Da Mø fik sit første angstanfald i 2019, fandt Fryd hende ”lille og sammenkrøllet” i en bil

I flere år gik Fryd altid et skridt foran Mø. For hende er hun nemlig den lillesøster, hun selv har valgt.

Læs også

Lærke Bagger fandt en fyldt kurv hos sin afdøde far – og indholdet kom fuldstændig bag på hende

Så da Møs verdenshit 'Lean On' blev spillet alle steder og i 2015 indtog pladsen som den mest streamede sang på Spotify nogensinde, mærkede hun en nærmest fysisk trang til at passe på hende, når de bevægede sig rundt i verden, hvor det var, som om alles blikke pludselig var rettet mod popstjernen.

Fotograf Fryd Frydendahl lærte Karen Marie Ørsted at kende flere år før, hun blev til Mø. Og hun har om nogen fulgt hendes transformation og karriere på sidelinjen. For udover at have været støttende veninde har hun også været med til at udvikle Møs visuelle udtryk gennem de seneste 12 år og tilbragt rigtig meget tid i hendes tourbus rundt omkring i verden. Det har været en "wild ride", som de siger. Fra Los Angeles gennem ørkenen til legendariske talkshows og festivaler. Og gennem eufori, angst og masser af eventyr. For de har det til fælles, at de begge to trives godt i ekstremer.

Fryd: "Vi løfter hinanden, fordi vi aldrig tvivler, når vi er sammen. Og så har vi nok også begge to lidt fantast i os. Det er sådan lidt frit fald. Vi er også gode til at minde hinanden om, at vi er i en proces, som også er livet. For hvis man kun arbejder med et mål for øje, bliver man bare så fucking skuffet, når man opdager, at der ikke er noget bag ved det."

Mø: "Men der er vi heldige, fordi vi begge to har den der nysgerrighed og lidt barnlige lyst til hele tiden bare at ville have mere og mere. Men det er så også det, der kan komme til at knække en."

Hun griner lidt forsigtigt, for det er ment som en kærlig påmindelse til hende selv. For lige så højt man kan flyve, lige så dybt kan man falde. Det vender vi tilbage til senere.

De to veninder har nu også sammen lavet bogen 'Racing – Circles of Doubt, Spuares of Light', der er en sammensmeltning af deres arbejde og venskab fortalt i ord og nogle af de billeder, som Fryd har taget af Karen i løbet af de 12 år, verden har kendt hende som Mø. En bog, der skildrer et helt særligt venskab og tager os med ind i deres magiske rum og ud på den rejse, de har været på sammen som hinandens livsvidner. De glæder sig især til at dele bogen med deres venner og familie. Men selvfølgelig også med resten af verden.

Fryd: "Jeg tror ikke altid, at folk helt forstår vores tætte relation. For det, vi laver sammen, er noget, der ikke rigtigt findes. Det er jo også det, der gør det smukt, unikt og vores – og kun vores. Jeg tror ikke, at folk forstår, hvor meget tid vi har brugt på det her. Det er, som om det er en anden verden. Og det tror jeg, at bogen viser."

Mø: "Ja, også hvordan vi to har levet det der nomadeliv. Det er så fedt for mig, at du har været vidne til alt den craziness."

Læs også

”Mine nærmeste blev en forhindring, fordi de stjal min tid”

Fryd: "Vi har altid kaldt hinanden temporary roommates. Fordi vi har de der blokke en gang imellem, hvor vi deler et hjem. Det er virkelig rart at være sammen på den måde. Så ser vi dårligt fjernsyn og laver mad sammen. Den ene går så på arbejde i det ene hjørne, og den anden går på arbejde i et andet. Det er vildt fedt. Det er jo sådan et adrenalinkick, som vi har været på sammen, hvor ingen af os har boet det samme sted i mange år ad gangen."

Et angstprovokerende møde

Fryd var lidt af et fænomen i Karens omgangskreds. En person, der havde status i miljøet omkring Ungdomshuset, og som alle talte om. Selv havde hun aldrig mødt hende. Det var derfor med en vis ærefrygt, at den dengang 16-årige Karen, der i 2005 var på sin første Roskilde Festival med sine venner fra Odense, bevægede sig hen til det tre-etagers stilladshus, som festivalen havde stillet til rådighed inde på pladsen for Ungdomshusbevægelsen.

