Derfor skal du have en slynge til dit barn

Hundredevis af lange, farverige, håndvævede stykker stof med snirklede mønstre og blomstrede motiver bliver lagt op på væggen på Facebookgruppen ”Slyngeskolens secondhand slynger og andre ergonomiske bæreredskaber”. 950, 1600 og 1950 kroner står der under billederne. Priserne kan virke høje for udenforstående, men for dem, der er inde i slyngeuniverset, er det alle pengene værd. For slynger bliver mere og mere populære, og det er der flere gode grunde til, mener Else Buhl, der er afspændingspædagog og motorikvejleder. 

– Jeg tror, den øgede popularitet skyldes, at folk har fået øjnene op for, hvor mange gode muligheder en slynge giver. For et par generationer siden blev der talt om, at børn har brug for ro og for at ligge selv. Nu taler man mere og mere om, at de har godt af nærhed, siger hun og tilføjer, at da redskaber som barnevogne og skråstole vandt frem, passede det godt med den tidligere overbevisning. Og det er ikke, fordi disse redskaber er dårlige, men med en slynge er der mulighed for at være tæt på barnet samtidig med at man selv får hænderne fri og stimulerer dets sanser.

– Når man bærer sit barn i en slynge, stimulerer man faktisk mange af barnets sanser, heriblandt hovedbalancesansen og følesansen. De sanser er grundlaget vores motoriske udvikling. Hver gang, der er en forandring i forældrenes bevægelser, bliver de sanser aktiveret, siger Else Buhl.   

Hun understreger dog, at man ikke er en dårlig forælder, hvis man ikke vælger at bruge en slynge – at bære baby tæt ind til sig i sine arme er lige så godt, men kræver meget mere muskelstyrke.

Slynge giver nærhed hjælper baby

med at danne relationer

Ud over det sansemotoriske, giver slyngen mulighed for at følge barnet og hvad det er optaget af, og derved bliver det lettere at indgå i et sundt samspil med barnet.

– Et barn udvikler sig kun i samspil og gennem relationer, så derfor vil de gerne være tæt på os frem for at ligge alt for meget i en vugge alene, siger hun.

Det er psykolog Camilla Holmgaard enig i. For når barn og forælder er så tætte rent fysisk, som de er med en slynge, skaber det en særlig forbindelse og en overførsel af kærlighed og energi, mener hun.

LÆS OGSÅ: Vi tester slynger og vikler

– Er det moren, der bærer, kan barnet høre det hjerteslag og de lyde, det har lyttet til igennem ni måneder og mærke de samme bevægelser. Hun kan lynhurtigt tage sig af barnets behov, og det får barnets empatiske evner til at blomstre i fuldt flor, siger hun og understreger, at far sagtens kan være med på slyngeriet og stimulere de samme evner.

Og det er ikke kun baby, der får gavn af slyngen. For selvom mor og far naturligvis også får glæden ved at være tætte, giver bæremetoden også en øget grad af frihed, mener Camilla Holmgaard. Det kan være friheden til at tage sig af ældre børn, vasketøjet eller madlavningen, eller det kan helt konkret være  følelsen af at have frie arme.

Noget af det, man oftest hører børnefamilier fortælle, at de mangler, er netop frihed. Og når man både kan undgå en skrigende baby på gulvet, ondt i ryggen og have mulighed for at gå en tur, opfyldes det behov i højere grad, mener Camilla Holmgaard.

Når det er sagt, skal man dog også huske på, at baby også skal have mulighed for bruge sin egen krop og komme ud at udforske verden på sine egne præmisser, understreger Else Buhl.

– Baby skal også ligge og blandt andet øve sig i at løfte hovedet, specielt fra han eller hun bliver seks til otte uger gammel. Tiden i slyngen er god, men det er passiv stimulation. Så jo ældre barnet bliver, jo mere fysisk aktivt, skal det være. Det handler om at finde en god balance, slutter hun.

LÆS OGSÅ: Gråd ved sengetid: Okay eller grusomt?

LÆS OGSÅ: De 8 I Favn-principper

LÆS OGSÅ: Danske børn er motorisk understimulerede