Sussi siger én ting til sig selv hver morgen – og det opfordrer hun også andre kvinder til at gøre

”Godnat, Leo, nu går jeg i seng, og hvis du smutter i nat, må du have det godt. Jeg håber, at du vil besøge mig en gang imellem og hjælpe mig med at få tingene til at fungere. Tak for alt.”

Læs også

Det 10 år lange ægteskab var ved at briste, men så fandt Pernille Aalund nøglen til at bevare det

Sådan lød det, der blev Sussi Nielsens sidste ord til livsledsageren gennem 52 år, Leo Nielsen, natten mellem den 17. og 18. februar i år. For Leo ”smuttede” den nat. Forud var gået et langt og opslidende sygeforløb.

"Mens Leo var alvorligt syg, følte jeg, at jeg stod på en isflage med et kulsort hav rundt om mig. Der var ingen lys nogen steder. Hvad skal der blive af mig, når Leo ikke længere er her, tænkte jeg."

Gider folk Sussi? Og hvad skal jeg så gøre, hvis de ikke gider Sussi uden Leo? Undervejs i Leos sygeforløb havde jeg sagt til ham: ”Leo, nu går du på pension!”. For han kunne ikke holde til at spille mere. I begyndelsen sagde han, at det ville han ikke, han ville fortsætte med at spille, for han var slet ikke færdig med det.

Men han kunne jo ikke, og efterhånden accepterede han, at det var sådan, og jeg begyndte at spille med ”Drengene”, som jeg også spiller med i dag. Leo nåede at høre os øve, så han var godt klar over, hvad der skete, men jeg kunne mærke på ham, at han ikke var helt vildt glad for det.

Det må også have været svært for jer begge, når I havde været så tæt altid?

"Ja, det var det, men jeg nåede at få bearbejdet rigtig mange ting i den tid. Blandt andet ved at snakke meget med pressen om, hvad der skete. Jeg vidste, at det var okay med Leo, og han ville også stadig gerne tale med pressen. Selv til sidst, hvor han hele tiden sad og faldt i søvn.

Jeg sagde til ham, at han jo ikke behøvede at tale med nogen, men det ville han. ”Jeg vil gerne slutte det af og samtidig sørge for, at du kan komme godt videre”, sagde han."

Nu er jeg hot

Sussi og Leo var igennem 23 år en institution på Skansen i Skagen, hvor de gav den gas på scenen aften efter aften. Folk kom valfartende fra hele landet, og selv Kronprins Frederik og Prins Joakim var forbi for at opleve fænomenet. Så hvem er Sussi så nu uden Leo? Det spørgsmål har Sussi brugt meget tid på at tænke over i de seneste otte måneder.

Hun er nu aktuel med bogen 'Jeg er Sussi', og det er måske svaret. Hun er sig selv. Og ikke længere "Sussi fra Sussi og Leo”, sådan som hun ellers altid er blevet omtalt. Hun er kørt den lange vej fra Saltum i Nordjylland til Hellerup for at fortælle om livet efter Leo, og hun har stillet sin store autocamper foran fotografens hus på en stille villavej. Her stikker den lidt ud med de store billeder af ”Sussi & Drengene”, og mens jeg er ved at parkere min bil, ser jeg en ung fyr, der med et kæmpe smil over hele ansigtet filmer hele vejen hen langs autocamperen, mens han går forbi.

Læs også

Ulla havde været alene i 14 år, da hun mødte Jens – nu har de startet et helt særligt eventyr

Og det er nok sådan, det er med Sussi. Hun får smilet frem, uanset hvor hun kommer hen. Hun sidder inde i camperen og er ved at spise en frokost, der egentlig mere ligner en lille skål morgenmad, og hendes chihuahua, Oskar, snerrer lidt, da jeg stikker hovedet ind ad vinduet og siger hej. Han falder dog nemt til ro på bordet mellem maden og den kaffe, som Sussi hurtigt får brygget, og i det hele taget er der en hyggelig stemning i camperen, som er Sussis hjem, når hun er på landevejen.

