Konstruktiv kritik

Sådan kritiserer du uden at såre

Din veninde kommer endnu engang for sent til jeres aftale, og mens du venter på caféen, kan du mærke, irritationen komme snigende. Alligevel siger du ikke noget, da hun endelig dukker op, for det er så svært at kritisere én, man holder af. Men faktisk kan konstruktiv kritik være med til at udvikle et forhold, lær her hvordan.

Frygten for at ødelægge en tæt relation kan få os til at bide kritikken i os. Ofte undgår vi kritik ved at bilde os selv ind, at det, vi har på hjerte, nok ikke er så vigtigt. Vi lader andre overskride vores grænser, når vi ikke får sagt fra. Eller vi går på kompromis og får på den måde heller ikke stået op for os selv. Dermed bagatelliserer vi vores egne værdier. Sker det ofte, går det ud over vores selvopfattelse. Og stik modsat intentionen ødelægger vi forholdet, fordi vi skaber en distance ved ikke at være ærlige.

Ifølge psykolog Elisabeth Ungar er det vigtigt at gøre sig klart, at vi har et valg.

Såret svigermor

Nogle mennesker har sværere ved at give kritik end andre. Har du tidligere i dit liv oplevet at støde nogen fra dig med kritiske ord, kan du være bange for, at det vil ske igen. Måske har du også oplevet, at kritik i barndomshjemmet altid førte til ufred og ubehagelig stemning. Når det er sagt, så er der også forskel på, hvordan dine nære relationer reagerer på kritik.

– Nogle mennesker er gode til at tage imod kritik, mens andre reagerer meget voldsomt. Kritik handler både om afsender og modtager, men især om, hvordan kritikken serveres, siger Elisabeth Ungar.

– Giv ikke kritik for kritikkens skyld, for det gavner ingen. Gør dig klart, hvad kritikken gør ved jeres forhold. Spørg dig selv, om din kritik vil skabe en distance imellem jer, eller om den vil gavne forholdet, siger Elisabeth Ungar.

Hvis du i mener, at din kritik er vigtig for dig og for forholdet, så indstil dig på, at den anden kan blive såret, og at du skal kunne rumme det. Det er vigtigt at lægge mærke til, hvad den anden har brug for, når du har afgivet din kritik. Måske har din svigermor brug for lige at sunde sig, når du har kritiseret hende for at blande sig i din børneopdragelse. Og det skal du kunne rumme. Her kan det være vigtigt at holde inde med ordstrømmen og stiltiende acceptere den reaktion, din kritik afstedkommer.

LÆS OGSÅ: Dét får du ud af at rose andre

Sådan giver du kritik uden at såre

Hvordan giver man så kritik uden at såre?

– Gør din kritik så konkret som overhovedet muligt, lad være med at generalisere ud fra det, der lige er sket. Hvis din veninde er kommet for sent til en aftale, så sig ikke: ”Du kommer altid for sent!” Tag i stedet udgangspunkt i det, der er sket i den aktuelle situation, siger Elisabeth Ungar.

Hvad var det for en situation? Hvad sagde eller gjorde din veninde? Beskriv så den effekt, som personens adfærd havde på dig eller andre, altså den følelse, du havde i situationen. I eksemplet med veninden kunne det være: ”Jeg skulle vente og fik indtryk af, at din tid er vigtigere end min tid, og det gjorde mig ked af det.” Tag hele tiden udgangspunkt i dig selv, når du taler. Hvis situationen også havde indflydelse på andre, kan du sige, at du fik indtryk af, at de andre også følte, at de spildte deres tid, da veninden kom for sent.

 – Konstruktiv kritik er fremadrettet. Så spørg dig selv, hvad du ønsker, at personen skal gøre anderledes fremover – og sig det på en måde, hvor du igen kun taler ud fra dig selv. I eksemplet kunne det f.eks. være, at du har brug for, at din veninde kommer til tiden, eller at I aftaler et senere tidspunkt, hvor hun kan nå frem til det aftalte sted. Måske er din veninde kommet for sent 100 gange, men det er mere gavnligt at holde sig til den konkrete situation uden at hive gammel irritation frem.

Få styr på krybdyrhjernen

Når vi med vores kritik presser folk op i krog, aktiveres vores krybdyrhjerne, hvilket betyder, at vi kun fokuserer på at kæmpe, flygte eller fryse, indtil faren er overstået.

