Tv-vært Rikke Møller Pedersen: "Jeg havde brug for at tage afstand fra mig selv"

Hvilken begivenhed har ændret din måde at tænke på?

"Det ville være oplagt at sige fødslen af min datter, men jeg tror faktisk, at det, der har ændret min måde at tænke på mest, var, da jeg indstillede min egen sportskarriere i 2019.

Jeg havde simpelthen bare besluttet mig for, at nu skulle det være. Jeg havde aftalt med min træner, at jeg skulle sige det til de andre en dag efter styrketræning i Idrættens Hus i Brøndby. Og så kom jeg bare aldrig mere efter det. Det var ret vildt at gå fra et liv, hvor jeg trænede 10 gange om ugen, og det hele handlede om det næste stævne, og om jeg nu havde en kravtid til OL og VM. Og om hvad jeg spiste, og hvad jeg ikke spiste.

Læs også

Mette Bluhme Rieck mødte sit livs kærlighed på tv: ”Der gik over et år, før vi blev kærester”

Alt det til lige pludselig bare at stå og være sådan, nå, nu skal jeg se mig selv på en anden måde. Det var vitterligt noget, der både ændrede mit liv og min måde at tænke på, for nu skulle jeg være en del af det normale liv og ikke bare være hende egoisten."

Har du følt dig egoistisk?

"Ja, jeg synes, at det er meget egoistisk at dyrke en individuel sport, for jeg prioriterede altid mig selv i min karriere først, og så måtte alt andet vige, hvis det ikke kunne blive tilrettelagt efter mine planer.

Det synes jeg er meget egoistisk, og jeg havde også lidt brug for at tage afstand fra mig selv og ikke tage mig selv så højtideligt. Jeg havde virkelig brug for at åbne mit syn for alt det omkring mig i stedet for bare at se, hvad der kunne gå op for mig."

Hvorfor tog du beslutningen lige netop der?

"Jeg har hele min karriere ment, at det var utroligt sundt at mærke efter, når jeg fik den der følelse af, at jeg ikke havde lyst til det længere. I stedet for at blive bange for den og bare tæske igennem, tog jeg den ind og tænkte, hvorfor har jeg det sådan? Men hver gang vendte jeg tilbage til, at jeg gerne ville det.

Men så mødte jeg den lidt igen, og så gik jeg længe og tænkte over, hvad det var for en følelse, og den havde en lidt anden klang, end den ellers havde haft. Det var, som om det pludselig var sværere at sige nej til ting, fordi jeg skulle på træningslejr.

Det kom sig også af, at jeg havde mødt min kæreste tre år inden, og han levede med sin sport på en helt anden måde, end jeg nogensinde havde formået at gøre. Så hvorfor skulle det være så bøvlet det hele? Der var bare rigtig mange ting, jeg også gerne ville med ham, og pludselig opvejede udsigten til endnu en medalje ikke alt det."

Hvad har så været dit livs længste minutter?

"Det har nok været i et call room til OL i London, hvor jeg skullle tjekke ind 30

minutter før, jeg blev kaldt ind til mit livs løb, hvor jeg havde brugt fire år på at træne til lige præcis de to minutter. Det er godt nok nogle lange minutter at sidde der og vente i et lillebitte indelukket rum, fordi jeg ikke kunne gøre mere, andet end bare sidde der. Det er point of no return.

Læs også

Kristian Ring-Hansen Holt: ”Duften af dug og en øl kan gøre mig helt forelsket i Julie igen”

Men jeg syntes virkelig også, at det var nogle lange minutter, da jeg skulle føde min datter."

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?

"Det kan måske godt lyde underligt og ikke særligt dybt, men jeg er en rigtig kagepige, og det er virkelig bare fedt at kunne opskriften på banankage og fuldstændig hvide fødselsdagsboller udenad. Det er bare der, jeg er nået til i livet. At nu er jeg sådan en. Det er ikke alt, jeg skal hen og slå op længere. Sådan i det hele taget. De der småting bliver mere ukomplicerede.

Men jeg kan også godt savne de der dage, hvor jeg var lidt mere naiv, og det hele bare var la-la. Jeg kan rigtig godt lide mit liv. Men jeg synes også, det er en diffus størrelse. Jeg er ikke ung, jeg er heller ikke gammel. Så hvad er jeg lige? Og hvad kan jeg tillade mig? Er familie og arbejde bare det, jeg kan forvente, at der er i den her del af livet?

Det står i meget stor kontrast til alle de ting, jeg plejede at opleve og gøre. Frihed og spontanitet. Og så er der bare lige de her år, hvor det hele kører i leverpostejsmadder."

Men hvor fri og spontan var du, da dit liv var så skemalagt?

"Jeg var jo nok ikke særlig spontan. Men jeg var fri på en anden måde, for jeg udlevede jo mig selv. I mine øjne gjorde jeg jo lige præcis det, der passede mig bedst.

For ellers havde jeg jo valgt at gøre noget andet. Så mit liv var enten kæmpe optur eller kæmpe nedtur. Afsted på en eller anden træningslejr. Hjemme igen. Afsted til et eller andet stævne. Videre til et nyt land."

Hvad er den vigtigste læring, du tager med fra din svømmekarriere?

"Det, jeg sætter allerstørst pris på, er, at jeg har lært, at hvis man er villig til at gøre det arbejde, der skal til, så kan man faktisk næsten opnå alt det, man vil.

Selvfølgelig kræver det, at der er nogle omstændigheder, som også leder dig rigtig godt på vej. At der er nogen, der tror på dig."