Men det var også her, i autocamperen, at Leo i 2016 faldt ned ad stigen fra køjesengen og brækkede sin hofte, hvilket blev begyndelsen på hans lange sygeforløb. Han fik en ny hofte, men med den fulgte en infektion med gule stafylokokker og deraf følgende svære problemer med nyrerne og flere andre helbredsproblemer. Ifølge Sussi blev Leo aldrig helt sig selv igen, og hun har gradvist måttet finde ud af at klare sig selv på alle måder.

"De sidste par år gjorde alt ondt på Leo. Hver gang jeg prøvede at kæle med ham eller give ham en knuser, så sagde han efter 30 sekunder, av, av, jeg kan ikke få vejret. Og rent mentalt havde han heller ikke kræfter til at høre, hvad jeg havde på hjerte. Det var kun hans egne tanker, der optog ham de sidste år, og selvom han havde fortalt den samme historie fem millioner gange, så skulle jeg alligevel høre efter, hvis der nu pludselig kom en lille ny detalje, jeg burde spørge ind til."

Du siger i bogen, at du føler en ny frihed, nu hvor du er blevet alene?

"Jamen, det gør jeg også."

Kan du sætte nogle flere ord på det? 

"Altså, nu kan jeg jo ringe til min familie og spørge, om jeg må komme til aftensmad, hvis det er det, jeg har lyst til. Og jeg er altid velkommen, for jeg spiser så lidt, så det betyder ingenting, om jeg er der eller ej."

Hun griner hæst.

"Og jeg kan sige ja til en damefrokost eller noget andet, når jeg bliver inviteret. Sidste efterår, hvor Leo var meget syg, var jeg til sølvbryllup hos nogle naboer, og der skulle jeg hele tiden holde øje med telefonen. Leo kunne ikke fordrage at være alene hjemme, og han ringede ustandseligt og spurgte, hvornår jeg kom hjem.

Så måtte jeg lige suse hjem og ordne nogle ting for ham, og så tilbage til sølvbrylluppet igen. Og bare sådan noget som at handle ind, det måtte jeg planlægge, for jeg skulle sørge for, at det ikke tog længere tid, end at Leo kunne klare, at jeg var væk.

De sidste år, da Leo stadig spillede med på scenen, var heller ikke nemme, for både jeg og trommeslageren måtte konstant holde øje med, om han fik overbalance og var ved at falde. Men han ville ikke give op. Så på den måde var der ingen frihed for mig de sidste mange år, Leo levede. Det var mig, der lavede alt, og jeg passede ham døgnet rundt."

Hvordan er det at optræde uden Leo i dag?

"Jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere glad for at spille. Og jeg synes, at alt, hvad der sker omkring mig, er virkelig spændende. I aften skal jeg være med i et talkshow, og i sommer var jeg medkonferencier på en festival, og jeg var også med til at kommentere Elton John-koncerten for Ekstrabladet. Alle sådan nogle ting, som jeg ikke har prøvet før."

Hvorfor tror du, at du bliver spurgt, om du vil lave den slags?

"Jamen, jeg tror da simpelthen, det er fordi, jeg er hot, efter at Leo er død. Spændende på en eller anden ny måde. Og den gryde skal helst holdes i kog."

Hvem er Sussi Nielsen?

• Sanger, entertainer, musiker og kunstner – aktuel med bogen 'Jeg er Sussi' og forsanger i bandet ”Sussi & drengene”.
• Kendt fra duoen ”Sussi og Leo” sammen med sin mand, Leo Nielsen, der døde i februar i år.
• Hun er 67 år og har en kæreste.

Mange tilbud

Det er ikke kun det arbejdsmæssige, der er damp på. Også i privatlivet holder Sussi sig i gang, og hun oplever på ingen måde, at dåbsattesten, der snart siger 68 år, spænder ben for hende.

