Jeg spurgte min mor, hvad hun havde fortrudt mest i sit liv...
Om at prioritere mange ting højere end rengøring.
Det her er på en måde en undskyldning til alle de gæster, jeg har haft til middag. Forstår I: For at gøre det hele ekstra flot, så har jeg tørret bestikket af med et viskestykke, før I kom. Dét viskestykke har jeg på en måde haft oppe i røven.
Jeg lærte nemlig af Henriette fra ”Gift ved første blik”, at man skal vaske undertøj for sig selv, så der ikke kommer numsebakterier på andre tekstiler.
Det havde jeg virkelig aldrig tænkt på før … Og her flere uger senere tænker jeg stadig på bremsespor og viskestykker i hed kinddans.
Tak, Henriette.
Men det er svært at reducere de der numsebakterier, da det er min mand, der klarer vasketøj, og jeg virkelig ikke har lyst til at dræbe hans motivation ved at stille krav om sortering.
Jeg har ellers en ret god evne til at fortrænge bakteriel info, hvis det ikke direkte truer mit liv. Da jeg læste, at der er flere bakterier på min telefon end på et toiletbræt, trak jeg på skuldrene, rullede op og tjekkede en nuttet killing ud på min iPhone. Min gearstangs bakterieniveau er vel også højt nok til, at medarbejdere fra Statens Seruminstitut ville insistere på at iklæde sig heldragter, før de steg ind i min bil.
Da en gummihandskeklædt dame i en artikel fortalte, at man skal vaske sengetøj og rengøre køleskabet i universalrengøring hver uge, så prustede jeg, vendte det hvide ud af øjnene og tænkte, at hun nok heller ikke har fire sammenbragte børn, daglig motion, fuldtidsjob og freelance-opgaver at se til. For ikke at tale om hyggestunder med ungerne, venindebesøg, kæledyr, overlæbebarbering, syltning af sager og serier på HBO. Der er andre ting, der er vigtigere for mig, og så dedikerer jeg et par timer i ny og næ, hvor jeg muger ud, støvsuger (!) mine hylder og som en rasende klorin-tsunami desinficerer blanke flader.
Okay. Blanke er så meget sagt. Mine blandingsbatterier skinner ikke mere. Burde jeg virkelig bruge tid på at tørre enhver lille dråbe af armaturer konstant … Gør voksne det?
Og nu tænker jeg, at du tænker på, hvor meget og tit jeg så gør rent. Vi spejler os i hinanden for at vide, hvor vi står på skalaen fra sur smiley til elitesmiley, ikke? Rengøring er virkelig et emne, folk gerne deler erfaringer om. Dét fandt jeg ud af, da jeg i mit nye hus overtog et af disse toiletter med brune, genstridige kalkskjolder i kummen, og jeg spurgte, hvad man kunne stille op (andet end simpelthen at smide en håndgranat altså).
Aldrig har der været så meget liv på min profil: Mirakelsten, klorin, cola, bagepulver blev jeg rådet til, men lige lidt hjalp det. Det eneste virkelig brugbare råd var, da en ven venligt, men bestemt orienterede mig om, at man IKKE må blande klorin med andre rengøringsmidler. Dampene kan slå dig ihjel. Og ved du hvad? Jeg er glad for, jeg startede den tråd op. Nu værdsætter jeg, at jeg har et liv og kan bruge det delvist på mit brune toilet.
Og er det ikke essensen af det hele? Da jeg i en fortrolig stund spurgte min mor, hvad hun havde fortrudt mest i sit liv, så var svaret: At jeg har gjort så meget rent.
Jeg husker hende også bedst fra min barndom med en støvsuger i hånden.
Så: Jeg elsker at have det pænt og rent, men alligevel må moralen simpelthen være: Hellere spise lidt røv end se tilbage på et liv med de forkerte prioriteter.