Sådan lærer du at lytte til din mavefornemmelse

Du kender den godt. Den der fornemmelse i maven, der opstår, når du står over for et valg. "Hvorfor tager du og ungerne ikke med mig og Peter og børnene på vinterferie? Det kunne være så hyggeligt", siger din veninde, og du hører dig selv sige "Ja, det lyder da superhyggeligt". Og det gør det jo, ikke? En ferie, hvor ungerne kan lege sammen, hvor I kan hygge jer om aftenen. Det er jo meget sjovere for alle at være flere!

Men hvorfor er der så noget, der sidder indeni og sender et signal om noget andet?

Det er din mavefornemmelse, fortæller Catherine Daverne. Hun er stifter af Livets Hus og kvinden bag Sansende Kommunikation, som er læren om intuition og mavefornemmelse. Og hun definerer mavefornemmelse som din instinktive bevidsthed og dit instinktive parameter, som ikke behøver gå forbi hjernen for at analysere, hvad det rigtige er – det kører helt instinktivt.

Vi ignorerer vores impulser

– Hvis du anskuer mavefornemmelse fra den fysiologiske vinkel, så dannes 90 procent af stoffet serotonin i mavens celler. Det er det stof, der er forbundet med lykkefølelse og har indflydelse på humør og appetit og er med til at regulere din søvn (hvor meget eller hvor lidt du sover, og hvor let du falder i søvn). Serotonin spiller også ind på din hukommelse og indlæringsevne, og det er med til at regulere dine tarmbevægelser – det er derfor, du får racermave, når du er nervøs. Kun 10 procent af serotoninen dannes i hjernen. Så serotonin giver dig en fysisk manifesteret belønningsfornemmelse, når du gør det, der er rigtigt – og det kan også opstå alene ved tanken, forklarer Catherine Daverne, der også fortæller, at det måske ikke er så mærkeligt, hvis du ikke altid handler ud fra din mavefornemmelse.

– Man bliver utryg, når tvivlen om mavefornemmelsen kommer. Tvivlen opstår, fordi vi ikke er opdragede til at lytte til vores impulser – vi har nemlig lært, at man skal passe ind for at sikre sin overlevelse. Hvis du som baby græder, og dine forældre bliver frustrerede, så mærker du deres følelser. De følelser overdøver dine impulser, og du har ikke bevidstheden til at forklare dig eller handle anderledes, så du makker ret og lader være med at græde. Vi tror, det er noget personligt, og at det er os, der er forkerte, når vi synger ved bordet, råber, græder osv., så vi er trænet til at ignorere vores impulser, siger Catherine Daverne, der ikke underkender, at de "restriktioner", forældre kommer med, er med til at gøre os til sociale medspillere i samfundet. Vi får opbygget en moral, men er også meget frygtstyrede og kan have svært ved at have tillid til os selv (og andre i øvrigt).

– Grunden, til at det bliver mudret, er, at vi stiller spørgsmålstegn ved vores første følelse, fordi vi ikke har tillid til os selv. Vi bruger så mange kræfter på at undertrykke det. Og det tager tid at lære at stole på sig selv, for man skal lære det igen. Så du kan måske nok ikke mærke det til at starte med, men når alt det, der har ligget og forstyrret, giver slip, opdager du, hvad det var, der lå og spærrede for at lytte til dig selv, siger Catherine Daverne.

LÆS OGSÅ: Dét betyder dine drømme

Stol på din dømmekraft

Men mavefornemmelse bringer dig ikke sikkert gennem livets valg alene. At bruge din mavefornemmelse på bedste vis kræver, at du har din bevidsthed med dig og har lært at afkode din mavefornemmelse – følelser og reaktionsmønstre – og dermed har du et værdifuldt værktøj, som er brugbart i mange situationer.

– Du lærer at stole på din dømmekraft og får kortere beslutningsprocesser, men i bund og grund også selvværd. Det er en tilstand, hvor du er tilfreds, føler tryghed, er bevidst om egne værdier og behov, og hvorfor og hvordan det er vigtigt at få dem tilfredsstillet, siger Catherine Daverne.

Men det er lettere sagt end gjort. De fleste af os er nemlig oppe i hovedet hele tiden. Vi vurderer, analyserer, tænker, tænker og tænker så lidt mere. Og det er svært at komme ned i kroppen og føle efter, fordi vi ganske enkelt ikke er trænede i det. Så det handler om øvelse.

– Jo mere du bruger koblingen mellem den fysiske, instinktive fornemmelse og din vurderende og analyserende side, des bedre bliver du til at lytte til dig selv. Du skal lære at turde at lytte og lære, at det, du mærker, tænker og fornemmer er rigtigt nok. De fleste kan godt forstå det med hovedet, men når det kommer til stykket, tror vi, vi er forkerte, når vi reagerer på vores instinktive mavefornemmelse, siger Catherine Daverne.

