Feber, diarré, forkølelse, halsbetændelse, vuggestuepest … Kært barn har mange navne. Dog er der i dette tilfælde på ingen måde tale om noget kært, for der er ikke noget værre, end når junior er nede med sygdom, og hans immunforsvar halter.
Men hvad er egentlig sandt og falsk, når det gælder immunforsvar? Og hvad kan I selv gøre for at undgå at slæbe hver en virus med hjem fra vuggestuen eller børnehaven?
3 tips til at undgå syge unger
Kan dit barn vaske hænder for tit?
“Små børn er oftere syge end store børn og voksne”
Sandt!
Fra dit barn er omkring et halvt år, får han ikke længere dine antistoffer. Hans immunforsvar er nu som en helt ren tavle, der er modtagelig over for alle infektioner.
Hver gang dit barn er syg, bliver infektionen så at sige ‘skrevet på tavlen’, så dit barns immunforsvar husker sygdommen og bedre kan bekæmpe den, næste gang han møder den. Jo flere sygdomme dit barn får, jo flere sygdomme bliver skrevet på tavlen.
Det er en helt naturlig udviklingsproces. Glæd dig derfor over, at dit barn gradvis bliver bedre rustet til at modstå alverdens baktusser. Ofte er det værst i vuggestuetiden, selv om også børnehavetiden og de første skoleår kan byde på en del feberdage.
(9 billeder)
Faktaboks
OM EKSPERTEN
Allan Randrup Thomsen er professor ved Københavns Universitet og ekspert i immunforsvar.
Nej, faktisk ikke! Kodeordet er og bliver bedre hygiejne. Sørg for, at dit barn vasker hænder, når han har været på toilettet, kommer hjem fra institutionen og har rørt ved noget, der indebærer smitterisiko – for eksempel håndtag på offentlige steder. Vask også hænder, når du har pudset dit barns næse – efter at du har smidt papiret ud.
Lær at hoste i armen – ikke i håndfladen.
Tag eventuelt en snak om det i vuggestuen, så alle lærer det. Kommer børnene alligevel til at hoste i hånden, så hjælp dem til at få vasket hænder.
Luft godt ud…
…også om efteråret og vinteren, så du bringer mængden af virus i luften ned. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du lufter ud med gennemtræk fem minutter mindst to gange om dagen.