Kvinder indeholder mere end æg og æggestokke

Når man er en kvinde i midttrediverne, er der mange beslutninger at tage og særligt i forhold til det at få børn. Som single tvinges man til at tænke over, om man vil have børn alene eller vente på en mand, som kan dele ansvaret med en. Pludselig bliver ens alder et alarmerende tal for "man bliver jo ikke yngre". I dag synes jeg, at debatten omkring det at få/ikke få børn er ret nuanceret. Der er både artiklerne om, hvorfor livet først gav mening, da de små poder ankom, det samfundsmæssige aspekt i hvorfor det er vigtigt, vi stadig får børn, og om hvordan et liv uden børn også har sine lyspunkter. Det er bare, som om de sidste bærer en smule præg af et "undskyld" eller i hvert fald meget klare argumenter for, hvorfor denne beslutning er taget. Hvorimod artiklerne om det at få børn ikke indeholder samme behov for argumentation – det er jo det naturlige valg.

Jeg er stolt af, at kvinderne i generationerne før mig startede kampen for ligeløn, sikrede mig stemmeret og retten over min egen krop, men mest af alt at de sikrede, at jeg i dag har et valg – muligheden for at vælge, hvordan mit liv skal se ud, og hvad det skal indeholde.

LÆS OGSÅ: Knald for fædrelandet og kommunen 

Personligt er jeg kommet til erkendelsen af, at det at få børn ikke er et brændende ønske for mig. Og den beslutning står jeg ved, når jeg bliver adspurgt. Jeg ved, der er fravalg forbundet med det, og det har jeg det fint med. Indtil videre har jeg ikke direkte måttet undskylde mit valg over for familie, venner, fremmede jeg har mødt til en fest, men dog alligevel måttet forklare den i flere situationer. Jeg skal også nogle gange forklare, hvorfor jeg har valgt at blive socialrådgiver, herunder om jeg nyder at kunne stoppe for folks forsørgelse, så jeg er vant til at sætte ord på mine valg. Men netop det ikke at ønske børn er et meget privat valg, som jeg ikke ønsker at skulle forklare for alle, men det er, som om "ingen kommentarer" ikke er et acceptabelt svar på spørgsmålet. Min veninde blev faktisk så træt af at skulle forklare, hvorfor hun ikke havde børn, at hun til sidst sagde, at hun ikke kunne få børn. En effektiv måde at stoppe strømmen af spørgsmål på. Men skal det være nødvendig at lyve?

Stopper det aldrig?

I mit hoved er det ikke et spørgsmål, som jeg altid vil blive konfronteret med. På et tidspunkt vil alderen jo gøre, at muligheden for at få børn helt bortfalder. Men for nylig slog det mig alligevel, at det måske er et spørgsmål, som jeg altid vil skulle forholde mig til.

LÆS OGSÅ: "Jeg nægter at tæmme min lyst" 

ALT for damerne interviewede for nylig Ritt Bjerregaard omkring hendes kræftforløb og det, at hun har fravalgt kemo. Skønt interview indtil det tredjesidste spørgsmål "Du og din mand valgte i sin tid ikke at få børn, hvad tænker du om det i dag, hvor du måske kan få brug for hjælp?" Hun er 74 år gammel og skal stadig forholde sig til det faktum, hun valgte ikke at få børn. Ritt svarer blandt andet, at nu er det jo ikke sikkert, at ens børn og børnebørn kommer og besøger en, når man er gammel – angreb er nogle gange det bedste forsvar... Men hvorfor skal det spørgsmål overhovedet stilles? Og hvis hun fortrød det, hvad skulle hun så gøre ved det nu? Ville det faktum, at hun nu offentligt fortrød sit valg, betyde noget for hendes liv, hendes mulighed for at overleve uden kemo eller for den måde, vi tænker om Ritt Bjerregaard på? Ikke i min optik, jeg tror ikke, der er nogen, som sover hverken bedre eller dårligere, fordi hun holder fast i sit valg, eller nu tænker noget andet. Og skulle nogen få tanken: "Hvad sagde vi!" hvis hun ændrede holdning, skulle de skamme sig. Der skal altid være plads til at tænke noget andet under andre omstændigheder, hvilket jeg netop synes, hele kvindekampen er et tydeligt eksempel på. Ritt Bjerregaard-interviewet viser, at dette valg altid vil være interessant, men jeg håber, at hvad end det bliver børn eller ikke børn, så vil det ikke udelukkende være vores måde at definere kvinder på, for vi indeholder jo så meget mere end æg og æggestokke. Vil jeg komme til at fortryde mit valg? Det kan da godt være, og det må jeg så forholde mig til, men jeg vil ikke forsvare mit valg resten af mit liv. Det vælger jeg fra. 

LÆS OGSÅ: Her er årsagen til, at kvinder og mænd misforstår hinanden 

LÆS OGSÅ: "Jeg vil hellere have et barn med en ven end med en kæreste" 

LÆS OGSÅ: Derfor er det så "svært" at finde gode mænd i 30'erne.