Fra pludren til slang: Sådan udvikler dit barn sit sprog

For mange år siden betragtede man ikke små børn som sproglige individer, før de selv kunne tale. Den opfattelse har heldigvis ændret sig.

I dag ved vi, at børn bliver født med forudsætninger for at lære sprog, og at spædbarnet meget tidligt kan udføre en række handlinger, som har stor betydning for den sproglige udvikling – som for eksempel at efterligne dit eller andre personers ansigtsudtryk.

Kort sagt er det de erfaringer, som barnet gør sig med verdenen i sit første leveår, der danner fundamentet for selve forståelsen af sproget.

Baby kender sit modersmål

Det begynder allerede i mors mave, hvor opmærksomheden hos den lille er rettet mod det sprog, forældrene taler. Hvordan lyder det? Hvordan er sproget opbygget? Baby registrerer alt.

Faktisk kan babyer genkende deres moders mål fra det øjeblik, de bliver født, og de foretrækker at lytte til netop det frem for andre sprog. De kan i det hele taget bedre lide at lytte til stemmer end andre former for lyde, og i løbet af det første halve år lærer barnet at skelne mellem sproglydene i sit modersmål.

Ved at pludre øver det sig i at kombinere sproglyde og bruge både vokaler og konsonanter.

Da-da-da

Du, jeg og bolden

Snak med din baby hver dag!

Hold øjenkontakt

0-1 år

2 år

3 år

– Barnets ordforråd består af 800-1.200 ord.

– De fleste 3-årige kan sige en sætning på tre ord og udtale ord på op til fire stavelser.

– De fleste lyde er på plads, dog kan ‘g’ og ‘k’ stadig være svære at udtale. Hvis der er flere konsonanter efter hinanden som eksempelvis i ordet ‘skrive’, tager det længere tid at lære at udtale ordet.

– Stiller mange ‘hvad-’ og ‘hvorfor’-spørgsmål.

– Eksperimenterer med grammatiske endelser og bruger flere og flere flertals-endelser og datids-endelser.

– Mange begynder i 3-års-alderen at stamme. Det skyldes, at sprogforståelsen er meget større, end barnet kan udtrykke. Denne stammen forsvinder efterhånden, som barnet bliver bedre til at udtrykke

sig.

– Kan fordybe sig i længere og længere tid, når I læser højt og vil gerne høre den samme historie igen og igen.

4 år

5 år

 – I slutningen af 5-års-alderen består barnets ordforråd af 2.000-2.200 ord.

– Sproget kan nu betragtes som et mere korrekt voksensprog.

– Bruger sproget til selvudfoldelse mere end som kontaktmiddel.

– Lytter ikke gerne til andre, men elsker at høre sig selv.

– Udtrykker hensigter og holdninger på en mere nuanceret måde ved hjælp af småord som ‘da’, ‘altså’

eller ‘bare’, og barnet begynder så småt at kunne overskue forskellige tider, for eksempel ‘i forgårs’ og ‘i overmorgen’.

– Kan opstille hypoteser – “hvis far kommer tidligt hjem, kan vi nå at spille fodbold” – og begynder at binde sætninger sammen ved hjælp af forskellige ord som ‘og’, ‘fordi’ og ‘men’.

– Barnet elsker at lege med modsætningsord som kold/varm, vred/glad.

– Højtlæsningsbøger, der indeholder problemløsning, for eksempel at barnet skal finde vej gennem

labyrinter eller finde fejl – er særlig tiltrækkende.

– Udvikler efterhånden det, som kaldes ‘indre sprog’. Det vil sige, at den 5-årige sætter færre og færre ord på det, barnet foretager sig lige nu. Tankerne omkring handlingerne er uudtalte – det kaldes for indre sprog.

– Vil gerne begynde at tegne bogstaver og ‘skrive’ sit navn.

– I løbet af sit sidste år i børnehaven er barnet i stand til at bruge sit sprog forskelligt afhængigt af, om barnet taler med en voksen eller med kammerater.

– Ligesom skiftet fra vuggestue til børnehave kan betyde en stor ændring for barnet, har skiftet til skolen også stor betydning for barnet såvel sprogligt som adfærdsmæssigt.

6 år

7 år

– Bruger efterhånden flere og flere voksne udtryk. Nuancerer sin snak med den voksne og andre børn

om behov og følelser, bliver mere lyttende og kan i længere tid vente på, at det bliver barnets egen tur til at tale igen.

– Kan koncentrere sig længe under højtlæsning og husker handlingen fra gang til gang i lange fortsatte historier.

– Alle børn er nysgerrige over for at lege med skriftsproget, men ikke alle børn er lige hurtige til at sætte bogstavers lyde sammen til ord eller til at huske bogstavers navne og lyde.

– Bliver mere nysgerrig over for skriftsproget. En udvikling, der kan styrkes ved at læse de samme bøger igen og igen, så barnet lærer ordene at kende på deres form. Det motiverer i høj grad barnet til at lære at læse rigtigt ved at lære bogstavernes navne, de enkelte bogstavers lyde.

– Kan skrive af efter allerede skrevne ord og elsker at læse selvskrevne ord, der indholdsmæssigt betyder noget for barnet selv.

– Begynder at interessere sig for selv at skrive bogstaver, ord og små sætninger.

– Udvider i 1. klasse sit eget skriftsprog til også at omfatte de små bogstaver, men har i lang tid før det kunnet genkende ord skrevet med små bogstaver.

8 år

9 år

Dit barn sprog udvikler sig til at kunne flere og flere detaljerede ord, da lysten til viden giver fremdrift. For ekspempel kan der være en hoppy, som dit barn er optaget af, som indeholder specielle ord. 

Sammen med vennerne udvikler dit barn også en helt egen jargon eller slang med udtryk som “det’ totalt cool” eller “mega-nederen” og “grineren”.

– Barnets sprog nuanceres, efterhånden som ordforrådet øges. Det sker på baggrund af de erfaringer, som barnet får sammen med sine forældre, og med de øvrige voksne i skolen samt i fritiden med kammeraterne.

– Sproget bruges først og fremmest som en måde at komme i kontakt med andre på. Det betyder, at sproget danner grundlag for samarbejde og samspil med andre mennesker.

– Det er gennem samtalen, at barnet opnår viden og identitet, så han eller hun kan begå sig blandt andre. Det er derfor en god idé at opmuntre barnet til at spørge, lytte og argumentere.

LÆS OGSÅ: Babyer foretrækker lyse stemmer

LÆS OGSÅ: Video: 9 måneder – Se alle afsnit

LÆS OGSÅ: Er dit underliv klar til sex?