Hun understreger, hvor vigtigt det er at lære at forstå, hvad der faktisk er vigtigt og rigtigt for dig, så din mavefornemmelse ikke er baseret på fortidens dårlige oplevelser og angst.

– Når man frygter noget, og alle ens handlinger er styret af den frygt – for at miste dit job, din kæreste, dine venner, anseelse – så går man væk fra alt, der minder en om noget farligt. På den måde lader man sig styre af angsten for at stå udenfor, at falde igennem, i stedet for at have en kærlig tillid til, at du kan træffe valg, der er gode for dig selv.

Catherine Daverne, stifter af Livets Hus.

Foto: PR

LÆS OGSÅ: Er han den rette? Få svaret her

Mærk efter

Catherine Daverne råder til, at du hele tiden husker at have forståelsen med. At du undersøger, hvad du egentlig gør i forskellige situationer. Føl efter: Hvad mærker du i kroppen lige i et givent øjeblik? Er det varme og ro eller en spænding? Hvis det er en spænding, så spørg dig selv: Er det, fordi det minder mig om noget?

– Hvis det er noget, du har oplevet før, men ikke har fået bearbejdet, kobler du frygten til. Vi har en hel opvækst med oplevelser, vi ikke har forstået, og som ikke er blevet omsat, fordi vi ikke har haft værktøjer til at fortolke virkeligheden sandt. Vi laver alle sammen fortolkninger af virkeligligheden baseret på erfaringer, oplevelser og vores bevidsthed omkring dem. Prøv at forestille dig: Hvis du er et bevidst, kærligt individ, der møder verden for første gang, hvad skulle du så være bange for, spørger Catherine Daverne. Og det er der jo stof til eftertanke i for de fleste af os, der skal lære at lytte mere til vores instinkter, men heldigvis kan gøre god brug af det, vi er så vant til: At være oppe i hovedet. Men en forandring og god kontakt med din mavefornemmelse kræver, at du gør op med tanken om, at du skal være perfekt. Forestillingen om at være perfekt er en illusion, der

får os væk fra os selv.

– Det er et valg, du skal træffe bevidst: Jeg vil gerne lære at lytte til mig selv og frigøre de stærke ressourcer, jeg har i sindet. Når du står i en situation, der gør dig bange, reagerer din underbevidsthed stadigvæk – du vil føle, du står alene her, din krop vil ryste, du vil få ondt i maven, klump i halsen og uro i kroppen. Du får signaler fra din krop, men du kan have direkte indflydelse på de input. Så selvom du har taget beslutningen om at blive bedre til at lytte til din mavefornemmelse, sker det ikke overnight, fortæller Catherine Daverne, der forklarer, at det er naturligt, at du i starten vil opleve den uro, for det tager tid at bryde den vane og det undervidste reaktionsmønster.

Frem med nysgerrigheden

Når din krop reagerer, så brug din opmærksomhed til at mærke og acceptere, hvad der foregår. Vær nysgerrig i stedet for at sætte en spænding ind og kæmpe imod. Når vi er vant til for eksempel at stoppe med at trække vejret, så tag en dyb vejrtrækning, og vend opmærksomheden mod det, du mærker i kroppen. Tillad, at det, som er der, faktisk er der, lidt som i meditation, når du registrerer og accepterer for eksempel trafikstøj udenfor, men alligevel formår at finde ro.

– Lad det være, og mind dig selv om, at du har følelsen, men at hele din identitet ikke er knyttet op til dine tanker, følelser og fornemmelser. Du har dem, men du er dem ikke. Derfor kan du ændre din måde at reagere på og være på, og derfor truer dine uhensigtsmæssige tanker, følelser og fornemmelser ikke

din identitet. Du er den, du er, siger Catherine Daverne.

Men hvordan ved du, om din krop giver dig rigtige signaler og ikke forvirrede, gamle følelser baseret på angst? Catherine Daverne forklarer, at du skal bruge din opmærksomhed til at mærke din krop. Træk vejret, vend opmærksomheden indad, og mærk dine fødder – undersøg, hvor meget, du mærker dine fødder. Hvis du er grebet af frygt, cykler energien rundt, og du kan nærmest ikke føle dine fødder. Du skal have groundet energien i kroppen, så fokusér på: "jeg skal mærke mine fødder nu".

– Du skal ind og påvirke det autonome nervesystem, der ellers bare kører på automatik, og det er her, du kan ændre dig. Energien flytter tankerne, så der skal du påvirke energien i kroppen med dit sind. På den måde er du ikke kun oppe i hovedet, men tager ansvar og begynder at gøre noget selv. Når du begynder at bryde dine gamle måder at reagere på, kan du være i situationer, du ellers ikke har kunnet," slutter Catherine Daverne.

LÆS OGSÅ: Sådan får du en fræk Valentinsaften