Sådan tackler du chefens og kollegaernes energi på jobbet

Sådan siger du til og fra på jobbet

Vi er forskellige. Nogle ynder at fortælle om intime detaljer fra deres liv, andre er meget privat anlagte. Enkelte afreagerer på andre når de er stressede, medens andre bliver indadvendte og nærtagende. Nogle føler det andre føler, hvilket kan være både en glæde og forbandelse. Her i klummen ser vi på mulige scenarier fra det virkelige liv og ser på hvad du kan gøre, i forhold til at håndtere andre menneskers indflydelse på dit humør.

At blive påvirket af andres humør

Når vi bliver hårdt påvirket af andres negative energi, kan det hænge sammen med, at vi får genaktiveret svigt-, eller fx frygtfølelser fra vores barndom. Vi kan her begynde at "projicere" billedet af en vred far, eller mor over på den måske lidt aggressive kollega og reagere med ubehag, som var vi usikre børn. Vi skal passe på med at lade os påvirke for meget af andres negative energi. Og ledelsen bør tage det psykiske arbejdsmiljø alvorligt.

Men tænk på, at det normalt er sådan, at når folk er grove over for én, er det enten fordi de forsøger at hjælpe dig, men ikke gør det særligt godt, eller fordi de selv har problemer.

LÆS OGSÅ: Karriereklummen: Husk at sige tak

At blive påvirket af andres private snak

En medarbejder skal sidde sammen med en ny kollega, der fortæller indgående om sit livs glæder og sorger. Menstruationssmerter og parlivsproblemer. Det er givetvis hendes måde at knytte sig til andre på. Den privat anlagte medarbejder bliver mere og mere stresset og ved ikke hvordan han får sagt fra over for den snakkende kollega. Han overvejer, efter 15 år, at søge et nyt arbejde.

Vi er forskellige på aksen indadvendt/udadvendt, og det kan der ikke gøres så meget ved. Hvis du er den indadvendte type, som i ovenstående tilfælde, må du venligt bede om arbejdsro. Måske sige noget i retning af: "Jeg har virkelig behov for at fordybe mig..., lad os snakke videre til frokost", eller med et smil bede om stilhed, fordi: "Jeg har jo lidt flimmerhjerne og har svært ved at koncentrere mig, lad os få en sludder senere". Nogle snaksaglige kollegaer vil føles sig afvist, men man kan ikke tage ansvar for andres følelser hele tiden.

Når andre menneskers energi går ud over vores gode humør, kan det hænge sammen med, at vi bliver mindet om sider af os selv, vi ikke bryder os om. Måske kan du ikke lide den andens seriøsitet, fordi det minder dig om, at du selv synes, at du er kedelig. Måske kan du ikke lide den andens tilbagelænede stil, fordi du selv er meget bange for at begå fejl.

En nyuddannet jurist går i gang med sit speciale. Afdelingen hun begynder i er lidt provinsiel. Kulturen er én, hvor alle kender hinanden ret nært. Der er meget sladder og fnis-humor bl.a. på klienternes bekostning. Resultatet bliver, at juristen føler sig mere og mere udenfor. Hun har ikke samme kække holdning til arbejdet. Det ender med, at juristen får at vide, at hun ikke vil kunne fungere i det speciale hun er startet på. Hun virker som om hun "ikke forstår ansvaret". At det var et kulturelt problem understreges af, at der ikke på noget tidspunkt kunne sættes en finger på noget fagligt.

Med hensyn til at være i en kultur, der måske ikke helt passer én, må man gøre op med sig selv, om man er på rette hylde. Det kan være en god idé, at have undersøgt kulturen godt før man starter i et nyt job, eller måske "hyle lidt med flokken" medens man søger noget nyt.

Assertion – at sige til og fra.

I bestseller bogen "Ikkevoldelig kommunikation" finder du definitioner på at sige til og fra for at opnå et fornuftigt socialt liv. Men her, som med så mange andre kommunikationshåndbøger, foreslås der en ideel – og dermed lidt kunstig kommunikation. Hvis du følger disse bøger bogstaveligt, tror folk, at du er begyndt at læse til psykoterapeut. Det mest effektive er, at gå direkte til manden, under fire øjne, så ingen taber ansigt, og fortæl vedkommende hvordan du bliver påvirket, ikke hvad han gør forkert – der er en meget væsentlig forskel, det hedder at "blive på egen banehalvdel". Assertion er kunsten at tale fra egen banehalvdel og værne om den andens selvbillede undervejs. Det er nemmere sagt end gjort. Du må simpelthen "kaste dig lidt ud i det". Ofte er det det, der ikke bliver sagt, der skiller os ad.

Tanke Timeout øvelse

Vi skal lytte til kritik og prøve at dygtiggøre os. Men af og til, må vi værne om os selv, så vi ikke får overskredet vores grænser. Følgende Tanke Timeout øvelse har mange af mine klienter nydt godt af. Den handler om at holde andres negative energi væk fra livet.

Find øvelsen her på iTunes

LÆS OGSÅ: 5 tip - Sådan håndterer du bekymringer

Thomas Markersen

Thomas Markersen er psykolog og arbejder som konsulent og praktiserende psykolog. Han har løst opgaver for private virksomheder, kommuner og institutioner som f.eks. Teknologisk Institut, Psykiatrifonden og Folkesundhed København. Ud over kognitiv terapi har han erfaring med bl.a. positiv psykologi, coaching, bevidst nærvær og kropsterapi.

Thomas har været med til at udvikle konceptet Tanke Timeout, hvis øvelser der vil blive henvist til i denne klummerække.

Læs mere om Thomas Markersen på tanketimeout.dk