Sisse Fisker: Mine smerter tvang mig til at ligge på sofaen, uden jeg kunne gøre andet

Smerte Danmark og Foreningen af Kroniske Smertepatienter (FAKS), er gået sammen om et nyt initiativ kaldet "Smertens Ansigt", der skal sætte fokus på de mere end 850.000 danskere, der lever et liv med kroniske smerter. Initiativet vedrører en udstilling af fotos af kendte og ukendte danskere, som alle har det tilfælles, at de er smertepatienter. Udstillingen kan opleves frem til den 10 april på Herlev Hospital, hvorefter den vil vandre rundt til de omkringliggende hospitaler.

En af udstillingens kendte medvirkende er tidligere tv-vært Sisse Fisker, der om nogen ved, hvad det vil sige at leve et liv i smertehelvede. Hun har både haft brud på en ryghvirvel og døjet med to diskursprolapser, der i længere perioder har bundet hende til sofaen. 

- At ligge på sofaen uden at kunne gøre andet end at slappe af er svært. Men mine smerter tvang mig til det. Derfor søgte jeg al den information, jeg kunne finde, om, hvordan jeg selv kunne være med til at lindre smerterne. Og så tvang jeg mig selv til at tænke positivt. Det nyttede ikke noget at ligge og have ondt af mig selv. Jeg måtte sige til mig selv, at ja, jeg har mange smerter, og det er noget rigtig skidt. Men der findes både børn og voksne, der har det meget værre. Jeg kan ikke være fysisk aktiv, men der er mange ting, jeg kan gøre her fra sofaen. Det gav mig ideen til at starte en frivillig forening, der arrangerer fester for syge børn på Rigshospitalet. Arbejdet med foreningen gjorde, at jeg kunne flytte fokus væk fra mig selv og bruge min energi på noget fornuftigt.

- I den periode, hvor jeg var bundet til sofaen, var mit sociale liv begrænset til de venner, der kom på besøg. For at besøgene ikke skulle blive rene sygebesøg, hvor vi svælgede i mine smerter, havde jeg opstillet nogle regler for mine gæster. De skulle have noget at spise med. Jeg orkede simpelthen ikke at lave mad. Og så er det altid hyggeligt at samles om mad. Derudover skulle de have en god historie med. På den måde undgik vi at tale om min sygdom og fik i stedet noget at grine af.

- Jeg har valgt at fokusere på det, jeg kan. Det jeg kan sammen med mine børn, på arbejde og socialt. Der er stadig ting, jeg ikke kan, men så kan jeg noget andet. Det er blevet mit mantra.

LÆS OGSÅ:  "Jeg ser verden fra en anden vinkel, når jeg er sammen med min datter"

LÆS OGSÅ: "Det eneste jeg tænker er: Jeg skal overleve. Mine børn skal ikke miste deres mor"

LÆS OGSÅ: "Jeg følte mig hverken som en god mor eller en god medarbejder"