Hvorfor kan mænd ikke bede om hjælp?

Her er mænds største tabuer

Mænd er ikke gode til at råbe om hjælp, og det kan have fatale følger.

Mænd er også mere konfliktsky end kvinder. Men det må være tid til at tage bladet fra munden, mener politisk analytier Jon Kiellberg, som tidligere har skrevet om, hvorfor mænd er bange for singlekvinder med børn på ALT.dk.

KRONIK: Halvdelen af alle mænd med depression får ingen hjælp. Kvinder går helt generelt oftere til psykolog, og til gengæld begår langt flere mænd end kvinder i Danmark selvmord. For ligesom vi mænd er dårlige til at gå til lægen, er vi også ringe til at søge hjælp hos psykologen, hos familie og venner, når vi rammes af tvivl, ensomhed eller depression. Mænd er generelt dårligere til at tale højt og åbent om personlige udfordringer. Om det så gælder partnervold, depressioner, utilstrækkelighed på arbejdet, i hjemmet, som far, kæreste eller ægtemand. Helt grundlæggende er der en række tys-tys-emner, som man(d) ikke kan snakke højt om.

Det burde ikke være sådan. Men sådan er det desværre i alt for mange tilfælde, og statistikken taler sit tydelige sprog. Sundhedsstyrelsen peger på, at 80 procent af dem, som lider i stilhed og slår depressionen ned med piller og alkohol, er mænd.

I stedet for at tale åbent om tingene begraver alt for mange mænd sig i alkohol og arbejde. Som en tidligere redaktør for Hus Forbi engang fortalte mig:

"Forskellen på mænd og kvinder ved skilsmisser og depressioner er ofte, at kvinder taler med veninden, psykologen eller familien om deres problemer. Mænd holder det for sig selv, slår en ring om sig selv. Og i værste fald sætter de sig ned på bænken og drikker sorgerne væk."

Men hvorfor er det sådan? Er vi for stolte? Er vi opdraget til at tie stille, og hvorfor tør vi mænd ikke tage bladet fra munden her i starten af 2015? Hvorfor er der så mange mænd, som er så forbandet bange for deres egen skygge og går stille med dørene, når det handler om kriser og nedture?

Angsten for ikke at slå til

Mænd har en tilbøjelighed til at gå i hi med deres følelser i stedet for at lægge kortene på bordet, svesken på disken og bede om hjælp. Det skyldes ikke kun omverdenens forældede forventninger til den klassiske manderolle: "Tag dig sammen", "en mand klynker ikke", "mand dig op", "tal for dig selv" eller "er du måske en kvinde?". Det skyldes i lige så høj grad den enkelte mands angst for ikke at leve op til sit selvbillede. Taber jeg ansigt? Kan jeg overhovedet tale om det? Frygten for pinlighed og for at være unormal. At udstille sig selv og gøre sig selv til grin.

Da jeg som inspiration til denne klumme skrev ud på Facebook og Twitter og efterlyste input til, hvad mænd ikke kan tale højt om, fik jeg et hav af personlige historier og bud fra både mænd og kvinder om tabubelagte emner, vi mænd tier ihjel.

En af de gennemgående kommentarer var, at forventningspresset til manden er vokset markant. Du skal være den perfekte familiefar, have et Ole Henriksen-DNA, et fantastisk job med en god løn, gå op i dit udseende, være blød og maskulin på samme tid, være målrettet og samtidig have god tid til kæresten, konen og børnene. Det er der ingen, der kan leve op til. Hverken manden eller kvinden. Dette senmoderne hamsterhjul med "evigt solskin i et pletfrit sind". Men det er det, mange mænd dealer med i større og mindre grad. Og ikke mindst: Angsten for ikke at slå til.

Flere peger også på, at det i det hele taget er svært at genkende sig selv i mediernes billede af den moderne mand. Derfor er det måske ikke så underligt, at mange mænd (ligesom kvinder) får livskriser, bliver ulykkelige, ængstelige og lider af depressioner. Det hjælper bare ikke, at vi mænd så holder det for os selv.

Sex er stadig tabubelagt

Et andet af de mest tabubelagte emner for mænd er sex. Min erfaring siger mig, at mange mænd lever med et mangelfuldt sexliv, hvor snakken om sex er tabulagt, og forventningerne til hinanden ikke er afstemt. Jeg har selv oplevet det, og det kan være ødelæggende for selvtilliden og i sidste ende selvværdet. Mange mænd kommer til at føle sig utilstrækkelige, uattraktive og umaskuline. Det er noget, som mange skammer sig over. Og derfor aldrig taler højt om.

Men der er sket noget. De sidste par år. Der er heldigvis kommet mere åbenhed om emnet, selvom det stadig er et mindretal af mænd, som tør stå frem med deres kriser. Flere undersøgelser peger faktisk på, at især yngre mænd er blevet bedre til at kommunikere deres følelser til omverdenen. Samtidig er flere kendte mænd kommet på banen og står frem og fortæller om deres depressioner. Senest standupperne Sebastian Dorset og Mick Øgendahl, som åbent har fortalt om deres kriser og depressioner. Det er vejen frem. For det er o.k. at stå frem. Tal med kollegaen, vennen, kæresten eller psykologen, mand. Og kære kvinder: Tag fat i din mand, kæreste, far, ven og spørg ind til, hvad der nager. Lirk ham op.

Og nej: Vi mænd taber ikke ansigt og anseelse. Alle har kriser – kvinder og mænd gennem livet. Punktum.

Andre tabubelagte emner for manden er:

  • Mindreværdskomplekser – man taler ikke højt om fiaskoer
  • Utilstrækkelighed i rollen som far
  • Impotens
  • At man(d) ikke slår til på arbejdet og føler sig stresset
  • At kæresten tjener mere end en selv
  • Økonomiske problemer
  • Vold, voldtægter og psykisk terror fra partnerens side
  • At leve op til krav om det perfekte udseende
  • Depressioner og indre dæmoner
  • Nederlag – man er bange for at miste magt
  • Følelser omkring aborter
  • At have brug for parterapi og psykologhjælp

LÆS OGSÅ: "Jeg skylder ikke nogen at være køn, have tonede overarme eller et BMI på 22"

LÆS OGSÅ: Frække tilråb: Chikane eller ej?

Jon Kiellberg, 39 år.

Politisk analytiker og rådgiver i sit eget bureau, Kiellberg Kommunikation, og har en søn på 8 år.

LÆS OGSÅ: Sådan er danske mænd på Tinder