"Livet bliver bedre med alderen - hvem skulle have troet det, da man var toogtyve og vidste alt?"

Skuespiller, filminstruktør og komiker Hella Joof har netop udgivet sin første hjælp-til-selvhjælpsbog, som bærer den finurlige titel: "Papmaché Reglen og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling." Bogen består af 25 regler, der beskriver, hvad vi kan gøre for at blive lykkeligere, og hvad vi for alt i verden skal holde os fra. Reglerne er ikke nogle, Hella Joof selv har fundet på. Men hun har erfaret, nedskrevet og navngivet dem.

LÆS OGSÅ: Hella Joof: "Perfekt har aldrig gjort nogen lykkelig"

De banale ting gør en forskel

Da det kan være en anelse uoverskueligt at sætte sig ind i 25 nye regler, som kan optimere chancerne for et lykkeligere liv, har vi fået Hella Joof til at udpege sine fem yndlingsregler. Til vores held er det ikke de store ting, der skal ændres på for at blive et mere lykkeligt menneske. Det er nemlig de små, banale ting i hverdagen, som Hella Joof mener, at vi med fordel kan arbejde med:

– Vi tager de små ting for givet her i livet, selvom det er dem, der gør os glade. Der er mange, der slet ikke ved, hvor mange gode ting, der sker i deres liv, fordi de fokuserer på de negative ting og brokker sig for meget, siger Hella Joof, da vi møder hende på BogForum i København, hvor hun netop har været på scenen for at tale om sin nye bog.

LÆS OGSÅ: Giv abonnement i gave

–Lige nu er det sådan, at mange kun bliver glade for nogle helt specielle blomster i en meget speciel farve, som skal flyves ind fra Venezuela. Det er da ærgerligt. Du bliver ikke glad af at være speciel.

LÆS OGSÅ: Kvinder i alle aldre: Dét er lykke

Mens vi står og taler med den storsmilende forfatter, bringer hun to senarier på banen, som hun mener, illustrerer måden, vi tænker på i dag:

– En ven spørger dig: "Hvordan går det?" Du svarer: "Jamen, det går ad helvedes til."

– Eller:

– Du har sovet dejligt, men det første du siger til dig selv er, "åhh nej, jeg skal på arbejde".

– Vores hjerner er indrettet til at fokusere på de negative ting først. Men man kan lære at vende tingene til det positive, man skal bare øve sig. Det er lidt ligesom at gå i fitness. Du skal putte glimmer på, siger Hella Joof og understreger, at de følgende fem regler kan være med til at ændre vores tankemønstre. Selv bruger hun dem hver eneste dag:

– Når jeg ligger i min seng om aftenen, inden jeg skal sove, så tænker jeg reglerne igennem. Jeg ligger og tænker på min dag. Jeg rydder op.

Regel nummer 1. "Rub og stub-reglen"

Rub og stub-reglen er et fif til, hvordan vi mennesker skal tackle misundelse. Selvom denne følelse er et livsvilkår, kan den ifølge Hella Joof bearbejdes på en snedig måde:

–Rub og stub-reglen går i sin enkelthed ud på, at vi leger, at vi kan bytte med én. Kun én. Vi kan ikke shoppe rundt og bytte stemme med Beyoncé og sko med Imelda Marcos og intelligens med Anja C. Andersen, astrofysikeren, og bryster med Jamie Lee Curtis i Bossen og Bumsen, skriver hun i bogen.

- Vi må hver især vælge én, som vi bytter med. Rub og stub. Intelligens, udseende, økonomi, karriere, familie, ordblindhed og vaginisme. Og vedkommende får vores liv med alt, hvad dertil hører af knyster, læsebriller, børn og hunden og vores mand og haven og søde, gamle tante Bertha og alle vores sjove minder fra firserne (aj, måske ikke lige firserne, for dem, der var unge i firserne, kan formentlig ikke huske dem). Kort sagt hele pakken. Og nu skal du lige mærke efter, hvem du gerne vil bytte med. Hvem vil du gerne bytte med? Er der ikke nogen, du gerne vil bytte med? Mærk lige efter én gang til.

