Giv mig en opgave!
Jeg ville helst have delt smerterne 60/40. Men da det ikke kan lade sig gøre, havde min kone og jeg aftalt, hvordan jeg kunne bidrage: Under veerne skulle jeg tælle højt, så hun kunne se en ende på smerten, når jeg kom til 40-45. Det var rart, for det hjalp hende faktisk.
På fødestuen kom hun i bad, og jeg holdt hende, så hun ikke gled rundt. Det gav sved på panden, så på den måde følte jeg, at det var et fælles projekt.
Da Ellen kom ud, føltes det som at komme ud på den anden side efter en undtagelsestilstand. Jeg var lettet og overvældet af, at der kom et rigtigt lille menneske ud af det.
Jakob Lynge Lind, 32 år, chefkonsulent, far til Ellen.