Rane Willerslev: "Manden skal finde en alternativ dannelsesrejse"

10’erne var kvindernes årti. Fjerdebølgefeministerne fyldte i medielandskabet, #metoo-bevægelsen satte fokus på de patriarkalske magtstrukturer, og vi fik igen en kvindelig statsminister.

Kvinderne tør mere end nogensinde før at blande sig i debatten, men også at støtte hinanden og løfte hinanden frem. Det viste ALT for damernes Søstersindkampagne i 2019 med al tydelighed.

Men hvor efterlader det mændene, og hvordan har den danske mand det anno 2020?  Vi har talt med syv markante meningsdannere om mandens plads i det nye årti.

 Hvordan har den danske mand det anno 2020?

– Han har det svært. Og det er et globalt fænomen. Verden over er det kvinderne, der fylder, og som om kort tid også er de højst uddannede. I Danmark tror vi, at kompromiset er den hulbrystede mand, der render rundt med barnevogn. Men ham bliver kvinden jo træt af. Manden skal kunne rumme det stærke kvindekøn, men samtidig være i bedre forbindelse med sin egen maskulinitet.

Hvad er hans største udfordringer?

– Mænd skal gennemgå den selvrefleksion, kvinder har undergået de seneste 150 år. Det er ikke endnu en byrde, det er en nødvendighed. Jeg er inspireret af jægersamfundene, fordi de har eksisteret 85% af vores tid på jorden. Det billede, det patriarkalske samfund har dyrket af manden som autoritær figur, er skabt af landbrugssamfundet og industrisamfundet. Jægermanden jager og udsætter sig selv for farer, men kønsrelationen i hans samfundsmodel, er tæt på den, vi har nu, hvor det at have evner inden for den andens område er en fordel. Mænd, der kan sy, og kvinder, der kan skyde en bjørn. Manden skal nu dykke ned og finde en identitet, der rummer elementer af jagt og farer, men som godt kan rumme en stærk kvinde. Lovkrav om ligeløn og rettigheder har været kvindens kamp, den har manden ikke brug for. Han skal ikke lave en mandeforening, for han HAR rettighederne. Han skal finde en alternativ dannelsesrejse.

Hvilken kamp burde han tage?

– Bakke op om formel ligestilling. Mænd har en klar interesse i den sag, for manden lider også under den. Og kvinderne kan fortsat råbe skingert, for de har jo ret. 

Hvilke slagsmål bør han undgå? 

– Undgå det biologiske argument. Pressen elsker at hive det frem, men det er ikke videnskabeligt gangbart. Vi har lyst til de forsimplede forklaringer, hvor alt handler om kromosomer og hormoner, men i stammesamfund ser du stor kønsfleksibilitet, mellemkøn og shamaner, der er transvestitter. 

Hvilken samtale ville du gerne sætte i gang?

– Samtalen om de formelle ligestillingskrav. Det lyder kedeligt, men for helvede, vi er totalt bagefter. Manden kan først befri sig selv, når vi vitterligt får lige rettigheder, lige løn, lige barsel. Og det handler ikke om måder at tale på, han, hun og den – det er bare amerikaniseret metasnak. Vi skal snakke om lige muligheder på det helt nære, basale plan, og der skal lægges et reelt pres på politikerne.