"Jeg hører somme tider andre kvinder tale om, at de bliver usynlige, når de bliver ældre, men jeg oplever det modsatte."

Fortæl lidt om det?

"Altså, hvad skal jeg sige … Jeg får i hvert fald mange tilbud. Også fra helt unge fyre, der synes, at jeg bare er mega lækker."

Kommer de hen og siger det til dig?

"Ja, eller de skriver det til mig på facebook. ”Jeg er til modne kvinder”, skriver de, meeen … Der er altså grænser for, hvor højtideligt man skal tage det med de helt unge. Nogle af dem kunne jo være mine børnebørn, hvis jeg ellers selv havde haft børn, og herregud, de har da ingen erfaring, vel."

Hun griner igen højt.

"De kommer alt for hurtigt. Og så bliver det mig, der skal lære dem op. Det gider jeg ikke. Omvendt gider jeg heller ikke nogen, der er alt for gamle. Ej, de skal sgu kunne holde til det. De skal ikke blive forpustede ved første omgang."

Så du oplever, at du bliver mere og mere attraktiv, jo ældre du bliver, hvad tror du, at det handler om?

"Jeg tror, det handler om, at jeg bliver mere og mere selvsikker. Det var jeg ikke, da jeg var yngre, der var jeg meget, meget, meget usikker. Jeg var nærmest en stor undskyldning for mig selv.

Men hvis du ikke kan elske dig selv, kan du heller ikke elske andre. Og jo mere du elsker dig selv og din krop, jo stærkere bliver den. Jo bedre har den det. Det er min helt totale overbevisning. Så jeg siger hver morgen til min krop: ”Jeg elsker dig, og tak fordi du er så stærk!”. Og jo mere jeg føler, at YES, det her er mig, og jo mere jeg tør at gå ud og smile til folk og glo dem ind i øjnene, jo bedre får jeg det jo selv. Og jo mere jeg lærer mig selv at kende, jo mere lægger folk mærke til mig. Også når jeg står på scenen.

Bagefter kommer der altid nogle små søde hilsner, og det er jo sjovt nok. Mænd, der siger, hold kæft, hvor ser du lækker ud, og hvor er du dejlig. Det kan jeg da godt lide. Det tror jeg aldrig, man bliver for gammel til. Men det er det, jeg tror, der sker for rigtig mange kvinder.

Når de kommer i en vis alder, så lukker de ned og pakker sig ind. Og man kan også se det på dem. De ser sure ud og tør næsten ikke kigge på folk. Der tænker jeg altid, jamen ret dig da op og smil til verden, så skal du bare se, hvad der sker."

Følte du somme tider, at du stod i skyggen af Leo?

"Ja, lidt. Men han hjalp mig jo også. Det var ham, der fik mig til at spille musik, selvom det ikke lige var min plan, da jeg var helt ung. Først var det bare for sjov, men efterhånden kunne jeg så virkelig godt lide det. Og i dag kan jeg slet ikke se mig selv stoppe. Jeg ville da visne, hvis jeg ikke kunne optræde."

Så du bliver ved?

"Ja, og jeg har tænkt mig at overgå Lise Nørgaard, hun blev også ved."

Hvad gør du for at få energien til det?

"Jeg rører mig meget, når jeg er på scenen, jeg prøver at spise den rigtige kost, og så har jeg sådan et træningstårn derhjemme til styrketræning. Jeg vil hellere have muskler, end jeg vil have fedt på kroppen."

Hun flekser lige hurtigt sine bare arme og ser tilfreds ud med sine muskler.

Læs også

Sofie Lassen-Kahlke har indset en ting om kærlighed, som hun ville ønske, hun havde vidst tidligere

"Jeg kender jo folk, som er meget yngre end mig, der ligner alderdomshjem, bare de skal bukke sig ned efter noget, de har tabt. Og så er det fedt at sige, hov, skal jeg lige hjælpe dig? For jeg har altså ikke ondt nogen steder. Overhovedet."

