Går du rundt og mangler en god grund til at få et barn, så er det nok fordi, du har glemt din kærlighed til fædrelandet

DEBAT: En stærk alliance har formet sig i det danske landskab. Københavns Kommune, Spies rejser og DR har sammen sat skulderene til de sløje fertilitetstal.

Danskerne er nemlig faldet bag om dansen i forhold til de andre i Norden. Vi danske kvinder får 1,7 børn i gennemsnit i løbet af vores reproduktive liv. Det er meget mere end kvinderne i Tyskland og Syd- og Østeuropa, men alligevel ganske mange færre end de 2.1 børn, der skal til for at holde vores leverpostejsfarvede bestand oppe. En realitet, man muligvis har fået øjnene op for i lyset af folkevandringen gennem Europa denne sommer.

LÆS OGSÅ: Regeringen er ligeglad med vores børns trivsel

Danmarks Radio cementerer sin position som kongen af lummerhed blandt danske medieinstitutioner med et stort anlagt live-show på lørdag under titlen "Knald for Danmark". Tanken er øjensynligt, at hvis man skulle gå rundt og mangle en god grund til at få et barn, så er det nok, fordi man har glemt sin kærlighed til fædrelandet. Eller fordi man aldrig tidligere har fået så enestående et tilbud som dette ud af sin medieskat: "Overvejer du at få et barn, men frygter du, at du er for gammel? Eller er du måske bange for, at du er for ung? Er din sædkvalitet dårlig eller arbejdstid skæv? Skriv dit dilemma til "Knald for Danmarks" Monopol i kommentarfeltet, og få kærlig, ærlig og humoristisk hjælp af Pernille Rosenkrantz-Theil, Bubber og Emil Thorup."

Geniet, der har sammensat det panel, er satiriker af guds nåde.

Spies stemmer i med et lidt underligt anbringende om, at den i forvejen topforkælede generation mellem 60 og 80 på en eller anden vis har krav på de børnebørn, som de for manges vedkommende alligevel ikke har tid til at passe for al den friværdi, de skal nå at formøble.

LÆS OGSÅ: Her er årsagen til, at kvinder og mænd misforstår hinanden

Men nu er fertilitet jo i de fleste livsforløb noget, der tages gravalvorligt. Og skulle man derfor have svært ved at connecte følelsesmæssigt til Spies-kampagnen og synes man i øvrigt at DR's tv-show er for letbenet og lystigt, på den der ulla essendropske, mads steffenske og ikke mindst rosenkrantz-theilske måde, så kan man altid søge tilflugt i Københavns Kommunes skræmmekampagne. Formålet med den synes at være, at øge feel-bad-faktoren i de der hektiske år, hvor man skal have uddannelse, arbejdsliv og kærlighedsliv til at gå op i en højere enhed i tide til, at der også kan komme børn ud af det. Altså, lægge et skammerpres på de stakkes speed-datende unge, og vildlede dem til at tro, at deres sædkvalitet har noget med deres alder og ikke deres miljø at gøre, og at de godt kan glemme at blive mødre, hvis de ikke starter med den første og den bedste på kollegieværelset som ludfattige 23-årige.

Der er noget vældigt oprørende over at bruge skattekroner på således at individualisere og trivialisere vor tids et-barns-politik.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du se billederne af de druknede flygtningebørn

For jo, europæerne får ikke særligt mange børn. Danskernes fertilitet ligger på niveau med den kinesiske. Og vi ligger i den bedste fjerdedel i Europa. Men at reducere det fænomen til, at der er tale om en forkælelse, selvcentrering eller ladhed blandt unge og voksne i den reproduktive alder er simpelthen for meget. Og når man tilmed sender et større beløb af offentlige midler efter det, så er det ret skandaløst. Vi får ikke børn fordi omstændighederne presser os, fordi arbejdsliv og forældreliv over det meste af Europa er en svær ligning at få til at gå op. Fordi huspriserne er eksploderet og udsigten til at have 3 unger, 2 voksne og en hamster på 60 m2 er for meget for de fleste. Vi får ikke nok børn, fordi mange af os går fra hinanden efter vi har fået det første og ikke kan finde kærligheden i hinanden som forældre.

Vi får ikke børn nok, fordi vi har en epidemi af fertilitetsproblemer i Danmark af grunde som vores politikere interesserer sig påfaldende lidt for. Det er hos helt unge mænd, at man kan konstatere, at kun hver fjerde har optimal sædkvalitet. Det problem er aldeles alders-urelateret. Og kvinders førstegangsfødealder på 29 år er ikke historisk set voldsomt høj. Det er forældregenerationerne i 1960erme, 1970erne og 1980erne der var meget unge. Derfor giver det ikke et retvisende billede at starte alle dommedagstrommer med et blik tilbage til 1970. I starten af 1900-tallet var man i gennemsnit 31-år når man fødte et barn. Og kvindelivet var ca. 25 år kortere end i dag. Samtidig er der noget der tyder på, at fertiliteten ikke daler så meget som man hidtil har antaget. I hvert fald synes Københavns Kommunes kampagne ikke at tage højde for det dansk-amerikanske studie af kvinder, der ønskede at blive gravide, som blev offentliggjort i 2013 . Studiet viste at graviditetsraten var næsten lige så høj blandt de ældste deltagere i undersøgelsen, de 35-40-årige, som blandt de yngste, de 20-24-årige. Og det viste samtidig, at den mest fertile gruppe var de 30-34-årige deltagere. Man kunne altså ikke påvise en stødt faldende fertilitet med alderen mellem 20 og 40. Og det flugter da også med alle de udmærkede graviditeter som danske kvinder i 30erne opnår og gennemfører.

Så hvad helvede er meningen med udskamningen af potentielle forældre i det offentlige rum? Hvem har iværksat og koordineret denne indsats? Og hvem har godkendt indholdet af kampagnen?

De spørgsmål håber jeg virkelig, vi får svar på.

LÆS OGSÅ: Anders Agger - Man går ikke i stykker af kriser

LÆS OGSÅ: Fra reklamebranchen til nødhjælp: Derfor tog Dorte springet

LÆS OGSÅ: "Vi tør ikke sige vores mening af angst for at træde hinanden over tæerne"