået vores søn på et tidspunkt, hvor de to store er så selvstændige, at de tilvælger den tid, de vil bruge med deres nye lillebror. At jeg ikke har presset noget ned over hovedet på dem med en ny dame og et lille barn, og hov, så var der ikke plads til dem. De er enormt glade, og det har bragt os endnu tættere sammen, for vi bruger simpelthen mere tid sammen, efter Cooper er kommet til.

Du har relativt små børn set i forhold til din alder, Frank?

Frank: – Min kone og jeg havde nogle rigtig gode 30'ere, hvor vi arbejdede, gik i byen og havde det sjovt. På et tidspunkt skulle der mere til, man kan jo ikke blive ved med at spise på fine restauranter og tage på ture til Italien. Der skulle børn til. Og det er jeg glad for. Det er en voldsom kærlighedsoplevelse, og det er meget, meget meningsfuldt at have børn. Det fylder mig. Jeg har intet dårligt at sige om det.

Om tabuer– særligt om ordet "neger"

Casper: – Vi har faktisk ikke haft lyst til at jokke rundt i tabuer i vores nye film, men det har optaget os, at man ikke må sige "neger" mere. Jeg synes, det er hundrede procent rigtigt, at man skal lade være med at bruge det ord, men i 80'erne var det noget, stort set alle sagde. Det er klart, at jeg også personligt har fået det her spørgsmål meget tættere ind på livet, fordi min svigermor er mulat, og min kone er det, man kalder kvadron. Og jeg kan godt se, at det er SÅ irriterende, at nogen overhovedet skal beskæftige sig med ens hudfarve. Om vi siger neger, farvet eller sort, det er i princippet næsten ligegyldigt, hvorfor skal man overhovedet hele tiden spørge: Hvor kommer du oprindeligt fra? Hvad er det for noget pis? Bruger man så oven i købet ordet "neger", så trækker det helt klart nogle historiske spor, som ikke er særlig rare.

Så er det også et statement fra din side, at I bruger det i filmen?

Casper: – Det er det både fra min og Franks side.

Frank: – "Neger" er jo et ord, som har været fuldstændig harmløst at bruge tidligere, og mennesker har ikke været dårlige, fordi de har brugt det ord. Tiden har bare ændret sig, og ordet har fået en ny betydning, og sådan udvikler sproget sig i takt med, at samfundet ændrer sig.

Casper: – I "Tæskeholdet", som jeg lavede midt i 90'erne, sagde jeg ordet "vejr-neger" om Maria Hørby, som var tv-meteorolog dengang. Det kunne jeg da aldrig finde på i dag. Jeg stod jo og talte som "mennesket mig" dengang, og så sagde jeg det om "mennesket Maria Hørby". Det gør man altså ikke i dag.

LÆS OGSÅ: Stephania Potalivo: "Jeg blev mobbet af dem, der var misundelige"

LÆS OGSÅ: Christiane Schaumburg-Müller: “Jeg er blevet dobbelt så forelsket i Liam efter at have set ham med Constantin”

LÆS OGSÅ: Sofie Linde: Jeg rangordner mine venner med post-its