Hvad med overgangsalder – har du mærket noget til det?

"Leo var meget nervøs for, hvordan jeg ville opføre mig, når jeg kom i overgangsalderen, for jeg var altid helt umulig at være sammen med lige op til min menstruation. Men der var ingen problemer, da jeg kom i overgangsalderen. Jeg havde sidste menstruation, da jeg var 43, og det eneste, jeg mærkede derefter, var sådan en svedetur et par gange om dagen. Jeg syntes faktisk, det var fedt at komme i overgangsalderen, for det var skønt at slippe af med menstruationen, som kun var til besvær."

Sex og nærhed

Gennem årene har Sussi og Leo aldrig lagt skjul på, at de var glade for erotik og sex, og Sussi ønsker på ingen måde at undvære den del af livet. 

"Det seksuelle betyder meget for mig, og indtil Leo blev syg, dyrkede vi masser af sex. Som Leo altid sagde: ”Jeg tror, at sex er kommet for at blive”. De senere år kunne hans krop desværre ikke holde til det, og han mistede også lysten. Det betød, at jeg på en eller anden måde også prøvede at pakke mit behov lidt væk.

Det var svært, for jeg havde virkelig ikke regnet med, at jeg skulle holde op med at dyrke sex i så tidlig en alder, hvilket jeg synes, det er, når man er i midten af 60’erne. Det var også derfor, jeg kom til at være Leo utro en enkelt gang."

Hvad skete der?

"Jeg var frustreret i den periode, fordi Leo ikke gav mig nogen opmærksomhed. Jeg var meget skuffet over det, for jeg ville til hver en tid have hjulpet ham med at få taget trykket på en eller anden måde, hvis situationen havde været omvendt. Men det gad han ikke gøre for mig.

Til en koncert i 2021 fik jeg så et telefonnummer af en mand, som inviterede mig op i et sommerhus i Løkken senere på sommeren, og selvom jeg bestemt ikke bryder mig om utroskab, tog jeg derop. Det skulle jeg aldrig have gjort, for det var ikke nogen succes. Han tænkte kun på at få det, han ville have, og jeg ville meget hellere have været sammen med Leo, som jeg tænkte på hele tiden. Der var ingen nærhed, og det skal der være for mig, hvis jeg skal have sex. Det er ikke nok bare at mødes og få det overstået.

Jeg tror også, det er derfor, man ikke kan undgå at blive lidt småforelsket, hvis man har en elsker igennem længere tid, for sex bliver jo bedre og bedre, jo mere man lærer hinanden at kende. Efter Leos død har jeg i hvert fald fundet ud af, at det ikke fungerer for mig at have én elsker om mandagen, en anden om torsdagen og en ny i næste uge, haha."

Så det har du simpelthen prøvet?

"Ja, ja, men det er slut."

Fortalte du nogensinde Leo om dit ene sidespring?

"Nej, det var lige meget, for det betød jo ikke noget."

Sussi elskede Leo til det sidste, også selvom hun i perioder følte, at han spændte lidt ben for hende og ikke tog sig af hende. Da jeg spørger hende, hvad hun ville sige til Leo, hvis han pludselig kom gående forbi autocamperen, er hun ikke et sekund i tvivl.

"Jeg ville sige: ”Tak for hjælpen Leo, tak fordi du har hjulpet mig de sidste otte måneder, selvom du ikke hjalp mig, mens du var her”."

Føler du ikke, at Leo hjalp dig, mens han var i live?

"Jo, da vi var yngre, gjorde han. Men han havde selv problemer med at blive den, han gerne ville være. Også mere, end jeg var klar over. Det har jeg fundet ud af bagefter. Jeg er ved at læse en bog, der hedder 'Alt er godt' af Louise Hay, og der er et afsnit om perfektionister. Det var Leo. Og perfektionismen kombineret med en svær barndom med mobning gjorde, at han kæmpede med mange ting og derfor ikke havde overskud til at hjælpe mig i de senere år."

