9 ting jeg gerne ville have vidst, inden mine børn startede i skole

1: Det er ikke kun dit barn, der starter i skole. Det gør du også!

Da min ældste startede i skole, skulle han lære 24 helt nye børn at kende. Men vi forældre skulle altså også lære 24 forældrepar at kende og finde ‘allierede’ blandt dem, så vi ikke kom bagud med at planlægge legeaftaler, forældrekaffe, forældrefester, sammenskudsgilder og hytteture. Og da vi havde nogenlunde styr på den del, startede min yngste i skole – og så startede det hele forfra.

Life as you knew it fra børnehaven er ovre, og man kan lige så godt indstille sig på, at mor og far også er startet i skole.

2: Det er ikke kun dit barn, der skal lære noget nyt. Det skal du også!

Sætningsøer, børnestavning, læsebånd, Fandango, BookCreator og læringscafé. Kun én uge inde i børnehaveklassen kom mit ordforråd da for alvor på prøve – og hver gang, jeg synes, at nu har jeg styr på det, kommer der nye ting til. Eller jeg bliver nægtet adgang til MinUddannelse, som er den hellige gral, når det gælder dine børns skolegang. Hver anden dag er jeg derfor ikke helt sikker på, hvad skoledagen bringer.

3: Det er ikke nødvendigt at købe bogbind i dyre domme

Selvom det hver eneste sommer har været hyggeligt at være på jagt efter det helt rigtige bogbind sammen med mine drenge, så er det ikke noget, man behøver at stresse over. I børnehaveklassen har de slet ikke rigtige bøger – og min yngste er meget skuffet over, at det seje Cars bogbind bare samler støv – og vi er kun oppe på 3 bøger for min ældste dreng her fire år inde i skoleeventyret.

4: Vent med at købe den store skoletaske

Vi købte allerede den store luksus slæde af en skoletaske, inden min ældste søn startede i mini-SFO. Men det var en lidt flad fornemmelse at sende ham af sted med en taske, der var så stor, at han knap kunne stå oprejst, selv når den var helt tom bortset fra en madkasse. Den fik selskab af en papirsmappe med tegninger efter første skoledag, men den var vist mere nødvendig mentalt end praktisk.

Nu, tre år senere, passer størrelsen endelig helt perfekt til bøger, iPad, høretelefoner og madkasse, men den er selvfølgelig ikke længere sej nok. Godt, at lillebror kan arve den...

5: ALT bliver væk

Ja ja, det gør det jo også i børnehaven. Og vuggestuen. Men på skolen med 800+ elever er der så meget, der bliver væk, glemt og forbyttet, at skolen hvert år kan sælge ud af hittegodset til deres årsfest.

Når de siger ‘navn i alt’, så mener de det altså. Også på penalhuset. Og hver eneste blyant. For de bliver væk. Både i børnehaveklassen og i 3. klasse.

6: Forældreintra – din nye bedste ven (eller fjende)

Jeg kendte selvfølgelig godt det hedengangne Forældreintra fra børnehaven, så jeg var da ikke helt digital analfabet. Men det meste kunne alligevel findes på gammeldags papirslapper på døren ind til institutionen. Og da jeg endelig fik installeret Forældreintra på min mobil – og fik styr på koden til app’en – blev den begravet til fordel for det nye Aula, som ikke engang mine drenges lærere er blevet gode venner med endnu. Men det gælder om at hægte sig fast, for hvis man vil vide, hvad der skal laves af lektier, hvad der skal medbringes i tasken, og om klassen skal på tur, så er Aula din nye bedste ven (eller ‘fjende’).

7: Der er ingen, der ved, hvor dit barn er

‘God jagt!’, sagde en pædagog til mig én af de allerførste dage, da jeg kom for at hente min ældste dreng på skolens koloenorme område. Panik! Det blev ikke bedre, da jeg en halv time efter stadig ikke havde fundet ham. Hvad blev der af, ‘Hej Dorte, hvor er Sofus?’, og så en smilende pædagog, der straks kunne udpege ens elskede guldklump?

Nu er jeg jo erfaren i det her game med to små skolebørn, så blodtrykket er faldet igen. Jeg finder dem jo hver gang.

... Okay, min yngste har fået et ur med GPS-tracker, og min ældste har nu en mobiltelefon. Jeg er kun et menneske.

8: Al kommunikation foregår digitalt

Før kunne man bare spørge en pædagog, hvordan dagen var gået, og få svar på, hvor meget mad barnet havde spist, og hvem han havde leget med. Nu skal man være heldig bare at finde én, der overhovedet har styr på, hvem ens barn er, og morgenerne er for hektiske til at spørge læreren om guldkumpens ve og vel. Spørger man barnet selv om dagens gang, får man bare et ‘fint’ – fra både ham i 0. klasse og ham i 3. klasse.

9: Dit lille pus bliver lige pludselig et meget stort barn

Jeg afleverede en meget lille dreng første skoledag, som havde ondt i maven over, at han endnu ikke kunne læse, knap kunne bære sin egen skoletaske, og stadig var mors lille dreng.

Der gik ikke mere end et par uger, før han voksede mindst 20 centimeter mentalt. Pludselig kunne han selv gå i bad, styre sit eget cafékort i skolens café, og kun til nød gå med til et farvelkys, hvis ingen kiggede. Det samme skete med min yngste. I dag er de sjældent hjemme efter skole, men render rundt hos skolekammeraterne, og de taler om lektier, landeflag og matematik. Så forbered dig på udvikling med raketfart!