Hertuginde Kate og prins William får 'pseudotvillinger'.

Sådan tackler man "pseudotvillinger"

Hertuginde Kate og prins William venter allerede barn nummer to. Det oplyserdr.dk.Dermed får det royale par såkaldte"psedotvillinger".

Begrebet "pseudotvillinger" refererer typisk til, når der er 18 månedereller derunder imellem to søskende. Da parrets første barn prins George, blev født i juli 2013, vil det formentlig være tilfældet for det royale søskendepar.

Søskende, som er tæt på hinanden rent aldersmæssigt, har flere konflikter end andre søskende. Men også mulighed for at blive hinandens allerbedste venner. Sådan lyder det fra familieterapeut Helle Birkholm-Buch, som har specialiseret sig i søskende-relationer.

- Hvis aldersforskellen mellem dine børn er 18 måneder eller mindre, har de sandsynligvis et højere konfliktniveau end andre søskende, men samtidig er der gode chancer for, at de kan blive hinandens bedste venner, for de to ting udelukker heldigvis ikke hinanden. Samværet og kemien mellem søskendeparret er ofte mere afgørende for deres forhold end aldersforskellen mellem dem, og her kan du hjælpe børnene på vej, siger hun til Voresbørn.dk i en generel artikel om pseudotvillinger, som ikke er møntet på det royale søskendepar.

LÆS OGSÅ på Voresbørn.dk: De største myter om søskende

Ud over at Kate og William kan forvente sig et højere konfliktniveau af at have børn, der er tæt på hinanden aldersmæssigt, har det også fordele for børnenes udvikling.

- De sociale færdigheder bliver så at sige sat på spidsen i et pseudotvillingeforhold. Det er her, vi som forældre kan gøre en forskel. Vi kan støtte børnene i at håndtere deres konflikter ved at lade begge parter komme til orde og få indflydelse. Men det er svært, for jo kortere tid der er mellem børnene, desto færre ressourcer vil der være til det enkelte barn, og de knappe ressourcer kan give næring til mange konflikter, hang til millimeterdemokrati og konkurrence om forældrenes opmærksomhed," siger familieterapeuten til Voresbørn.dk.

Det er med andre ord noget af en forældreopgave at have pseudotvillinger.

SE OGSÅ på Herognu.com: Dåbsbillederne af Prins George

Om eksperten:

Helle Birkholm-Buch er familieterapeut, bachelor i psykologi og indehaver af www. familie-terapi.info. Hun har specialiseret sig i tvillinger og søskenderelationer og underviser i og holder foredrag om børn og familieliv.