Derfor bliver jeg lettet, når folk aflyser

Derfor bliver jeg lettet, når folk aflyser

Indrømmet. Jeg bliver stort set aldrig for alvor skuffet, når planer, der er blevet lagt med andre uden for min familie, ryger i vasken.

Jeg har altid haft en bestemt forestilling om, hvordan jeg gerne vil være. En forestilling, der ganske ofte har ligget et stykke fra, hvem jeg i virkeligheden er. Og det er ikke nemt at indrømme. Men efter jeg har fået to børn, har jeg fået en indstilling til mange ting i stil med: Livet er for kort til forstillelse.

Jeg har altid gerne villet være den over-sociale type, der flere gange ugentligt lige har folk forbi til en impulsiv pasta, altid lige mødes til en kaffe med en veninde, og typen, der foretrækker en løbe-buddy fremfor at løbe alene rundt om Søerne i København som en skoldet skid, der dælme bare skal have det overstået.

Og dén person blev jeg nærmest også tranformeret om til i min tid før børn, da torsdag, fredag og lørdag var lig med drukture, og resten af ugen var lig med cafébesøg og biografture.

Jeg har brugt uanede mængder af energi (og penge) på at være en anden. Men nu er jeg blevet træt.

Efter jeg har fået to børn og et fuldtidsjob, sætter jeg ekstremt stor pris på de aftener, hvor jeg ikke skal noget. Eller de weekender, hvor vi ikke skal noget, men bare kan daffe ned på legepladsen eller læse bøger og se film hele dagen. For jeg har aldrig rigtig tid til ”ikke at skulle noget” med mindre, jeg prioriterer det med hård hånd.

Det er hundrede år siden, jeg har set de fleste

Savner du at kunne tage ud med vennerne igen?Veninder med og uden børn

Den vildeste festpige

Min mand synes, det er fjollet, at jeg laver så mange aftaler, når jeg egentlig ikke har overskud til at føre dem ud i livet. Han har gennemskuet mig, men elsker mig heldigvis alligevel, selvom han hurtigt ville kunne have følt sig ”snydt”, da jeg var den vildeste ”festpige”, dengang vi mødte hinanden.

Vi mødte for guds skyld hinanden på ’Louises’ (morgenværtshus på Nørrebro i København). Han har det selv stille og roligt med, at han ser sine venner nogle gange med 1-2 måneders mellemrum. Han har for længst indset, at sådan er det, når alle har fået børn. Og det er helt ok.

Men i min vennekreds er de andre piger først begyndt at få børn nu, så jeg har været en smule alene om at foretrække sofaen frem for Distortion. Faktisk har jeg oplevet veninder, der udtrykte bekymring for, at jeg ”aldrig kom ud om aftenen”. Da dén bekymring udspillede sig, var jeg nybagt mor til barn nummer to og anså det, at jeg ”aldrig kom ud om aftenen” for at være mit mindste problem!

Mit største problem var, at jeg ikke havde tid nok til ikke ”at komme ud om aftenen” og netop bare slappe af på sofaen. Og den dag i dag sætter jeg stor pris på ”den stille tid” – og når der er nogen, der aflyser en aftale, så ser jeg det bare som en kærkommen mulighed for lidt mere ”stille tid”, for man kan jo altid lave en ny aftale og få den skrevet ind i kalenderen.