– Er det ikke mageløst? At vi alle sidder og mærker efter, og ingen af os kan finde nogen, vi rigtig vil bytte med. Jo, vi vil gerne plukke en karriere hér og et tandsæt og en partner dér. Men vi vil ikke have hele pakken.

Regel nummer 2. "Glimmer-reglen"

Den anden regel, som Hella Joof anbefaler os at bruge i sin bog, er "Glimmer-reglen." En simpel måde, som kan få vores hjerner til at huske det gode, og som kan gøre os mere taknemmelige:

– Hvad gør man, hvis tankerne løber sur inde i grødhovedet? For vi ved godt, at man kommer længst med positiv tænkning. Den bog har vi alle sammen læst. Men hvad gør man, når man trods anstrengelserne alligevel kun forestiller sig skibskatastrofer og pludselig død. Der findes en praksis, som er ret overskuelig, og som ikke kræver en stor religiøs overbygning: Man skal drysse glimmer på, hver gang der sker noget godt og stille det på kaminhylden. Jeg ved godt, at de fleste moderne hjem ikke har en kaminhylde, men så må man enten bygge en eller skabe sig en indre kaminhylde – en mental kaminhylde, så at sige. Og hver gang der sker noget godt, så takker vi, tager oplevelsen og hælder glimmer på og stiller den på kaminhylden.

Regel nummer 3."Den hemmelige regel"

Livet bliver bedre med alderen. Og det er lige præcis dét, regel nummer tre handler om at indse.

– Hvem skulle have troet det, da man var toogtyve og vidste alt, hvad der var værd at vide? Og man vidste især, at alle over tredive var fortabte. At ungdommen var den eneste fase i livet, der gav mening. Tænk, at det heldigvis viste sig at være skrupforkert. Tak for, at det at blive voksen og gråsprængt endte med at være det allerbedste. At man har den bedste tid foran sig. Hele livet.

Regel nummer 4. "Due-reglen"

Hvis man er forældre, er Due-reglen vigtig at notere sig, mener Hella Joof. Det er en regel, der handler om, at vi skal huske at sige undskyld for de fejl, vi begår: Til manden, men især til børnene.

– Der er kun én ting at gøre. Det er at sige undskyld. Vi har alle begået store fejl. Sig undskyld, ikke "undskyld, men..." Bare undskyld. Anerkend dine børns skuffelse og den smerte, du har påført dem, selvom det er næsten ubærligt. Selvom det er fristende at feje ind under gulvtæppet. Og tænke så slemt var det jo heller ikke, min egen barndom var langt værre. Det er ikke relevant for dit barn. Dit barn har sin barndom.

Regel nummer 5. "Papmaché-reglen"

Papmaché-reglen handler i al sin enkelthed om, at vi skal sætte pris på de ting, vi får, også selvom der er tale om en mindre køn hjemmelavet papmaché-gris fra ens børn, som man får i julegave. Og som det forventes af en, at man stiller frem i stuen. Man ser på sparegrisen og synes egentlig, at den farve er okay, nærmest ovre i det syrenfarvede, og man hører sig selv sige med klunker i halsen nej, hvor er den flot! Det er den smukkeste sparegris, jeg nogensinde har set, den skal stå hjemme i min stue (jeg smider bare min nye sofa ud, så er der plads). Har du lavet den? Hvor er du dygtig. Og det lille ansigt foran én krøller lykkeligt sammen, og tungen kører rundt i den lille kind, og polyp-stemmen siger den er ikke særlig pæn, lyse Amalie henne i børnehaven har lavet en, der er meget flottere, og man siger dét tror jeg ikke, det her er den smukkeste sparegris, der nogensinde er blevet skabt. Og mens man siger det, bliver det sandt.

LÆS OGSÅ: Du bliver lykkeligere med alderen

LÆS OGSÅ: Anja flyttede til Nigeria for at redde heksebørn

LÆS OGSÅ: Husker du at træne din lykkemuskel?