Babys køn: Blev du (også) skuffet?

Jeg ønsker mig bare en sund og rask baby. Køn underordnet’ siger du med største selvfølgelighed, når omgivelserne spørger til din voksende mave.

LÆS OGSÅ: 4 mødre: Vi bryder mor-tabuer

Inderst inde ved du dog præcis, hvad du drømmer om at holde i dine arme. En lille pige. Eller en knægt i ministørrelse. Men skanningen viser det modsatte af dit ønske, og du føler en pludselig skuffelse. Men er det ikke bare vildt forkælet og utaknemmeligt?

– De fleste gravide kvinder nærer mere eller mindre ubevidst et lille håb om et bestemt køn. Dit sind søger nogle pejlemærker, så du kan forberede dig bedst muligt på fremtiden med en baby, forklarer jordemor og coach Mette Clay Holm.

LÆS OGSÅ: Barnets køn: Hvad gemmer sig mon i maven?

– De skuffede tanker er langt mere normale, end du måske tror. For nogle er de kortvarige, for andre længerevarende.

Forbudte følelser

Skuffelsen kan optage så meget plads, at du har svært ved at glæde dig, når skanningen viser, at din lille ønskepige er en dreng eller omvendt. Men må du være skuffet over dit eget barn?

– Det er ikke forbudt at ønske sig noget brændende. Heller ikke omkring babyens køn, mener Mette Clay Holm.

Men tankerne kan medføre skyld og skam, som du ifølge jordemoren skal erkende ved at give dig selv tid, så du kan mærke skuffelsen og den bristede drøm. Selv oplever hun kun et fåtal, som åbent ‘sørger’ over, at det ikke blev den pige eller dreng, de drømte om, men det modsatte.

– Den manglende åbenhed skyldes nok, at det er tabu at føle skuffelse. Når du glæder dig til at skulle være mor, kan det overraske, at længslen efter ét bestemt køn er så stærk, forklarer hun.

Ønsket efter et bestemt køn opstår som regel ubevidst, men ofte ønsker mænd sig en dreng og kvinder sig en pige, fordi det skaber genkendelighed og tryghed, men det kan også skyldes et ønske om at genopleve sine egne gode barndomsminder.

Del dine tanker

Ifølge Mette Clay Holm gentager drømmen om et bestemt køn sig ofte hos flergangsfødende, hvis den ikke blev udlevet ved første barn. Det kan være et endog meget presserende ønske, da graviditeten måske er sidste chance for, at ønsket går i opfyldelse. Men når alle omkring dig er lykkelige over babyen i din mave, kan det være svært at håndtere dine egne følelser. Selv om du har lyst til at dele tankerne, kan det skabe frygt, for hvad vil andre ikke tænke? Følelser håndteres bedst, ved at du tør føle dem. Aflys andres behov og forventninger, og mærk skuffelsen og den bristede drøm, råder Mette Clay Holm.

– Tag ansvar for din sårbarhed, og vælg, hvem du er fortrolig med. Hvis du vælger din partner, så husk, at det kan være svært for ham, da tankerne på sin vis ‘truer’ jeres lykke. Men hold det ikke skjult, da han på den måde kan føle sig svigtet, forklarer hun og foreslår, at du siger noget i stil med ‘jeg har behov for, at du lytter og ikke dømmer mig som utaknemmelig og forkælet’.

Vær samtidig realistisk, og forvent blandede reaktioner fra dine omgivelser. Mange vil sikkert forsøge at få dig til at se det positive i at få en dreng frem for den pige, du drømte om. Nogle vil sågar reagere med foragt og fordømmelse a la ‘vær du bare glad for, at du kan få et barn!’. Særligt onlinedebatter kan være grufulde, fordi nettet er et uforpligtende og distanceret sted, hvor enhver kan agere anonymt og helt uden konsekvenser.

– Hvis du bliver mødt med manglende forståelse, så sig det, eller skriv det: ‘Jeg bliver ked af det, når du siger, som du gør. Jeg føler mig forkert’, foreslår jordemoren.

Brug din jordemor

Vigtigst af alt: Skæld ikke dig selv ud. Der er andre med tanker som dine. Find gerne støtte hos din jordemor – en enkelt samtale er ifølge Mette Clay Holm nogle gange nok til at løsne din fastlåste følelse.

– Min erfaring siger mig heldigvis, at de fleste bliver afklarede ganske kort efter skanningen, fordi de konkret kan begynde at relatere til den lille pige eller dreng, de nu ved, de venter, forklarer hun.

Du bør til gengæld søge hjælp, hvis glæden ved at skulle have et barn slet ikke er der, for så er du i risiko for at udvikle en efterfødselsreaktion eller depression. Det er vigtigt at være opmærksom på skuffelsen og sorgen, hvis den går ud over dit eller dit ufødte barns helbred.

– Husk dig selv på, at du er modig at turde gå ind i din sorg og erkende den, og at du er modig at melde det ud og søge støtte. Du er allerede langt i din proces med at få det bedre, fastslår Mette Clay Holm.

LÆS OGSÅ: Nina efter skanning: “Jeg ønskede mig brændende en pige”

LÆS OGSÅ: Drop babyskanninger for sjov

LÆS OGSÅ: Mor-blogger: Hvorfor skal vi kende kønnet før fødslen?

Sådan håndterer du din skuffelse

Erkend, at du er skamfuld over dine følelser. Sig til dig selv: ‘Det er ok at være skuffet, for min drøm er bristet. Jeg skal have tid til at mærke skuffelsen, bearbejde den og være sårbar.’

Glem andres forventninger til, hvordan du bør have det.

Tag fat i dine nære og sig: ‘Jeg har behov for, at du lytter uden at dømme. Også selv om du måske synes, at jeg lyder utaknemmelig og forkælet’.

Vælg mennesker, du er tryg ved, når du deler dine tanker. Modtageren skal kunne rumme dig. Ikke nødvendigvis forstå dig, men lytte åbent til dig.

Hvis du føler dig misforstået, så sig eller skriv det. ‘Jeg bliver ked af det, du siger …’ eller ‘Jeg er ked af, at du ikke kan forstå mine tanker …’.

Husk, at der er andre med tanker som dine. Tal gerne med din jordemor – en enkelt samtale kan ofte løse op for dine tanker og bekymringer.

Hvis skuffelsen bliver altoverskyggende, så søg professionel hjælp.