Marie Tourell Søderborg: "Min krop kunne ikke følge med"

ALTfordamerne.dk har efterhånden interviewet mange stærke kvinder. Blandt andet konkurrencekommissær Margrethe Vestager, der fortæller om en begivenhed, der gjorde hende bevidst om, at hun var stærk. Det var, da hun fandt ud af, hun kunne tåle at tabe. Eller DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn, der kom helskindet og styrket ud af en trafikulykke.

På samme måde sætter vi nu fokus på en anden kvinde, der både har spillet flere stærke roller – trods sin relativt korte karriere – og som selv har fået et par knubs i sine ungdomsår og rejst sig igen: nemlig 26-årige Marie Tourell Søderberg, der fik sit folkelige gennembrud som Inge i Ole Bornedals dramaserie "1864".

Nu har hun kastet sig over endnu en stærk karakter i Ole Christians Madsens filmatisering af historien om kult-bandet "Steppeulvene", der med poetisk lyrik revolutionerede dansk musik – mange fra den tid vil nok også mene, at bandets tekster dannede baggrund for den senere hippiebevægelse, der ramte Danmark et årti senere.

Marie Tourell Søderberg spiller den kvindelige hovedrolle, Iben Nagel Ramussen, datter af forfatter Halfdan Rasmussen, og ungdomskæreste med Eik Skaløe, der skrev "Steppeulvenes" tekster, lige indtil sin død i 1968, hvor hans knogler blev fundet sammen med et selvmordsbrev på grænsen mellem Indien og Pakistan.

Historien udspiller sig i 60'erne og handler om Iben og Eiks turbulente kærlighedshistorie, om skrappe stoffer, og om at kæmpe for det, man tror på. Eik prædiker fri kærlighed, og det budskab tager Iben til sig. Men det viser sig hurtigt at være sværere for Eik, at han skal dele sin Iben, end han havde troet.

Her fortæller Marie Tourell Søderberg om at spille Iben og om sine egne komplicerede teenageår.

Iben er en stæk kvinde med sine egne meningers mod. Selvom hun er ret fascineret af Eik, formår hun jo især at efterleve budskabet om fri kærlighed, som Eik prædiker, men har svært ved at efterleve. Hvordan har det været at spille den rolle?

- Jeg har hele tiden haft den rigtige Iben at støtte mig op ad (Iben Nagel Rasmussen lever stadig red.). Det var så tydeligt, at Iben er Halfdan Rasmussens datter, og hun altid har levet sammen med de her mænd, der har skrevet. På en eller anden måde var det lidt det, hun flygtede fra. Hun kunne godt være blevet en glimrende forfatter, men så skulle hun være bedre end både Eik og Halfdan, og det var ikke det, hun skulle. Så hele hendes udvikling i filmen handler også om at komme tættere på sit eget udtryk.

- Iben har helt sikkert også nogle dæmoner, hun kæmper med. I starten af filmen er hun ikke særlig udtryksfuld og kommer ikke særlig meget til orde. Hun er mest bare sin fysik. Men hun er jo på sporet af noget, for hun ved godt, hun ikke er det rigtige sted i livet.

Hvad er en stærk kvinde i din optik?

- Det første, der slår mig, er, at det er en kvinde, der tør stå ved sig selv og alt det, hun er. Som ikke føler, hun skal være hverken mere eller mindre, end det hun er, men som er i balance. I sync og tilfreds. Noget af det smukkeste, mest sexede og dragende er mennesker, der kan være 100 procent sig selv med alt det, de er. Også dét, der er svært ved at stå ved, man er.

Har du på samme måde som Iben gjort oprør mod det, du selv kom fra?

- Jeg har i hvert fald haft det på den måde, at jeg har haft en folkeskoletid og en tid som ung, som var enormt kompliceret, som mange andre mennesker nok også har haft. Jeg er enormt følsom, og mit oprør har nok bestået i at komme overens med det.

-Jeg var meget drenget, da jeg var yngre. Jeg spillede fodbold og kunne ikke være med, da pigerne begyndte at gå med g-streng og push up bh og var nok lidt senere ude i forhold til at være interesserede i drenge. Jeg havde svært ved at finde ud af det der spil: "Skal jeg så være anderledes, skal jeg lave om på den, jeg er, eller skal jeg spalte mig?" På den måde har jeg måske altid været skuespiller, for jeg kunne spalte mig i ti forskellige mennesker, så jeg kunne tale med alle.