Mø: "Du kan sikkert ikke rigtig huske mig. Men for mig var det jo en sensation, at nu skulle vi møde Fryd."

Fryd: "Når du beskriver situationen, kan jeg godt huske, at en af mine venners kæreste kom hen til os med sine venner. Men det er ikke det, der står klarest i min hjerne."

Mø: "JA! JEG var en af vennerne!"

Der var også en særlig aura omkring Fryd, som hun stod der med sit turkisblå hår og en næse-piercing, hun lige havde fået blokket større.

Mø: "Du var über-sej. Jeg stod bare der i mit sorte tøj og med mit røde hår i den nuance, man nu har, når man kun har en Matas, og jeg var bare sådan, go home. I’ve got nothing."

Hun turde ikke rigtigt at sige noget, men stod bare lammet og lyttede, mens Fryd talte til hende og hendes veninde.

Mø: "Du var sådan en person, som, jeg tror, folk følte, at de kunne komme til. Du kunne være lidt familieagtig i det der miljø. Og jeg kan også huske, da jeg mødte dig, at samtidig med at du var virkelig rå og cool, var du også bare så sød og nede på jorden, og det gjorde dig jo bare dobbelt så sej."

Fryd: "Nårh … Det var love."

Mø: "Det var det fra første øjeblik. Fra MIN side."

Hvem er Mø?

• Karen Marie Ørsted er kendt som sangeren og sangskriveren Mø og står bag hits som 'Final Song' og 'Lean on'.
• Hun er 35 år, født og opvokset i Odense og kæreste med musikeren Mads Damsgaard Kristiansen.

Venskab blev det dog ikke helt til ved første blik. For der gik nogle år, før de mødtes igen. Denne gang i professionel sammenhæng. Karen havde på det tidspunkt bandet MOR med sin veninde Josefine Struckmann og havde signet en ep-kontrakt med Fryds daværende kæreste. Han spurgte Fryd, om hun ville skyde coveret. I mellemtiden var en af deres fælles tætte venner gået bort, og det var, som om det skabte en følelse af samhørighed at kunne tale om ham.

Fryd var på det tidspunkt flyttet til New York og begyndt på en fotouddannelse, for hun havde bare haft brug for at komme væk, efter Ungdomshuset var blevet ryddet i 2007. Men denne sommer var hun hjemme, fordi hendes mor var død.  

I starten af 2012 skulle Karen og Josefine i seks ugers praktik hos musikeren JD Samson i New York som en del af deres uddannelse på Det Fynske Kunstakademi. På den tur stod døren åben hos Fryd og hendes bofæller.

Mø: "Du tog dig rigtigt af os der. I gav os sådan en autentisk indgang til New York og lavede mad til os og sådan noget. Jeg kunne i hvert fald ikke finde ud af at lave mad. Så det var dejligt at komme hjem til jer."

Det familiære er ifølge Karen og Fryd noget, der karakteriserer det aktivistiske miljø.

Fryd: "Selvom der er en rå tone i punkmiljøet, er der samtidig en form for omsorg. Da jeg flyttede til USA, fandt jeg også hurtigt et sted at bo, fordi nogle venner af mine venner havde været derovre før mig og mødt nogle punks. Så da pigerne kom til New York, fik jeg bare med det samme sådan en ”kom herhjem til os”-følelse. Det er jo en form for passing it on. "

Mø: "Det er så smukt."

Karen vendte tilbage til New York et halvt års tid senere, hvor hun tilbragte nogle nætter på Fryds sofa. På det tidspunkt var hun blevet til Mø og skulle spille på CMJ Festival for upcoming musikere. 

Fryd: "Der var vi blevet venner-venner, og så begyndte vi også bare meget intuitivt at tage billeder, når vi var sammen."

Livet på farten

Da Møs karriere begyndte at tage fart, smed hun, hvad hun havde i hænderne, og kastede sig hovedkulds ud i eventyret. Især 2014 står tilbage som noget særligt. Det år vågnede hun hver morgen og følte sig lykkelig. Lykkelig over alt det, der var ved at ske i hendes liv og karriere.

Fryd, der blandt andet har været med til at udvikle Møs visuelle udtryk, blev hurtigt en del af den karavane, der fulgte hende rundt omkring på turné. En omgangsform, som, de synes, har paralleller til aktivistmiljøet, hvor man netop er vant til at leve tæt og passe på hinanden, selvom man også kan blive træt af hinanden. At få Fryd med på holdet virkede oplagt.

