Alenemor med donorbørn: "For mig er det en rigtig god løsning"

32-årige Maria kiggede på skærmen til skanneren. Hun var helt rolig, for hun vidste, hvad der skulle ske. Hun havde prøvet det før. Endnu en gang skulle hun se sin livmor med en sort, livløs plet indeni. Men da det sort-hvide billede tonede frem på skærmen, kunne hun godt se, at det ikke var helt, som det havde været de seneste tre gange. 

– Der er liv, sagde lægen og viste hende det lillebitte hjerteblink. 

Maria rystede. Ved siden af briksen jublede hendes søster, og hun brød selv ud i en blanding af latter og gråd. Det var fjerde gang på halvandet år, at Marias fertilitetsbehandlinger var endt i graviditet. Men det var første gang, der havde været liv ved den tidlige skanning i uge otte.

– Det var helt surrealistisk. Jeg havde kæmpet for det så længe, og det var gået galt så mange gange, at jeg slet ikke turde tro på det, siger Maria. 

LÆS OGSÅ: Marie er enlig mor til tvillinger: ”Det er gået fint, men det har været på bekostning af mig selv"

Lægen fortalte hende, at der nu var 95 procent chance for, at graviditeten endte, som hun havde drømt om – med at hun blev mor. Og da Maria og hendes søster kort tid efter sad på en restaurant, sank det for alvor ind.

– Fuck, Rikke. Jeg er jo alene om det her, sagde Maria til søsteren, der bare grinede og tørt konstaterede, at det vel næppe kunne komme bag på hende.

Lyst overskyggede frygt

Kernefamilie var førstevalg

Trygt med familien

Ikke meget alenetid

– Min hverdag står helt og holdent i børnenes tegn, og der er ikke meget alenetid. Men jeg har aldrig haft det store behov for at komme ud og lave en masse. Nu hvor jeg er på barsel, kan jeg godt mærke, at jeg har mere brug for voksenkontakt, så min mødregruppe er vigtig, siger Maria.

Maria har faste rutiner, som hun genoptager efter sin barsel med Valdemar-Emil. Hun er færdig med sit arbejde, når hun henter børnene, og de har vænnet sig til at spise aftensmad mellem klokken 16 og 17.

– Vi er sultne på det tidspunkt, og det betyder, at vi ikke har den der ulvetime, men i stedet kan bruge tiden efter aftensmaden på at hygge og geare ned, siger Maria, der på dage med lidt bedre tid laver store portioner mad, som hun fryser ned, så det altid kan gå hurtigt med aftensmaden.

Børnene fylder rigtigt meget, og lige nu tænker Maria ikke på at finde en mand at dele hverdagen med.

– For mig er det en skidegod løsning at være alenemor. Det passer mig virkelig godt, at jeg kan gå i seng klokken otte, hvis jeg er helt vildt træt, og at jeg ikke behøver at tænke på at få et sexliv til at køre eller at skulle spørge, hvordan min kærestes dag har været, siger Maria, der heller ikke har planer om at skulle finde sig en kæreste foreløbigt.

– Jeg synes virkelig ikke, jeg har behov for en mand. Jeg får jo masser af kærlighed fra mine børn, og jeg har ikke lyst til at udsætte børnene for at blive knyttet til en mand, der pludselig smutter igen, siger hun.

Maria er meget åben om, at Emma-Oline og Valdemar-Emil er donorbørn – også over for børnene selv. For knapt et år siden, spurgte Emma-Oline første gang sin mor, hvor hendes far var henne, og Maria svarede, at hun jo ikke har nogen far. Den lille pige spurgte så, hvornår hendes far ville komme, og da Maria svarede, at det gjorde han ikke, svarede Emma-Oline med et ‘øv!’

– Det gik lige i hjertet på mig. For det var jo hendes to-årige måde at konfrontere mig med, at jeg har taget et valg, som får kæmpe konsekvenser for hendes liv. Men det var en samtale, der ikke engang varede et minut, og to sekunder efter var hun videre med sin leg. Så jeg tænkte, at det med ikke at have en far til stede måske betyder mere for mig, fordi jeg ved, hvad det vil sige at have en far – og ham ville jeg jo ikke miste. Emma-Oline bliver ikke fars pige, men så bliver hun måske morfars pige eller bedstefars pige. Eller mors pige, siger Maria, der aldrig nogensinde har fortrudt, at hun har valgt at blive mor alene.  

– Jeg har aldrig syntes, at det har været hårdt. Og jeg synes, det er så ærgerligt, at der ikke bliver fortalt mere om, at det er en mulighed. Jeg elsker mit liv, jeg elsker at være mor, og jeg er så dybt taknemmelig over, at jeg har fået lov til at blive det, siger Maria. 

LÆS OGSÅ: Gravid med Klaus Riskær: “Det var ikke planlagt”

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Speltmor? Stage-mom? Nynne-mor?

LÆS OGSÅ: Gravid med ukendt donor: “Det er et kærlighedsbarn”