– Når kritik ikke er konstruktiv, hvis vi f.eks. bruger vores eget værdisystem til at dømme andre, skaber det modstand, barrierer og konflikter uden mulighed for udvikling. Når kritik derimod er konstruktiv, beskriver den din situation, og hvad du kunne tænke dig, var anderledes. Ved at bruge kritik på den måde, skaber du mulighed for, at både du selv og den, du kritiserer, kan lære noget af situationen. Det betyder, at jeres forhold får mulighed for at udvikle sig, forklarer Elisabeth Ungar.

LÆS OGSÅ: Derfor er det godt at være negativ

Sådan får du mod til at give konstruktiv kritik

Hvordan finder man så modet til at give konstruktiv kritik?

 – Det kræver mod at komme med kritik, især hvis man ved, at den anden er følsom over for kritik. Hvis du frygter at komme til at sige noget, der kan skade jeres forhold, så forbered dig på, hvad du vil sige. På den måde kan du sikre dig, at det ikke løber løbsk. Er du meget vred og ophidset, er det vanskeligt at give konstruktiv kritik så tag en timeout, hvor du trækker vejret dybt flere gange eller går en tur alene. Sig gerne, før du forlader rummet, at du har brug for at være lidt for dig selv, og at du ikke har lyst til at sige noget grimt, så du vender tilbage om lidt, foreslår Elisabeth Ungar.

Timeout giver dig tid til at aktivere hele hjernen og ikke bare krybdyrhjernen. Timeout er ikke at flygte, for du kommer jo tilbage. Flugt kan dog være en mulighed, når du er for ophidset til at tænke klart. Du kan altid komme tilbage, også næste dag. Men vent ikke alt for længe.

– Forbered dig på, at din kritik kan frembringe en reaktion, og at det er okay. Har man svært ved at rumme, at den anden er såret og vred, kan man let komme til at undskylde sig eller give tilbage af samme mønt. Så forsøg at holde fast i din rummelighed, når du oplever den andens reaktion. Vær bevidst om, at du har sagt det på en ordentlig måde.

Du kan f.eks. godt sige: ”Jeg er ked af, at du opfattede det sådan, men det er sådan, jeg har det.” Sig aldrig, at den andens oplevelser ikke kan passe eller: ”Nu overdriver du vist”. Den anden har lov til at have sin oplevelse af situationen, siger Elisabeth Ungar.

Hvis du stadig synes, det er svært med kritik, så vær ærlig og sig f.eks.: ”Jeg synes, det er svært, for du betyder rigtig meget for mig, men jeg har brug for at sige det.” Så gør det ikke noget, at dit hjerte banker heftigt, eller at du får en tåre i øjet.

– Vær ærlig og fortæl den anden, hvordan du har det. Træk vejret dybt nogle gange. Det hjælper dig til at få ro på stemmen og få pulsen ned. Dybe vejrtrækninger er med til at aktivere det parasympatiske nervesystem, der får dig til at slappe af og få dæmpet den kampposition eller flugtrefleks, som din krop er i gang med.

Få flere tip til at give og modtage kritik på næste side...

LÆS OGSÅ: Sådan dropper du pligtfølelsen

Gå ikke glip af de seneste artikler! Tilmeld dig ALT for damernes nyhedsbrev her.

Konstruktiv kritik sådan

Vær direkte, konkret og specifik i din kritik.

Forbered dig med konkrete eksempler.

Vær objektiv i din feedback, hold fokus på adfærd – ikke på personen. Hvilken konkret adfærd giver anledning til kritik?

Tal på baggrund af egne oplevelser. Sig: "Jeg oplever..." i stedet for: "Du er..."

Undlad generelle vendinger som man/folk, altid/aldrig.

Undlad ironi og vitser, der serverer dit budskab indirekte og kan misforstås.

Giv kritik hurtigst muligt efter hændelsen. Venter du for længe, kan det gå hen og blive ligegyldigt eller øge distancen mellem jer. Desuden kan den anden have glemt det og have svært ved at forholde sig til det, du nu kommer og siger.

Bliv bedre til at tage imod kritik

Lyt aktivt og vis, at du lytter ved at nikke eller komme med små sætninger eller ord, der viser, at du forstår.

Bed evt. om en uddybning, hvis kritikken er uklar uden nødvendigvis at forklare eller forsvare dig.

Sig ikke: "Det forstår jeg ikke, for jeg har da ikke..."

Husk at du ikke kan tage andres opfattelser fra dem, men kun ved at ændre din egen adfærd i fremtiden, kan du ændre andres opfattelse.

Undlad følelsesudbrud. Tæl til 10 eller tag en timeout.

Kritik er din mulighed for at blive klogere på dig selv. Du bestemmer selv, om du vil bruge den.

Om eksperten

Lisbeth Ungar er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og har praksis i Valby. Se mere på Ungar.dk.