Kære Robak: Min kollega er ulideligt humørsyg

Kære Robak

På min arbejdsplads sidder en receptionist, som ikke burde have dét job. Hun er ulideligt humørsyg. En sjælden gang kan hun hilse og er i strålende humør, men som regel er hun sur og mut og siger knap nok goddag. Desuden er hele hendes attitude lad og ugidelig, hvilket er temmelig provokerende, når hun ikke rigtig gider hjælpe, hvis en pakke skal sendes, eller der skal printes noget ud i en fart. Vi er en arbejdsplads, hvor alle skal yde noget og normalt gør det. Og vi hjælper alle sammen hinanden, på nær receptionisten, som på ingen måde passer sit arbejde. Spørgsmålet er nu, om jeg selv skal sige til hende, at hun sidder på en plads, som hun er nødt til at udfylde på en anden og langt mere imødekommende måde – eller om jeg skal tale med hendes chef og fortælle hende, hvor galt det står til?

Med venlig hilsen Hanne.

Kære Hanne

Du skal nok få svar på dit spørgsmål, men jeg begynder lige ved fænomenet humørsyg. Eller rettere humørsyg på jobbet. Jeg havde også engang en kollega, der led meget voldsomt af den skavank. Oftest kunne han ikke hilse, men kom i bedste fald med et kort fornærmet grynt, når man mødte ham om morgenen. Andre dage fejlede hans humør ikke noget, og han kunne både hilse og underholde med lange anekdoter fra sin fritid. Jeg forstod aldrig algoritmen, der afgjorde farven på hans sindsstilstand. Egentlig kunne jeg også være ligeglad, men han havde – som receptionisten på dit arbejde – en vigtig og udadvendt servicefunktion. Han var en af husets it-supportere, så når computeren var halvdød, så var der ingen vej udenom, man måtte forbi Humør-bomben. Voksne, veluddannede mennesker sneg sig langsomt hen til hans plads, smilede servilt og aede ham mentalt, så hans humør ikke skulle stå i vejen for at få kigget på et drilsk C-drev eller udleveret en ny computermus. Jeg gjorde det også selv: Spurgte smiskende til hans uendeligt uinteressante hobby for at få ham til at passe sit job. Og det er jo helt til grin. Det ved jeg godt. Han skulle i stedet have haft en voldsom opsang for sin nedtursagtige måde at opføre sig på. På trods af betegnelsen er humørsyge nemlig ikke en uhelbredelig lidelse, som der skal tages hensyn til.

Fænomenet dækker over en overdreven selvoptagethed, hvor den "sygdomsramte" forventer, at hele verden er interesseret i hans/hendes aktuelle og private humør. Men det er en fejl at medbringe den slags på sit job. Når man er på arbejde, skal man arbejde. Ikke belemre andre med sit dårlige humør. Jeg indrømmer, at jeg aldrig fik sagt noget til it-supporteren eller hans chef. Han rejste videre, inden jeg for alvor fik nok, men jeg formoder, at han nu belemrer andre mennesker med sit skidne humør. Øv. For dem.

Og nu til receptionisten fra dit arbejde. Som både er humørsyg og doven. Skal du sige noget til hende? Nej. Det er ikke din opgave. Hun er ikke en af dine tætte kolleger, og det er ikke dig, hun specifikt generer. Du har ikke ansvaret for at få hende til at passe sit job. Jeg synes, du i en saglig og nøgtern tone skal henvende dig til hendes chef, så må hun tage sig af det. Det er det, chefen får sin gode løn for. Jeg håber, det hjælper. Der er mange i servicefagene, der trænger til et serviceeftersyn.

LÆS OGSÅ: ”Jeg er blevet kaldt klam, omsorgssvigtende, luddoven og alt muligt i offentlige kommentarfelter”

LÆS OGSÅ: 5 situationer hvor jeg har lært at sige ”pyt” – og har fået et bedre liv

LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du bliver ophidset