Fødselsdepression: “Jeg elskede ikke min nyfødte baby”

En sensommereftermiddag sidder Sabrina i sofaen med sin nyfødte søn. Han er 11 dage gammel og netop faldet i søvn. Felix’ lillekrop ligger tungt på hendes bryst og giver små gisp fra sig, i takt med at drømmene farer forbi bag øjenlågene. Sabrina stryger sin dreng over hovedet. Mest fordi hun ‘skal’ – en mor nusser jo sit barn. Ikke fordi hun har lyst. 

LÆS OGSÅ: Nybagt mor og deprimeret far

Det burde være det ultimative at sidde sådan her, bryst mod bryst, med sin nyfødte baby, tænker Sabrina. Men hun nyder det ikke. Hendes hjerte galopperer, hun har lyst til at flygte. Det er halvanden uge siden, hun fødte Felix, og pludselig kan ubehaget ikke være i hende længere.

Uroen kommer snigende

Kvalmende babyduft

Savner det gamle liv

Sabrinas mor og hendes veninder kan godt se, at hun ligner en tom skal frem for en lykkelig mor, og de tilbyder alle at hjælpe med at lave mad og passe Felix. Men Sabrina kan ikke tillade sig at bede om hjælp – hun har jo selv valgt det her, selv valgt at få et barn. Har glædet sig i ni måneder. Det kan ikke passe, at hun ikke kan selv! Det vil stemple hende som en dårlig mor.

Hun er flov over at føle, som hun gør; over ikke at føle noget for sit barn. Kun tomhed. Sabrina fortæller ikke Allan om sine tanker, for han skal ikke føle, at hun svigter. Det var jo hende, der i sin tid overbeviste ham om, at de skulle være forældre nu. Hun forsøger at sige til sig selv, at det jo er hårdt at blive forældre, at det nok skal blive bedre.

Snart. Bare hun har tålmodighed. En eftermiddag sidder hun på terrassen, mens Felix sover i barnevognen. Allan er til træning. Sabrina kigger på gamle billeder i sin telefon – fra rejser, hun og Allan har været på, fra restauranter, de har besøgt, fra deres liv, som det var før Felix. Så bryder hun sammen. Gråden vælter op

i halsen, og hun græder over den sorgløse tilværelse, det føles, som om de har mistet.

LÆS OGSÅ: Har du en efterfødselsreaktion?

Ferier, udflugter, frihed. Det virker fuldkommen urealistisk nu. Nu tør hun ikke engang bevæge sig uden for hjemmet med Felix – tænk, hvis han begynder at græde eller skal ammes! Alt virker uoverskueligt. Vil det her vare for evigt?

Googler ‘fødselsdepression’

Åbner op hos jordemoren

Sig det højt!

I dag tænker hun tværtimod, at hun – når den tid kommer – vil tale med sin søn og hans kæreste om, at man kan få en efterfødselsreaktion. Så det ikke kommer som et chok for dem, som det gjorde for hende.

“Hvis nogen havde sagt til mig, at jeg ville opleve sådan en reaktion, ville jeg ikke have troet dem. Havde nogen sagt, at jeg ville stå og kigge ned i vuggen uden at gøre noget, når Felix græd – eller endda gå ud og lukke døren – havde jeg aldrig troet dem.” Men det skete, siger Sabrina og forklarer, at hun gerne vil gøre op med det entydigt rosenrøde billede af at blive mor.

Sabrina ved, at hun vil få dårlig samvittighed over for Felix, hvis han får en lillebror eller -søster, som hun kan give kærlighed fra starten. Alligevel har hun mod på at få et barn til, før eller siden. Men hun skal være opmærksom på sine reaktioner næste gang – og søge hjælp, hvis de viser sig. Med det samme.

“Jeg bruger min mor og veninderne meget nu. Jeg har fundet ud af, at man skal tage imod den hjælp, de tilbyder – det er der ikke noget skamfuldt i. Og så skal man sige tingene højt. Det er for pokker det, det handler om: at turde sige det! Og blive bekræftet i, at man gør det godt nok.”

LÆS OGSÅ: 16 sunde vaner til dig og baby