Derfor skal du involvere dig i dit barns skole

Vi kender det alle sammen. Hverdagen kan være hektisk, og når vi endelig tordner ind i weekenden, går det op for os, at det heller ikke blev den uge, vi stillede op til skolebestyrelsesvalget eller klasserådet, fik tid til at deltage i skolens grillfest, læste alle beskeder på skolens intranet, fik læst lektier i ro og mag eller endelig fik bagt den ‘fredags-hygge-kage’ til klassen, som datteren har plaget om i ugevis.

Der er dermed potentiale til en omgang dårlig samvittighed over alt det, vi som forældre kunne have bidraget med, hvis bare tiden havde været til det. Og hvis vi har mere end ét barn, kan vi tilmed doble op på den konto. Men det er ikke nødvendigvis kagen, du ikke fik bagt eller dét at stille op til klasserådet eller skolebestyrelsen, der er afgørende, når det kommer til dit engagement i dine børns skole.

Hvis du er så heldig at have et liv ved siden af forælder-rollen og derfor må prioritere din tid, er det vigtigste, de signaler, du sender til dit barn, når du bruger tid på at snakke om skoledagen eller helt konkret deltager i skolens arrangementer.

Må vi bede om detaljerne!

I en travl hverdag er der dog overhængende fare for at komme til at kortslutte den daglige snak om skolen med hurtige og affærdigende svar á la: ‘det skal du ikke tage dig af ’, når din datter giver sig til at fortælle dig om oplevelser fra skolen, der fylder hende. Øvelsen går derfor ud på ikke blot at indlede samtalerne men også lytte til, hvad dit barn så svarer – og holde fast.

Du har jo nok som forælder en gang imellem prøvet at få svaret ‘fint nok’ stukket I hovedet, når du har spurgt til, hvordan skoledagen er gået. Hvis du lader dig spise af med den melding i stedet for at spørge mere præcist ind til dit barns oplevelser, kan samtalen være overstået, før den er begyndt.

Børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen peger på, at mange forældre først og fremmest må leve sig ind i deres barns skole ved ikke bare at spørge, men rent faktisk også lytte til svarene.

“Ved at spørge ind til detaljer og de følelser, dit barn har, hjælper du hende med at sætte sine egne ord på og viser, at du interesserer dig for hendes (skole)liv,” siger han.

Tag med til arrangementer

Birgitte Gade anbefaler også, at hvis du står og skal vælge mellem golf, spinning, sofaen og et arrangement på skolen, må valget falde på det sidste. Hvis du ikke selv kan deltage, er det næstbedste, at dit barn følges med nogle andre fra klassen til arrangementet. Når du som forælder prioriterer et klassearrangement, signalerer du nemlig over for dit barn, at skolen er værd at bruge tid på, og hvis du selv deltager, får du, de andre forældre og lærerne mulighed for at snakke på kryds og tværs og opbygger dermed et fællesskab, som kan komme både børnene og dig selv til gode.

“Det indbyrdes sammenhold mellem forældre i en klasse gør indtryk på børnene, og gør det lettere at ringe til hinanden og drøfte en uheldig episode fra skolegården eller lave fælles aftaler om, hvordan man ønsker, klassen skal fungere,” siger Birgitte Gade.

Dit eget udbytte er, at de andre forældre også er opmærksomme på dit barn, og på den måde kan du have mange ‘hjælpere’, som kan være nyttige, hvis dit barn en dag har brug for ekstra støtte. Den tid, du bruger på den daglige snak og deltagelse i diverse skolearrangementer, kan du betragte som en investering I dit barns trivsel. Og når det kommer til ‘tid’, er der nok ingen tvivl om, at et barn, der mistrives, kræver langt flere ressourcer og konkret tid, end et barn der befinder sig godt.

Børns trivsel og læring hænger uløseligt sammen. Hvis dit barn trives, får hun mere energi til at lære, viser flere undersøgelser. Denne trivsel sikres blandt andet gennem gode ‘arbejdsvilkår’ for børnene i skolen. Som forælder kan du være med til at styrke dit barns arbejdsvilkår ved ikke kun at engagere dig i dit eget barns trivsel, men ved også at engagere dig i klassens ve og vel. For hvis klassen ikke fungerer godt, vil det også gå ud over dit barn.

Per Schultz Jørgensen mener faktisk, at forældre har en helt særlig mulighed for at påvirke miljøet i klassen.

“Forældre skal være med til at skabe et godt arbejdsmiljø for børnene. Det er derfor afgørende, at forældre ikke blot melder sig ind som individualister, men også står på mål for fællesskabet,” siger han.

Han anerkender tidspresset i moderne familiers hverdag, men understreger også, at det er et must, at forældre lever med i deres barns skole. Han beklager derfor, at undersøgelser viser, at 37 procent af forældrene ikke kommer til skolens arrangementer.

Danske verdensmestre

På trods af denne lille opsang står det faktisk ikke så skidt til med os danske forældres engagement. Der er ingen andre lande, som har udviklet en tilsvarende kontakt mellem skole og hjem som den, vi kender i Danmark. Det gælder både den store forældrerepræsentation i skolernes bestyrelser, lærernes omsorg for eleverne og dialogen mellem lærere og forældre omkring barnets velbefindende.

Formanden for Skole og Forældre (det tidligere Skole og Samfund, red.), Benedikte Ask Skotte, fortæller, at de fleste andre europæiske lande er optagede af, hvor godt det danske skole-hjem-samarbejde fungerer.

“Alt det samarbejde mellem forældre og lærere, vi går og synes, er noget så naturligt, misunder man meget i flere andre lande!” siger hun.

Men der er stadig plads til forbedringer, mener hun og peger på, at skolen kunne blive meget mere tydelig omkring forhåbningerne til samarbejdet med forældrene, når barnet starter i skolen.

I skal turde samarbejde

“Vi kommer jo alle sammen med erfaringer fra et skoleforløb, og mange forældre kopierer ubevidst deres egne erfaringer. For nogle forældre betyder det, at de tror, at skolen ligesom i gamle dage er noget, de ikke skal blande sig i, men sådan er det jo slet ikke i dag,” siger hun.Benedikte Ask Skotte mener, at forældre både skal turde og ville blande sig I deres skole, men understreger samtidig, at ingen forældre kan gøre det uden samarbejde fra lærerens side. Derfor stiller det ikke kun krav til dig, men også dit barns lærer at være åben for et godt og frugtbart forældresamarbejde.Men bare rolig, fordi du melder dig på banen som engageret forælder, behøver du ikke påtage dig et hav af opgaver på skolen for at være en superforælder. Faktisk kan du komme langt alene med en nærværende, daglig snak med dit barn og gode relationer til de andre voksne omkring skolen. Den langsigtede effekt af netop den indsats vil nok så mange klassekager ikke kunne hamle op med.

4 måder, du kan engagere dig i dit barns skole på

Den superengagerede forælder

Du sidder i skolebestyrelsen (mødes én gang månedligt).

Du er med i klasserådet (mødes med forældregruppen 4-5 gange årligt og planlægger fester/ture/komsammen for klassen).

Du melder dig til at arrangere ekstraordinære begivenheder som cykelsponsorløb eller lejrtur for hele klassen (du mødes cirka 4-6 gange med arbejdsudvalget og sætter desuden mindst én dag af til selve arrangementet).

Du kommer, når skolen/klasserådet inviterer (4-8 gange årligt).

Du læser lektier med dit barn hver dag (1 time).

Du sørger for at få en grundig snak hver dag om, hvad der foregår i skolen (1/2 time).

Du sørger for at have en god kommunikation til alle de andre forældre i klassen (løbende).