Fryd: "Ingen af os er typen, der går på pause. Vi er blevet bedre til at gå på pause. Men det er ikke sådan, vi er som mennesker. Og den energi tror jeg hurtigt, vi fandt hos hinanden."

Mø: "Men vi blev også excited. Så det var ikke engang et spørgsmål om, om vi skulle gøre det. Vi gjorde det bare. Den tilgang føler jeg, at vi deler rigtig meget. Det der med bare at kaste os ud i det. Det stimulerer os vildt meget og er også en måde at connecte på som venner."

Fordi de har kendt hinanden i mange år, har Fryd også været en form for anker, da karrieren gik i en mere populistisk retning.

Mø: "Jeg havde meget en følelse af, at du godt forstod, hvad der var ved at ske for mig, i højere grad end mange andre. Jeg tror egentlig ikke, at jeg følte i starten, at jeg på nogen måde gik på kompromis med, hvem jeg var, min identitet, eller hvad jeg kom fra. Jeg tænkte bare, jeg laver indie-pop og bevarer min identitet.

Men det ER jo en big money business, og der er lynhurtigt alle mulige kræfter med alle mulige agendaer. Og jeg kan huske, at du ret hurtigt var god til at gribe mig i det og sige, du VED godt, hvem du er. Og jeg har jo både punken og poppen i mig. Det har været så overdrevet fedt at have haft dig til at kunne give lidt guidance."

Fryd: "Ja, lidt storesøster-agtigt."

Det var også på det tidspunkt, at Fryd begyndte at gå et skridt foran Karen.

Fryd: "Det hele var så vanvittigt, da 'Lean on' blev spillet overalt, så jeg havde nærmest sådan et fysisk behov for at gå et skridt foran dig. Uanset hvor vi var henne. Det tror jeg, at jeg gjorde i tre år."

Mø: "Ej, det vækker altså lidt minder. Jeg kan mærke, at jeg bliver virkelig ramt af det. Du var protector. Jeg kan godt huske det."

Hvem er Fryd Frydendahl?

• Hun er fotograf, leder af fotoskolen Fatamorgana i København, arbejder som fotograf og er kreativ samarbejdspartner for Mø.
• Hun er 39 år og uddannet på The International Center of Photography i New York.
• Hun har vestjyske rødder og har tidligere boet i New York.

I den periode var var der mange, der kiggede eller kom over til Karen med alverdens forespørgsler.

Fryd: "Folk ville hele tiden have noget af Karen. Og alle syntes, det var en lille ting, men det er det bare ikke, når du bliver spurgt om 400.000 småting. Jeg syntes, det var så sindssygt, og så er jeg bare ikke bange for at ødelægge den gode stemning. Jeg er bedre til det end Karen. Men jeg er jo heller ikke bare Karens emotionelle bulldog. Jeg er også ret professionel i min arbejdsrelation, hvor jeg også har siddet og dealet med pladeselskaber og managere."

Karen øver sig dog i at blive bedre til at ødelægge den gode stemning.

Mø: "Det er jo ikke så farligt, men det var det for mig dengang. Der var jeg ekstremt konfliktsky. Jeg var meget bange for at være besværlig, selvom jeg egentlig synes, at hele den der snak om at være en diva, som man putter på kvinder, bliver så negativt ladet. Sådan, åh, man må ikke være besværlig. Man må totalt gerne være besværlig, hvis man har brug for at være besværlig og sætte en fucking grænse.

Jeg synes heller ikke, at det er at være besværlig, hvis man er transparent om, hvad man har brug for og ikke har brug for. Men det er en læring, der kom i årene efter, hvor jeg skulle genopbygge mig selv."

Helvedesåret

I begyndelsen af sin USA-turné i 2019 fik Karen sit første store angstanfald. Fryd blev ringet op og spurgt, om hun kunne tage med til aftenens koncert i Philadelphia og være der for hende. Hun tog straks afsted og fandt Karen i en stor, sort SUV. Lille og sammenkrøllet.