Men du blev alligevel sammen med ham, selvom du i bogen antyder, at du på et tidspunkt overvejede at gå fra ham?

"Han var også en god mand, han var morsom, og vi spillede jo også sammen. Jeg holdt af ham, det ved jeg, og jeg sagde også tit til ham, at jeg elskede ham. Det fik jeg også til sidst lært ham at sige, selvom det ikke var med hans gode vilje."

Læs også

Da Jane gik på efterløn, manglede hun tips til seniorlivet – nu deler hun selv ud med rund hånd

Hvad mener du?

"Indtil den sidste uge, han levede, havde han aldrig af sig selv sagt til mig, at han elskede mig. Han havde svaret, jeg elsker også dig, hvis jeg sagde det til ham, men han havde aldrig selv sagt det først. Men så en dag, da vi stod i køkkenet, sagde han det pludselig: ”Jeg elsker dig”. Jeg blev helt forskrækket. ”Hvad siger du?”, spurgte jeg. ”Jeg elsker dig”, gentog han. Jeg blev så rørt.

Og pludselig kunne Leo heller ikke forstå, hvorfor det havde været så svært at sige, for han kunne mærke, hvor glad i låget han også selv blev af at sige det. Men Leo nåede aldrig at sige det igen. Et par dage efter blev han indlagt for sidste gang."

Den nye mand

Tilbage i 2018 var der en mand, der skrev til Sussi og Leo, fordi han syntes, at de var et par spændende mennesker, som han godt kunne tænke sig at lære at kende.

Det blev aldrig til noget, men efter Leos død har Sussi fået kontakt med manden igen. Han er noget yngre, 53 år, og deres forhold har lige så stille udviklet sig så meget, at Sussi i dag kalder ham sin kæreste. Hun vil dog ikke ud med, hvem han er, for selvom han er ”ledig på markedet”, har han børn og familie, som endnu ikke kender relationen. De to ses cirka en gang om ugen, og det er fint, for Sussi er ikke klar til, at de skal flytte sammen. 

"De seneste måneder har jeg både været meget ude og spille og været på ferie med en masse mennesker, og jeg har ikke på noget tidspunkt været alene med mine tanker. Og det kan jeg mærke, at jeg har fået behov for at være. Det var sjovt at være ude, men jeg gik også og glædede mig til, at jeg kunne få tid til at være lidt alene med mig selv.

Så nej, lige nu kan jeg ikke se mig selv binde mig til nogen på fuld tid. Jeg vil hellere skrive små hilsner til min kæreste og glæde mig, til vi ses, i stedet for at skulle skændes om, hvorfor han smider sine sokker på gulvet. Det har jeg prøvet rigeligt af, så det behøver jeg ikke igen lige foreløbig. Jeg vil hellere have, at vi hygger os og griner, når vi er sammen."

Er det nyt, at du har fået det behov for ro?

"Ja, det er det faktisk. I dag, da jeg kørte herover, tændte jeg ikke for radioen eller noget. Jeg sad bare og gennemgik alle de tanker, jeg ikke havde fået gennemgået. Og når jeg får ro, kommer der pludselig også nye tanker.

Blandt andet tænkte jeg forleden, at hvis der var en mand, der en dag sagde, at han gerne ville være sammen med mig, hvis jeg stoppede med at spille, så ville jeg sige nej. For jeg skal ikke stoppe med at spille. Jeg er lykkeligst, når jeg står på den scene."

Sussi Nielsen er aktuel med bogen 'Jeg er Sussi', som er lavet i samarbejde med Michael Enggaard.

Udkom 24. oktober på Politikens Forlag. 224 sider, 300 kr.