Tema: Skilsmisse giver ikke nødvendigvis dårlig barndom
DR og Egmont Fonden sætter i uge 43 fokus på skilsmissebørn.I den forbindelse sætterALTfordamerne.dk ligeledes fokus på skilsmisse og skilsmissebørn. Læs mere her.
Vi ved godt alle sammen at børnene ikke ligefrem ønsker deres mor og far skilt, og hvis man stiller spørgsmålet "Har skilsmissen påvirket børnene" så er svaret selvfølgelig JA!
Det betyder dog ikke, at børnene nødvendigvis har en dårligere opvækst end alle andre børn - for det er nemlig ikke skilsmissen i sig selv børnene tager skade af, men derimod forældrenes manglende evne til at kommunikere om børnene.
Man kunne derfor starte med et lidt mere positivt udgangspunkt og stille spørgsmål som "Har dine børn en dårlige opvækst end andre børn?" Så kunne man desuden foranlediges til at koble spørgsmålet: "Er din skilsmisse konfliktfyldt?" på, for det er nemlig lige netop her problemstillingen ligger begravet: Om børnene tager skade af skilsmissen handler nemlig ikke om skilsmissen i sig selv, men om evnen til fortsat at være forældre sammen.
Børn i kernefamilier kan også være ulykkelige
Man kunne måske lave en undersøgelse med tilsvarende resultater om børn der lever sammen med mor og far under samme tag, men hvor mor og far ikke kan kommunikere, hvor glæden, lykken og kærligheden er forsvundet, men det tør man ikke, for det rokker jo ved danskernes grundholdning om, at "kernefamilien" er lykken. Kernefamilien i et samfund, hvor mere end en mio. danskere bor alene......
Hele essensen af en lykkelig barndom handler nemlig lige præcist om lykke, glæde, harmoni og sunde værdier, og ikke så meget om kerne, skilsmisse osv.
Hvorfor ikke bruge og lære af alle de mange positive skilsmissehistorier og give et konstruktivt modspil til pressens dækning af skilsmissebørn? Hvorfor ikke fokusere på, hvordan man kan hjælpe den gruppe skilsmisseramte voksne, som ikke kan få det til at fungere, og så lade dem lære af alle de gode historier, i stedet for bekræfte dem i at en skilsmisse altid er håbløs og svær for børnene.
Sådan giver du dine skilsmissebørn en god barndom
For at børnene bliver påvirkede mindst muligt af en skilsmisse er der flere ting at huske på:
- Giv børnene en kort forklaring. De skal ikke tage parti og skal derfor ikke vide, hvem der har ønsket skilsmissen.
- Fortæl, at skilsmissen ikke har noget med dem at gøre - at ansvaret alene er jeres.
- Informer dem om, hvornår den ene part flytter, og hvordan samværsordningen skal være. Vær lydhør overfor eventuelle andre ønsker børnene måtte have.
- Inddrag ikke børnene i dine bekymringer, i din sorg eller i konflikter mellem dig og din eks.
- Vis gerne følelser i et vist omfang, men efterlad dem med følelsen af, at du nok skal klare det.
- Respekter børnenes sorgproces, støt dem og søg hjælp hvis der er behov for det.
- Lyt til børnenes behov frem for dine egne.
- Stil ikke krav til at de skal ringe hver dag eller på bestemte tidspunkter når de ikke er hos dig.
- Prioriter nærvær, samvær og kærlighed til og med børnene højt.
- Fokuser på de værdier du vil give børnene i deres opvækst, også på trods af skilsmissen.
- Hvis du får et behov for at skade din eks, så overvej om du ikke skader børnene ved samme lejlighed. Drop de egoistiske behov og sæt børnenes behov i fokus - de elsker begge deres forældre ubetinget.
Brug ALDRIG børnene i kampen mod din partner, tal aldrig grimt om din partner i deres påhør og brug dem ikke som ven/veninde. Børnene skal gennem deres egen sorgproces, støttes bedst muligt og behandles som børn og ikke som voksne. Husk, at børnene ikke skal passe på dig, men at du skal passe på dem.
Hvis du gør det, så lad være med at lade dig påvirke af pressens negative omtale af skilsmissebørn – det er dig der gør forskellen for deres opvækst!
Sig din mening!
Hvis du har lyst til at bidrage med dine erfaringer omkring børn og skilsmisse, så følg med senere på ugen, når vi giver dig muligheden for at deltage i en undersøgelse med et mere neutralt udgangspunkt, end at skilsmissen altid skader børnene.
Styr på skilsmissen? Skab overblik over fordelingen af aktiver og passer med en bodelingsoverenskomst, som kan købes på Skilsmisseråd.dk.