Fryd: "Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige i de to timer i bilen på vej til Philadelphia. Men jeg vidste også, at vi var nødt til at fylde rummet med ord, for det kunne heller ikke være stille, for så blev det værre. Jeg bliver så rørt, når jeg snakker om det. Jeg var så bange, da jeg fandt dig. Jeg blev oprigtigt bekymret for dit liv."

Egentlig skulle Fryd bare have været med på den turne i fire dage, men på grund af Karens tilstand endte hun med at blive i to uger. De lavede en aftale om, at hun stod et bestemt sted på siden af scenen, så Karen altid kunne få øje på hende.

Mø: "Jeg var så bange der, for jeg vidste ikke, hvad der foregik. Det er så skræmmende, når man ikke har prøvet at have et angstanfald før. Det har jeg så prøvet nu, og det kender jeg også ekstremt mange andre, der har haft. Det føltes bare, som om det hele ramlede, og jeg tænkte, er jeg ved at blive sindssyg? Hvad er det der foregår? Derfor havde jeg brug for at have en i nærheden."

Læs også

27-årige Victoria vil ikke arbejde 37 timer om ugen: ”Nogen bliver nærmest lidt mistænksomme”

Fryd: "Det, der også gjorde, at vi var på den der tour så længe, var, at det føltes okay, når Karen stod på scenen. Der virkede, som om du fik bare en lille smule frirum."

Mø: "Ja, der fokuserede jeg ikke på angsten. Men så snart jeg kom ned fra scenen igen, fik jeg angst."

Der farer et gys igennem Fryds krop.

Fryd: "Puha!"

Mø: "Det er hårdt for mig at se, at du reagerer sådan der. For jeg har det jo på en måde godt med det hele nu. Men jeg bliver ramt af, at du bliver ramt af det, kan jeg mærke."

I tiden op til havde Fryd bemærket, at Karens fokus havde flyttet sig.

Fryd: "Jeg blev ret irriteret, fordi din ide om succes lige pludselig ikke længere var din egen. Det var ikke den, jeg kendte. Og det er jo klart, når du hele tiden får at vide, hvad tallene gerne skal ligge på, så forsvinder den der hverdagsbegejstring også."

Karen havde ikke som sådan selv registreret, at hendes fokus havde ændret sig.

Mø: "Jeg kan godt være en, der bare tromler derudad i mit liv, så jeg synes faktisk, at det er vigtigt med de der fejltrin. Man kan jo ikke vide det, når man står i det. Så tænker man jo bare, at man nok følger sit hjerte. Jeg havde nok ikke selv fattet, at mine prioriteter var blevet lidt forkerte.

Nu er det ikke for at pege fingre ad pladeselskaber, men der ER jo tit sådan en stemning af, at man skal have succes her og nu. Og der er det så vigtigt, at man hele tiden tiden husker, at man selv er bossen og selv må sørge for, at man går i den retning, man drømmer om.

For ellers risikerer man at ryge ind i det loop, jeg selv blev hvirvlet ind i, hvor det kun handler om her og nu, og så skrumper man bare som artist. Og som menneske, mest af alt i virkeligheden. Det handler bare om det hurtige fix i stedet for at have fokus på den lange bane."

Fryd ville ønske, at hun kunne dreje lidt på historien, så det ikke nåede at blive så ekstremt, som det blev.

Fryd: "Du fløj bare rundt uden for dig selv. Den fucking tour var nok de to vildeste uger, vi nogensinde har oplevet. Begge to. Og ingen kunne finde ud af at stoppe den. Karen kunne heller ikke. Og jeg havde ikke en position, hvor jeg kunne stoppe den. Og det er absolut ikke, fordi jeg vil skyde skylden på nogen."

Mø: "Det hjul skulle bare være stoppet et halvt år tidligere, så jeg kunne komme hjem i terapi. Det var da også mærkeligt, at jeg ikke selv kunne se det.

2019 har de siden refereret til som "helvedesåret"."

Eventyr på en ny måde

Timingen skulle vise sig at være god, da Mø-projektet blev sat på pause. For i 2020 lukkede hele verden som bekendt ned.

Fryd: "Corona gav dig på sådan en fucked up måde et underligt vakuum. Det var også det eneste gode ved corona. Folk stiller mig altid spørgsmål om Karen. Altid. Og det har jeg ikke noget problem med, men nogle gange er det lidt grænseoverskridende, når fremmede mennesker spørger til min veninde, fordi hun er eksponeret på den måde. Og lige i den der periode var det så rart, at mange ting havde løst sig selv. Så skulle jeg ikke stå der og tale udenom."

