Blog: Sådan ved du, du er blevet mor

En smerte, der bedst kan sammenlignes med at blive kørt over af en mejetærsker, mens én eller anden ridser din hornhinde med en stiftsblyant og synger ”Bøllebob” i falset direkte i dit øre. Herefter ruller en afsindig hengivenhed og kærlighed ind over dig, som du slet ikke troede, du kunne føle. Du er blevet mor, og listen over, hvordan det blandt andet mærkes, er her:

1. Du vidste måske godt, at fødsler ikke er så yndige som på film. Du havde alligevel ikke forestillet dig, du ville stå tilbage på barselsgangen i voksenble, teltagtige koneunderbenklæder og med en mave, der ligner en let punkteret badebold.

2. Du kan sove oprejst til tamburkorpsets optagelsesprøve i stortromme, men nyser det lille pus i rummet ved siden af, vågner du i et splitsekund, og hurtigere end en ninja er du klar med grødomslag, termometer og på speeddial til vagtlægen.

LÆS OGSÅ: Nybagte forældre skal støttes i amning

3. Du bliver et frådende moderdyr og hører dig selv sige ”Det kan godt være, du er faren, men ingen – ingen – skal holde mit barn”.

4. Du ved godt, alle folk ikke gider høre mere om din fødsel – og ser din bankmand rødme i en sky af ord som epidural, totalt sprækket og moderkage.

5. Du skal lige vænne dig til, at alle folk vil høre, om der kommer mælk nok ud af dine bryster.

6. Du ved ikke helt, om du skal blive siddende og tage øjenkontakt med folk, mens du ammer, eller om du skal trække dig til side, virke lidt knibsk, men til gengæld undgå, at sætte folk i en for nogle ubekvem situation, selvom du synes, de ærlig talt bør være loose omkring det.

7. Du ved ikke, om du skal bage kage til mødegruppen og dermed udstråle overskud og godt værtskab eller lade være og udstråle, at du bruger alle døgnets timer på barnet og ikke går op i den slags ligegyldigheder.

LÆS OGSÅ: Nybagt mor: Vær stolt af din indre løvemor!

8. Aldrig nogensinde vil du udsætte dit barn for den her søde, klæbrige fornemmelse i ansigtet, som en spytvask giver… Mente du da i hvert fald dengang, hvor du havde tid nok til den slags luksusprincipper.

9. Du har ædt noget, dit barn tabte ud af munden. Kluden var uendeligt mange centimeter væk.

10. Engang definerede du dig selv som en virkelig cool, selvstændig og barsk type, independent woman simpelthen. Nu vræler du, hvis din mand ikke bryder sig om aftensmaden. Du vræler også, når baby gør et eller andet for første gang. Eller hvis den slår sig. Eller hvis der kommer en rørende reklame for Merci-chokolade i tv. Godt, du ikke har overskud til at gå med mascara: Du havde jo lignet en mor-panda og skræmt det bette pus. 

11. Du har en meget dramatisk tilgang til livet. Har dit barn haft en lille konflikt med et andet barn om en plastikspand, lægger du straks fjæset i bedemandsfolder, ringer til pædagoger, barnets forældre, bedsteforældre, politiet, beredskabscenteret – og så starter du selvfølgelig en terapi-opsparing.

12. Andre folks børn er ikke så dejlige mere, heller ikke ældre nevøer og niecer, hunde eller katte. Faktisk ser du dem lidt som en trussel for dit barns sikkerhed, sådan som de spæner umotiveret rundt omkring din guldklump.

13. Du ved, at pædagogerne eller dagplejeren bedst kan lide dit barn. De kan selvfølgelig bare ikke sige det højt, for det ville jo være synd for alle de andre.

14. Du hedder ikke dit navn mere. Nu hedder du for eksempel ”Johannes mor”.

15. Din svigermor gør et stort nummer ud af at fortælle, at barnebarnet ligner hendes lille Ib som barn. I din hormonfølsomhed tænker du, at hun siger det med den bagtanke, at hun synes, dit udseende ikke er godt nok.

16. Dit udseende er faktisk ikke optimalt. Du har højst overskud til at tage den semi-beskidte T-shirt på i XL. Og hvem orker at forholde sig til slidte spidser i håret på 15 centimeter?

17. Du ved ikke, at der er udskrevet valg. Du ved til gengæld, hvad alle barnets bamser hedder. Jesus… Du får aldrig værdi på arbejdsmarkedet igen med den ammehjerne, tænker du hormonbekymret.

18. Du husker ikke, hvad du og din mand talte om, før I fik børn. I lover hinanden, at nu skal I på romantisk ophold uden at snakke om børn. Først skal I bare lige fortælle, hvad lille Svend gjorde i går…. Og dagen før.

19. Du siger ikke ”så spiste vi” eller ”så legede vi” mere – nej, I havde en ”spisesituation” eller ”en legesituation”.

20. Du har endnu ikke knækket koden for, hvad der lyder mindst ucharmerende: Lave puha, pølser, stort, bummelum. Ingen af sætningerne kan siges uden en snert af skam.

21. Når sundhedsplejersken kommer forbi, er du mere nervøs end dengang, du var oppe i mundtlig tysk. Du synes, hun er ret voldsom, når hun vejer dit barn i en tynd stofble, men du tør ikke pointere det.

22. Dit ordforråd udvides betragteligt: Spelt, arp, Apgar score, amme-indlæg, Sophie Giraf, næseskylleskål og bidering.

23. Du ved også godt, at folk ikke gider høre endeløse anekdoter om dit barn, og du kan da godt se, at postbuddet, bageren, kassedamen og spejderne, der ligesom bare sælger lodder ved din dør, bliver fjerne i blikket, men du kan ikke stoppe dig selv.

24. Du har virkelig lyst til at spørge jordemoderen eller din mand, om der kom afføring ud under fødslen, men du er ikke sikker på, du har lyst til at høre svaret.

LÆS OGSÅ: Nybagt mor og brug for ro? Dyrk 'La Cuarentena'

LÆS OGSÅ: Nybagt mor: 13 ting du IKKE vil glemme

LÆS OGSÅ: Blog: Det her skændes vi om som nybagte forældre