Hvorfor er det nu et problem, at pigerne klarer sig godt?

KLUMME: I december sidste år kom en rapport, som igen sagde, hvad der har været tilfældet et stykke tid. Nemlig at pigerne i det almene gymnasium får højere karakterer end drengene. Analysen fra Dansk Erhverv sagde, at de piger, der blev studenter i årene 2011 til 2013, i gennemsnit endte med et karaktergennemsnit på 7,13, mens drengenes snit var 6,76.

Tallene fik både organisationsfolk og politikere i omdrejninger. Ministeren var ”bekymret for de mandlige studenter”. Og Mette Fjord Sørensen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv, mente, at tallene viste ”nogle problemer med måden, man giver karakterer i gymnasiet på”. Hun synes, at de videregående uddannelser i højere grad bør optage eleverne på baggrund af optagelsesprøver og interviews frem for karaktersnittet, så gymnasiet ikke ender med at være ”pigernes gymnasium”. For som hun sagde til netmediet Altinget, så tyder meget på, at ”pigernes arbejdsmoral er højere end drengenes. De er bedre til at række hånden op og få afleveret deres opgaver, og det viser med al tydelighed, at gymnasiet er indrettet til unge, der har en god arbejdsmoral og kan levere. Det er selvfølgelig vigtigt, men det har også nogle konsekvenser for drengene.”

Hos partiet Liberal Alliance erklærede uddannelsesordfører Merete Riisager, at man må gøre op med “Flittig Lise-kulturen”, hvor man bare gør, hvad der bliver sagt. Det vil betyde, at drengene i højere grad kan slå igennem, sagde hun til Altinget. Hun vil gerne se på, om årskaraktererne skal vægte mindre end eksamenskaraktererne, for som hun siger: “Årskaraktererne afspejler, at man er god til at række hånden op i timerne og har læst teksterne. Flid er ikke spor dårligt og kan også føre til faglighed. Men i sidste ende er det vigtigere at vurdere, om eleverne har gjort fagligheden til deres egen.” Hvad hulen er meningen?

Som jurist Malene Lei Raben, der selv er mor til tre døtre, skarpt skrev på Facebook: ”Når kvinder endelig indtager en meritbaseret, 100 procent selvskabt førerposition, er det pludselig et problem? Jeg tager skarpt afstand fra betegnelsen ”Flittig Lise-kulturen”. De moderne piger er både modige, veltalende, velforberedte, flittige, skarpe og seje – også inden for fysik, matematik m.m.” Videre spurgte hun, om ”pigerne nu skal lide den tort, at fremtrædende politikere nedvurderer deres præstationer på en måde, så man må forstå, de nærmest har med fedteri og ligegyldig håndsoprækning at gøre – og ikke simpelthen blot velfortjent.”

Min veninde har ret. Nutidens kvinder har fået lige muligheder – blandt andet i uddannelsessystemet gennem årelang kamp og lovgivning, De fine resultater, pigerne nu opnår i gymnasiet, skyldes ikke kvoter eller positiv særbehandling, men pigernes faglige indsats. Så mon ikke man skulle opfordre drengene til at stramme balderne frem for at sanktionere de piger, der får fine karakterer, og frem for at overveje at lave systemet om, fordi man er bekymret for ”det nye svage køn.” En bekymring, politikerne i øvrigt aldrig har haft på pigernes vegne, dengang de var et solidt mindretal både i gymnasiet og på de videregående uddannelser. Tværtimod er det nemt at forestille sig ramaskriget, hvis man dengang havde foreslået at ”svække de faglige krav for at imødekomme de kvindelige studerende.”

Det mener jeg også, selvom jeg er mor til tre drenge. De har bestemt ikke alle tre haft det lige nemt i deres skrappe, franske og karakterdrevne skole. Men de har for længst forstået, at man ikke kommer nogen vegne ved at ligge foran sin PlayStation hele eftermiddagen.

LÆS OGSÅ: "I Danmark er 'husmor' et skældsord"

LÆS OGSÅ: Janni er feminist og insisterer på at være hjemmegående

LÆS OGSÅ: Ville en mandlig chef nogensinde blive beskyldt for dette?