Læs også

Laus Høybye om kæresten gennem 15 år: ”Det er noget af det største”

Under corona havde de også nogle måneders pause fra hinanden. Hvad konflikten helt konkret handlede om, holder de for sig selv. Men de få gange de har haft konfrontationer, har det altid handlet om, at de hver især er blevet sat i en dum situation arbejdsmæssigt. De har dog aldrig været derude, hvor venskabet var i fare.

Det har været en lang proces at skulle genopbygge sig selv, men der er ikke noget, Mø ville have gjort anderledes i det eventyr, hun har været på.

Mø: "Hvis jeg fortryder noget, er det, at jeg ikke havde mere selvomsorg sådan helt generelt. Men det er nok også, fordi jeg har været privilegeret og ikke har haft så mange store livskriser. Så på den måde troede jeg måske også bare, at jeg kunne fortsætte for evigt, basically.

Derfor var det nemt for mig at sætte karrieren nummer et. Jeg behøvede jo ikke sætte mig selv nummer et, for karrieren var jo bare mig. Men det har ændret sig. Nu er mit helbred nummer et. Hvis det så betyder at være mindre succesfuld, er det bare sådan, det er. Men på den lange bane er helbredet jo vigtigst. Jeg skulle nok bare lære på den hårde måde, at der er en grænse."

Fryd vidste allerede på køreturen til Philadelphia, at intet ville blive som før efter den aften. Og det fik hun også ret i.

Fryd: "Du kommer stadig til at lave fed musik, og jeg kommer til at lave fede ting for dig. Men ALT er anderledes. Og det skal det også være."

Mø: "Den der hovedløse søgen blev ligesom lukket ned. På det tidspunkt, det skete, havde vi jo også bare kørt på den her eufori og adrenalin så længe – og det var jo også fedt."

I efteråret 2022 var de i Los Angeles sammen, hvor de igen levede som temporary roommates.

Fryd: "Det var rart at være tilbage i det. Men der var samtidig ingen af os, der oplevede den samme begejstring over at være i L.A., som vi havde gjort før. Det er vildt nok. Så der er et eller andet, der helt inde i os har ændret sig."

Mø: "Vi bliver også bare ældre. Livet ændrer sig, man udvikler sig. Og jeg tænkte også lige først, da jeg mærkede den der forandring, at jeg ikke vil have, at det skal ændre sig. Jeg har lyst til, at vi bare bliver ved med at køre på den der … åååårh!"

Fryd: "Det kan vi jo ikke."

Mø: "Det kan vi ikke. Og efter jeg har ramt muren, tror jeg også, at jeg tænker, at nu er det en ny måde, huset skal bygges på. Vi er ikke de samme. Men jeg kan nogle gange godt lige blive nostalgisk og savne den der naivitet, hvor vi kører på og bare gør det! Men det er lidt ligesom med forelskelse. Man kan jo ikke bringe noget tilbage, der ikke er nyt længere. Det er blevet til en kærlighed, som man skal arbejde for og værne om."

Fryd: "Men det går nok også meget godt i tråd med, hvordan vi er som mennesker, at det skete så voldsomt. Jeg var heller ikke flyttet tilbage til Danmark efter 13 år i New York, hvis ikke corona var sket. Det var, som om noget, der var større end os, tog en beslutning for os. Så det passer jo meget godt til den type personlighed, vi deler. Den der ekstremist. "

Mø forestiller sig, at hun i højere grad kommer til at have en pendlerlivsstil, hvor hun har en base, som hun vender hjem til, i stedet for konstant at være på farten. Men hun og Fryd vil samtidig gøre meget for at blive ved med at leve en form for det liv, som de har været vant til. Med masser af eventyr og som de evige midlertidige bofæller. 

Fryd: "Når vi er 60, er du forhåbentlig stadig ved at skrive en sang, og jeg arbejder på et eller andet foto, og vi er begge begejstrede for det, vi laver. Det tror jeg er lykken for os …"

Mø: "… på den lange bane."

Ny bog

Mø og Fryd Frydendahl er aktuelle med bogen 'Racing – Circles of Doubt, Squares of Light – To venners samtale i ord og billeder', der udkom på Gyldendal den

20. september.