Ja, karrierekvinder har sværere ved at finde en mand

Den konservative lokalpolitiker Rasmus Jarlov bragte i weekenden de sociale medier på den anden ende ved nogle lidt uoriginale betragtninger om køn og partnervalg (se opslaget til slut i artiklen, han har siden skrevet denne kommentar til debatstormen, red.).

Mænd ville have en kvinde, der var sød og pæn og som kunne se op til dem, og kvinder ville også selv helst kunne se op til deres partner. Hele denne dynamik kunne godt gøre kærlighedslivet svært for den såkaldte karrierekvinde, mente han, mens en dybere erkendelse lå snublende nær. "Se her" råbte erkendelsen lige ud i mørket.

Nu kan det ikke undre, at de konservative generelt bærer rundt på en vis nostalgi, når det kommer til fortiden. Og storhedstiden for det tækkelige kvindeideal var da også efterkrigstidens ekspansion af middelklassen, som forsøgte sig som overklasse med hjemmegående, nydelige kvinder.

Før det havde alle andre kvinder end overklassens knoklet fra morgen til aften, og middelklassens kvinders mulighed for at sidde stille blev også fjernet med behovet for mere arbejdskraft i 60erne og 70erne. Men forestillingen om den pæne, passive kvinde og aktive, udfarende mand lever naturligvis stadig i dag, ikke kun i trængte, konservative mænd, men i de fleste af os.

Mænd skal have høj status, kvinder skal være unge og smkke

Forestillingen er understøttet af tusinder af års historie af ulighed og undertrykkelse af kvinden, og af hele samtidens kulturelle hovedfortælling, billedsprog og den massive propaganda, som reklameindustrien sender efter de to køn. Det er jo ikke en tilfældighed at man investerer milliarder i, at manden skal føle social angst og usikkerhed over, om hans status er høj nok, og i, at kvinden skal føle social angst og usikkerhed over, om hun er smuk og ung nok.

Investeringen, som forstærker og cementerer de gamle kønsrollemønstre, foretages fordi et usikkert menneske er villig til at bruge flere penge i et forsøg på at købe sig aflad for alle de måder, det og dets liv er objektivt forkert på.

Det er i hvert fald tankegangen fra reklameindustrien, som helt parallelt med Rasmus Jarlov hverken har formået at kaste sig ud i en bredere analyse eller har turdet begive sig ud på nye veje til folks hjerter. Og det er da ærgerligt, for det massive pres, som folk oplever på krop og sind, giver selvfølgelig udslag i identitetsproblemer og den stigende psykiske vantrivsel blandt unge, som dokumenteret af Socialforskningsinstituttet i sidste uge og som bl.a. B.dk skrev om.

Stereotype opfattelser af køn står for fald

Men når piger udgør 60% af alle universitetsuddannede i Europa dag, vil det på sigt blive sværere og sværere at opretholde hovedfortællingen om kønsstereotyperne. Og så vil kønnene skulle til at se hinanden som mennesker, elskende, bedste venner og partnere igennem livet, og ikke som mandligt skaffedyr og kvindeligt pænt accessoires til det gode liv. Lidt ligesom det sker for rigtigt mange allerede derude i virkeligheden.

Kærligheden vinder jo som regel til sidst, den vinder over forventningerne, fordommene, normerne, propagandaen, løgnene og usikkerheden. Og sådan er livet faktisk bare så smukt, så smukt, når man får bevæget sig ud i det.

God vind, Rasmus Jarlov.

Rasmus Jarlovs opslag på Facebook: