Slynge til baby: Kunne du tænke dig en roligere baby, tæt kontakt med den lille og en nemmere hverdag? Så er du måske parat til at prøve kræfter med en slynge til baby.
Af: Nadia L. Kristensen, Vores Børn Mini, februar 2012
En fastvikle er et langt stykke fast vævet stof, der kan måle alt fra godt to meter til over fem meter. Du kan bruge den til at bære dit barn på ryggen, hoften og maven i et utal af bærestillinger. FORDELE – Kan bruges, fra dit barn bliver født, til du ikke gider mere. – Kan bruges på både maven, ryggen og hoften. – Støtter dit barn optimalt, hvis du bruger den rigtigt. – Fordeler vægten optimalt. ULEMPER – Én af de sværeste slyngetyper at gå i gang med. – Kræver som regel, at du binder forfra, når du har haft baby oppe af den. TIP! Vælg en fastvikle, når du skal bære i mange timer, for eksempel på gåture, eller hvis baby skal sove. Økologisk fastvikle fra Dolcino, 4,6 m, 670 kr. Mamaslife.dk
gallery5billeder
5. RINGSLYNGE
En ringslynge er en skråslynge, som du kan bruge, fra dit barn er nyfødt. Den er fantastisk til amning, og når dit barn bliver større, men stadig har brug for nærhed og kropskontakt. Bruges primært på hofte eller mave. FORDELE – Meget fleksibel, så du hurtigt kan få baby op og ned. – God til putning, fordi det er nemt at lægge baby i sengen fra slyngen, når hun er faldet i søvn. – Nem at amme i, uden at du behøver at flytte på baby. ULEMPER – Kan være hård for skulder og ryg, hvis den bruges i længere tid, fordi vægten ikke bliver fordelt jævnt. TIP! Når baby er så stor, at han gerne vil udforske verden, så sæt ham så højt, at du kan kysse ham på panden. Det giver en sundere belastning af din ryg og dine skuldre. Økologisk ringslynge fra Dolcino, 496 kr. Mamaslife.dk
gallery5billeder
3. STRÆKVIKLE
En strækvikle er ligesom en fastvikle et langt stykke stof på fire-fem meter, men til forskel fra fastviklen er der elasticitet i stoffet. FORDELE – Smyger sig tæt om dig og baby. – Nemmere at komme i gang med end fastviklen, især fordi du binder den på forhånd, så du ikke skal binde og holde barn på samme tid. – Kan bruges fra nyfødt – også hvis baby er for tidligt født. – Vægten bliver fordelt godt over hele ryggen. ULEMPER – Når dit barn rammer ti kilo, giver stoffet sig så meget, at det kan trække i din ryg. – Skal bindes så stramt, at det kan være svært at få baby i den. – Kan ikke bruges til at bære på ryggen, fordi stoffet giver sig. – Kan blive varm om sommeren. TIP! Behold strækviklen på hele dagen, og put blot baby ind og ud efter behov. Økologisk strækvikle fra Tricot-slet, 489 kr. Mamaslife.dk
gallery5billeder
4. BÆRESELE
Hvis du synes, vikler og ringslynger lyder besværlige, findes der efterhånden en del bæreseler, der støtter både dig og baby godt. Nogle af dem kan du bruge fra nyfødt og helt op til treårsalderen. FORDELE – Ingen teknikker eller bærestillinger, du skal sætte dig ind i. Sørg blot for at spænde selen stramt nok. – Har et mere sporty og knap så ‘hippie-agtigt’ look og foretrækkes derfor af en del fædre. ULEMPER – Begrænset antal bærestillinger. – Spænderne kan genere og kan ikke tilpasses på samme måde som et stykke stof. – I mange bæreseler er der stof mellem dig og baby, så du mister muligheden for hud mod hudkontakt. – Mange bæreseler støtter hverken baby eller dig godt nok, så vælg med omhu. TIP! Vælg en ergonomisk korrekt bæresele, som giver baby støtte fra knæhaser og til nakken. Barnet skal kunne sidde med krum ryg, spredte ben og knæene højere end numsen. Ergonomisk bæresele fra Manduca, 925 kr. Mamaslife.dk
gallery5billeder
2. MEI TAI
En mei tai er én af flere asiatiske slyngetyper. Det er den absolut nemmeste og hurtigste slyngetype, du kan vælge. FORDELE – Meget nem at bruge: To stropper om din mave og to over dine skuldre. – Især hvis du vil bære dit barn på ryggen, er mai tai’en nemmere at komme i gang med end fastviklen. – Rigtig god til store børn. ULEMPER – De fleste mei tai’er kan ikke bruges fra nyfødt, fordi de ikke støtter babys ryg så meget som for eksempel en vikle. – Har begrænsede muligheder for bærestillinger. – Vægten fordeles knap så godt hen over din ryg, fordi stropperne er smallere. TIP! Vælg en mei tai, der passer til dit barns alder. Nogle mærker har to størrelser eller kan først bruges, fra baby er fire måneder. Mei Tai fra FreeHand, 549 kr. Mamaslife.dk
(5 billeder)
Faktaboks
Dit barn skal kunne sidde i slyngen med spredte ben med knæene højere end numsen og ryggen krum som et C.
Materialet skal støtte baby under numsen, helt ud til knæhaserne og hele vejen op til nakken. Stoffet skal kunne sidde helt stramt.
Slyngen skal fordele dit barns vægt godt ud over din ryg.
Slynger er ikke forbeholdt mødre på varmere breddegrader – eller dem med hang til spelt og urtete. Faktisk er slynger et uundværligt redskab for mange mødre i hele verden.
Og det er netop det, slynger er: et redskab. Men de kræver, at du har lyst til at gøre en indsats, for det er en teknik, du skal lære og øve.
Hvis du vælger en slynge, betyder det ikke, at du behøver bære rundt på din baby hele dagen.
Du bestemmer selv, hvor meget du vil bruge den – om baby for eksempel skal sove lur hos dig, eller du vil have nogle timer for dig selv, mens baby ligger i barnevognen. Det ene udelukker ikke det andet.
Slyngen aflaster din krop
En slynge er dog rigtig praktisk, når baby gerne vil være på arm, og du har brug for at lave noget imens: lave mad, lege med søskende – eller bare gå på toilettet. Samtidig skånes dine arme, dit bækken og din ryg, fordi slyngen giver en sundere belastning af din krop.Undersøgelser viser, at babyer, der bliver båret ofte, græder mindre, angiveligt fordi din hjertelyd og velkendte duft virker beroligende.Motorikken og sproget udvikler sig også bedre hos babyer, der bliver ‘slynget’, blandt andet fordi balancesansen stimuleres af de vuggende bevægelser.LÆS OGSÅ: Test dig selv: Find rytmen med babyNår du skal vælge en slynge, kommer du ud i en sand jungle. Der er rigtig mange typer, og de kræver alle sammen, at du bruger tid på at lære at bruge dem.
Enkle slynger til de utålmodige
Slynger er en massebetegnelse for bæreredskaber til baby og kan både være vikler, mei tai’er, bæreseler og ringslynger.
De simpleste typer kræver kun ganske lidt tålmodighed, mens for eksempel en fastvikle kan kræve en stor indsats. Som tommelfingerregel er de enkleste slynger også dem, der har færrest muligheder.
Du skal først og fremmest finde ud af, hvilken slynge der er den rigtige for dig og din baby. Overvej, hvor meget du skal bruge den. Er det til korte ture, lure, eller når du laver praktisk arbejde?