-Men på et tidspunkt fik jeg nok. Fuldstændigt. Det var jo ikke den, jeg var. Jeg var alt det, der var inde bag alle de roller. Det er lidt det samme, man er som skuespiller. Men som menneske har man også mange roller, man træder ind og ud af. Lige nu bliver jeg interviewet af dig, det er en del af mig. Om lidt går jeg ind og serverer kaffe for min kæreste, det er en anden del af mig. Man skifter mellem de der roller hele tiden. Jeg synes, styrken ligger i at finde ind til det, der ligger inde bag rollerne. Det er dét, der gør en kvinde stærk.

Har der været en sammenhæng i dit eget liv, hvor du har skullet være stærk?

-Jeg har altid haft en plan. Jeg skulle på gymnasiet og så direkte videre på skuespillerskole i New York, så på skuespillerskole i Odense for til sidst at ende ud i et vildt fantastisk arbejdsliv. Men det var pissehårdt at gå på den skuespillerskole i New York, så jeg gjorde op med mig selv, at hvis det skulle være så hårdt at være skuespiller, så ville jeg simpelthen ikke. Det skal være mit liv, der er det vigtigste, og det skal være sjovt og dejligt at gå på arbejde. Det skal ikke være for enhver pris. Hvad er det, jeg skal nå? Hvad er det, jeg higer efter? Er det bare at være skuespiller? Skal mit liv kun handle om det? Alle de spørgsmål stillede jeg mig selv. Jeg besluttede mig for, at det i hvert fald skulle være på andre vilkår, hvis jeg skulle være skuespiller.

Hvordan påvirkede den tid dig?

-Min far tog mig ud af skolen i en uge, fordi jeg fik sådan nogle opkastreflekser. Der kom ikke noget op, men jeg var simpelthen så plaget af de her sammentrækninger i halsen. Det var min krop, der sagde: "Jeg kan simpelthen ikke følge med." Jeg var i forvejen den yngste på holdet, der var 11 år imellem mig og den ældste, og der var rigeligt at lære. Så jeg knoklede bare mig selv ned.

Er der en stærk kvinde, der har inspireret dig i dit eget liv?

-Min mor og min søster. Her de sidste par år har jeg opdaget, at de er to vilde kvinder i mit liv. Min mor er sådan en rigtig power-mor. Hun havde og har stadig en virkelig god karriere inden for digitaliseringsbranchen. Da jeg var yngre, fløj hun der ud af med 120 i timen, samtidig med hun ordnede alt på hjemmefronten. Jeg startede med at spille teater, da jeg var ret ung, og hun ordnede hele min karriere og var min manager på samme tid. Hun lavede vidunderlig mad og var en fantastisk kone for min far.

Det lyder som noget af et ideal at leve op til...

-Men det er bare sådan, hun er. Der er også plads til, når hun er træt. Men jeg beundrer hende enormt meget for at kunne ligge sit arbejde på arbejdet og så tage hjem og være mor. Men jeg ser det på ingen måde som et pres, jeg skal jo også finde min egen måde at være mor på. Jeg er ikke så forhippet på at skulle følge et ideal, det skal komme fra mig selv først og fremmest.

-Min søster har også bare power. Hun er meget anderledes end mig. Hun er virkelig humoristisk og har en dansende og charmerende måde at være på over for andre mennesker. Hun er utrolig let og god til at være i sine følelser. Hvis hun er sur, så er hun sur, hvis hun er ked af, er hun ked af det. Og så er hun god til at slippe det igen – det gør hende enormt stærk. Jeg er så følsom og synes, det er svært, der er så mange følelser hele tiden.

"Steppeulven" af Ole Christian Madsen har premiere i biografer landet over den 19. februar.

LÆS OGSÅ: "Vi mistede to spædbørn med to års mellemrum"

LÆS OGSÅ:  Sangerinden Karen om at blive single efter 8 år

LÆS OGSÅ PÅ EUROMAN.DK: Kristian Thulesen Dahl: Nationalromantiker