Julia Lahme: "Ligestilling er ligesom licens, det er noget, vi giver til hinanden"

Hvilken beslutning har du fortrudt i dit liv?

– Jeg har en klar oplevelse af, at alle de steder, jeg har fejlet allermest i mit liv, har været med til at bringe mig derhen, hvor jeg er nu, og hvor jeg har mine lækre børn, min dejlige mand og et job, jeg elsker. Men jeg kunne godt tænke mig, at jeg indimellem havde været bedre til at sige nej tak. Sige nej til en invitation og have brugt en aften hjemme på sofaen. Jeg arbejder kraftigt på at blive bedre til at leve uden "fear of missing out" og være til stede nu og her.

Hvordan skal man være for at blive din ven?

– Man skal være gavmild. Jeg oplever tit, at de mennesker, der er allermest gavmilde, er det hele vejen rundt i deres liv. Her taler jeg ikke økonomisk gavmild, men gavmildhed i forhold til omsorg, kærlighed og nærvær – og sådan prøver jeg også at være over for mine venner. Og så skal man være loyal. Når livet og hverdagen brænder på, skal man være den ven, der kommer uden at være inviteret og har øje for, hvad den anden har brug for, selvom man har alt for travlt. Nogen gange skal man passe hinandens børn eller hjælpe med at købe ind.

Hvad vil du aldrig give penge for?

– Kærlighed. Jeg vil ikke betale nogen for at være min ven eller elske mig. De store følelser skal der ikke være penge involveret i. Og så vil jeg aldrig give penge for sko, der sidder dårligt, selvom der er glimmer på.

Hvad giver dig blod på tanden?

– Når nogen siger, at der er noget, jeg ikke kan. Eller når der noget, folk ikke vil snakke om, fordi de synes, det er pinligt, akavet eller giver dårlig stemning, så er jeg nærmest nødt til at tale om det. Jeg synes, at det er sindssygt vigtigt, at vi ikke har blinde pletter i vores samfund. Når jeg holder foredrag og en kvinde siger, at hun ikke har problemer med ligestilling, for hendes mand er god til at hjælpe til, bliver jeg vred. Selvfølgelig skal manden naturligt være en del af hjemmet, og husarbejdet er ikke kun kvindens job. Ligestilling er ligesom licens, det er noget, vi giver til hinanden. Mænd og kvinder skal arbejde sammen, og det kan man ikke melde sig ud af.

Hvordan tror du, at andre ser på dig?

– Det er et meget svært spørgsmål. Jeg har haft en oplevelse af, hvordan andre så på mig, men så har jeg brugt meget energi på at finde ud af, at det ikke var rigtigt. Jeg ved, at nogen ser mig som en meget målbevidst og pligtopfyldende kvinde – grænsende til det irriterende. Andre oplever mig som en, der er svær at få fat i, og som ikke giver det nærvær, jeg selv synes, man skal give. Det er noget, jeg skal arbejde med. Det har kostet mig meget at udleve mit faglige arbejdsliv – og det er jeg meget bevidst om. Heldigvis har jeg gode venner, der råber ad mig, når der går for lang tid, hvor de ikke hører fra mig.

Hvornår føler du dig mest lykkelig?

– Det gør jeg, når jeg skriver. Når jeg fordyber mig i en skriveproces, er det som at sidde i en tunnel, hvor alting handler om lige præcis det, der skal skrives om, og den stemning, tone og det billede, jeg skal formidle. For mig er det kernen i den kreative proces, at skabe noget, hvor der ikke var noget før. Hvis jeg har et rum til at kravle ind i den tunnel, giver det mig et blafrende hjerte og en lykkerus. Jeg føler mig super nærværende i hvert eneste ord, jeg skriver, og det, jeg skaber, bliver større end mig selv.

Hvad kan få dig til at grine?

– Mine børn og min mand. Vores liv sammen er skidesjovt og totalt absurd. Jeg gør meget ud af at grine sammen med mine unger. Om det er en tur i svømmehallen, som jeg hader, men de elsker, eller en tur i biffen, så har vi det sjovt.