Klumme: Verdens vigtigste råd til førstegangsforældre!

Jeg er selv blevet mor i dette årti, så believe me: Jeg er ret godt orienteret i, at der findes uendelige mængder gode råd og guides til kommende forældre.

Det har der såmænd nok altid gjort. Forskellen fra tidligere er måske, at tilgængeligheden til uendeligheden er blevet så anderledes i kraft af, at vi (i hvert fald de fleste af os) er online en stor del af vores vågne timer. Og så bliver det bare nemt at konsultere Google i tide og – måske egentlig oftest i – utide.

Så altså. Jeg beklager, at jeg forurener internettet med endnu et godt råd, for dem er der allerede for mange af. 

Men altså. Det her råd! Læs det – og spred det så til alle kommende, endnu lykkeligt uvidende, forældre! Jeg vil advare om, at det næste ikke er for sarte sjæle. Men jeg synes ligesom, jeg er nødt til at understrege min pointe.

Det kommer her: (trommehvirvel…) LØFT IKKE PÅ DIT SPÆDBARNS BARE RØV!

Flash-back til en aften i juni 2014

Aksel er en uge gammel. Han er efterhånden blevet god til både at spise og skide. Derfor er der heller ikke noget mærkeligt i, at han leverer endnu en lorteble. Jeg tager ham ind på puslebordet, får bleen af og holder hans ben fast så numsen stadig er let løftet, så der ikke kommer spædbarnslort over hele underlaget. Imens forsøger jeg med den anden hånd at få den brugte ble ned i blespanden, så den ligesom er af vejen.

LÆS OGSÅ: Blog: Sådan ved du, du er blevet mor

Blespanden er den, man får gratis i babypakken fra Babysam. Indskudt bemærkning: Jeg kan ikke anbefale den blespand! Poserne er skide (for nu at blive i terminologien) dyre, og bleerne kan være svære at få ned i den.Og selvfølgelig kommer jeg til at bøvle med lige præcis denne ble. Det tager måske tre ekstra sekunder, hvor jeg kigger på bleen i stedet for min søns røv og signaler.Og så sker det: Han skider igen. Eksplosivt som kun et spædbarn kan. Jeg kigger hurtigt rundt og kalder så på Jørgen.

“Jørgen! Du skal lige komme herind! NU!” Han kommer ind på værelset. Værelset med gulvtæppe vel at mærke. Jørgen kigger og udbryder så: “Ej, der er lort på dig!” Og det var der. Og puslebordet. Og blespanden. Og gulvet. Og autostolen. Og væggen.

Jeg kan ikke sige andet end: LØFT IKKE PÅ DIT SPÆDBARNS BARE RØV!

Efterskrift

Jeg lover hermed Aksel, at jeg nok skal betale for al den traumebehandling, han eventuelt får behov for, når han bliver i stand til at læse denne beretning.

PS! Hvis du undrer dig over, hvad dette indlæg har at gøre med at være psykolog, så læs med her – så er der muligvis en forklaring.