"Det skønne ved kvinderollen er at..."

Hvad er det bedste ved at være kvinde?

– Helt overordnet er jeg glad for, at jeg lever som kvinde i dag og ikke for 100 år siden. For dengang ville jeg hellere have været en mand. Nu har jeg jo i sagens natur aldrig oplevet at være mand. Men som jeg føler det, er det skønne ved kvinderollen, at den lægger op til at udvikle følelser, intuition og evnen til at sanse på meget levende måder. At have empati for andre mennesker, det at kunne leve sig ind i deres følelser og liv. I virkelighedens verden findes det bedste dog ikke uden det værste. Derfor handler det for mig om at kunne se tingene både indefra og udefra – og så give det, man kan. Man kan eller skal altså ikke redde verden, men man må være tro over for sig selv.

Hvad kan du bedst lide ved dig selv?

– Jeg holder af min vedholdenhed, da det ofte er ganske hårdt at eje denne egenskab. Og så er jeg født med en ubændig energi.

Hvilken kamp har været vigtigst for dig at tage?

– Den kamp i mig selv, som foregår hver dag. I virkeligheden kan man kalde en kamp for en proces. En bevægelse, hvor det handler om at forstå og lære noget nyt.

Hvad ville du aldrig give penge for?

– Mange, mange ting. Men bl.a. mærketøj til min hund og sko til Lars Løkke…

Hvad er det største ved at være mor?

– Velsignelsen ved at sidde på første række til et mirakel. Velsignelsen ved at opleve den ultimative kærlighed og det ultimative ansvar.

Hvad vil du gerne huskes for?

– Som indianerne siger: ”Det menneske er lykkelig, der ikke sætter spor”.

Hvornår er du allermest dig selv?

– Jeg er allermest mig selv, når jeg ikke er selvbevidst. Når jeg undgår den forstyrrende selvbevidsthed, der dømmer og retter på en. Før i tiden var jeg allermest mig selv, når jeg mistede overblikket og blev angst og ked af det. Men med årene føler jeg heldigvis også, at jeg er meget mig selv, når jeg står på scenen eller er sammen med mange mennesker. Det handler om nærvær. Når jeg ikke er nærværende, føles det som et tab – som om livet leves forud for tanken, og man er derfor ikke til stede, hvor man er og burde være. Nærvær er jo ikke noget, man kan bestille på nettet. Det kræver ”bare” opmærksomhed.

Hvad optager dig lige nu?

– Jeg er i fuld gang med prøverne på forestillingen ”Jeg hedder Bente”. En forestilling, der handler om et dybt venskab mellem fire meget forskellige kvinder. Forestillingen har et megaspændende emne, nemlig sygdom, som, jeg mener, stadig er et stort tabu. Det er også en forestilling om en generation af kvinder, der ikke har lært selvopofrelse, og det giver nogle interessante udfordringer for kvinderne i stykket. Samtidig er det en forestilling om, at livet stadig er interessant, aktivt og nærværende, efter at man har passeret de 50-60 år. Den generation af kvinder har haft fuld knald på karrieren og familielivet og har det sådan set stadig.

LÆS OGSÅ: Tæt på Medina - "Hun er ikke skabt til at være popstjerne"