Iben Hjejle: "Det er VANVITTIGT derinde! Jeg elsker det!"

Iben: Forleden sad jeg i Botanisk Have og hyggede mig og kiggede på gamle træer og frydede mig over, hvor ordentligt og regelret der er derinde. Man må lige præcis og nøjagtigt INGENTING i Botanisk Have! Du må hverken køre på eller trække din cykel, du må ikke have hund med, du må ikke en skid! Kun gå lydløst rundt eller sidde på en bænk og kigge, ikke røre!

Signe: Man må godt drikke en kop kaffe, må man ikke det? 

Iben: NEJ! 

Signe: Uha? 

Iben: Jo, det må man gerne, meeeeeen gud nåde og trøste dig, hvis du drister dig til at stille din kaffekop på jorden eller smide med den, for så bliver du kylet ud og kommer i fængsel! 

Signe: Wauh ... 

Iben: Jamen det er VANVITTIGT derinde! Jeg elsker det! Det er, fordi det er en del af Københavns Universitet, hvor de åbenbart er meget glade for skrappe regler. 

Signe: Jeg er faktisk engang blevet smidt ud derinde fra …

Iben: Ej Signe?! Jeg vil ikke høre for hvad ... Det var sikkert velfortjent! Det er også ens egen skyld, hvis man tager små børn med derind, og de så æder en giftig Stormhat og dør. Fordi Stormhatten må gerne gro derinde, men det må babyerne ikke – babyer har ingen rettigheder inde i Botanisk Have! 

Signe: Hahahaha! 

Iben: Og hvis turister går rundt i bedene og tager billeder, så bliver de taget hårdt i armen og rusket og smidt ud igen. 

Signe: Det er lige et sted for dig, hva’?

Iben: Jep!

Signe: Var du inde og kigge på den der sindssyge, hvad hedder den, kødblomst? 

Iben: Aaaaadd ja, ligblomsten! Der stinker!

Signe: Kæææmpe mærkelig blomst, der lugter af lig. Og som kun blomstrer en gang hver … 

Iben: Engang i dekaden!

Signe: Nej? Kun hver syvende eller tiende år. 

Iben: Men det er da også en dekade? En dekade er 10 år, Signe ...

Signe: Okay, dansklærerforening ...

Iben: Bevares. Men så mens jeg sad og nød alle reglerne i Botanisk Have i solen, så fik jeg øje på et af de gode gamle metalskilte, der er på træerne rundt omkring. Der står gerne både træets latinske navn, og, hvis man er heldig, også hvad man kalder det på dansk. Og dér læser jeg så, at træets latinske navn er: betula pendula!

Signe: Hahaha! Og så tænker du?

Iben: Hvorfor fanden hedder jeg ikke dét?! Hvad har mine forældre dog tænkt på med det lille fattige Iben? Betula Pendula Hjejle! Dét havde været ...

Signe: Et kæmpeflot navn! 

Iben: Ja! Jeg blev først vanvittigt misundelig, men så fik jeg lige læst træets danske navn og ser så, at det er en sibirisk vortebirk, og det var alligevel ikke helt så flatterende, tænkte jeg.

Signe: Men var det et flot træ eller et fjollet træ? 

Iben: Det var et fint birketræ. Måske delt i sådan tre stammer, du ved? Med sådan lange flagrende kviste. Ikke specielt vortet ...

Signe: Jeg kan jo faktisk virkelig godt lide, når planter er fjollede eller uhyggelige. Jeg kan bare ikke så godt lide at have dem hjemme hos mig selv. Altså ligesom for eksempel den der penis-chili. 

Iben: Den er altså også skør. Den ligner for alvor en penis!

Signe: Ja! En chilipeberfrugt formet som en kæmpediller fra naturens hånd.

Iben: Men ikke kæmpe – den er da sådan til den lille side?

Signe: En lille tyk diller ...

Iben: Den har form som en voksen-diller, men i børnestørrelse. Det er lidt scary ...

Signe: Jeg har kun set foto af den?

Iben: Jeg har mødt den live på en planteskole. Jeg gider ikke eje den. Det virker for underligt for mig at dyrke dillerchili, synes jeg ... Sådan når den er vokset frem, og så siger man lige ”Vil du smage min hjemmedyrkede penis-chili?”.

Signe: Det bliver et nej tak herfra. 

Iben: Det lyder også dumt …

Signe: ”Jeg har lavet lækker mad i aften, børn. Lammekrone med rosmarin og en dejlig salat med penis-chili”. 

Iben: Hjæææælp!

Signe: Også lidt akavet, hvis man for eksempel har besøg af svigerfar, som går rundt og beundrer haven: ”Nå hvad har du så stående her, Signe?”. ”Ja det er så min penis-chili, svigerfar!”. 

Iben: Jeg tror da egentlig, at svigerfar ville synes, det var ok fedt?

Signe: Jeg har simpelthen ikke lyst til at have den samtale med svigerfar. 

Iben: Så kan du få din kæreste til at præsentere den? ”Prøv at se her, hvad min dame dyrker!”.

Signe: Jeg tror simpelthen bare ikke, at jeg skal dyrke penis-chili?

Iben: ”Signes penis-chilibed! Nix pille!”.

Signe: Stop! Haha! 

Iben: Alt med penis er altid sjovt. 

Signe: Hæh! Men det der med pinlige planter: Da vi lige var flyttet ind i vores hus med den dejlige store have, kom en af mine kammerater med en hampplante i indflyttergave, fordi han syntes, det var lige småborgerligt nok at flytte i hus ...

Iben: Uhh – det en flot plante! 

Signe: Ja! Og vi beholdt den også – ikke for at ryge den, men fordi det nemlig er en flot plante. Så groede og groede og groede den, og til sidst var den blevet så stor, at vi måtte plante den ud i haven. Og det, syntes børnene, var mægtig sjovt at være med til. Og så står min kæreste og jeg og griner lidt af, hvor politisk ukorrekt det er at sætte børnene til at plante hampen ud. Hvis nu nogen kom forbi …

Iben: Fortalte I dem, hvad det var for en slags plante?

Signe: Ja, men først da de var færdige. Så hidsede de sig op og skældte ud! Jeg tør slet ikke at tænke på, hvad de ville have sagt, hvis jeg havde sat dem til at plante penis-chilier? Når de så en dag kom ud i haven og så en hel masse små røde pikkemænd i bedet? 

Begge: Hahahaha!

Iben: Børn kan godt nogle gange blive ekstra meget forargede: ”Hjææælp! Vi har rørt ved en narkoplante! Alle kommer i fængsel! I er verdens dårligste forældre!”.

Signe: Det er jo, fordi børn er moralens vogtere. De er værre end både politimænd og toldere lagt sammen. Men de vokser fra det … Og i mellemtiden så slipper vi for at have både ligblomster og penis-chili i vores haver.

Iben: Perfekt!

Iben og Signe

Kvinderne bag ”Sitter”-podcasten, Signe Lindkvist og Iben Hjejle, skriver hver uge i ALT for damerne om små og store emner, der berører mange af os. Det kan både være dét, der fascinerer og dét, der irriterer; fælles for det hele er, at Signe og Iben altid har deres eget humoristiske syn på tingene.