Har du en efterfødselsreaktion?
Det er ikke spor ualmindeligt, at tiden med en nyfødt ikke føles så lykkelig som forventet. Det bedste, du kan gøre, er at tale med nogen om dine følelser og slække på kravene til dig selv.
Hvad er en efterfødselsreaktion?
Selv om din baby er et ønskebarn, kan du opleve negative følelser og endda være i tvivl, om det overhovedet var en god idé at få et barn. Det skyldes de store psykiske og kropslige forandringer efter en fødsel, som stiller høje krav til din tilpasningsevne og dine ressourcer.
Det kan give dig en fødselsdepression, også kaldet en efterfødselsreaktion. Reaktionen kan være alt fra en ganske let til en svær livstruende tilstand.
Symptomer på efterfødselsreaktion
Ikke to efterfødselsreaktioner føles ens, men her er nogle af de symptomer, du kan være opmærksom på:
• Følelse af ikke at være god nok til at passe på dit barn.
• Lyst til at flygte fra det hele.
• Svært ved at have barnet tæt på.
• Ængstelse for, om baby er okay.
• Glemsomhed, forvirring, koncentrationsbesvær.
• Manglende appetit.
• Grådanfald.
Annonse
• Søvnproblemer.
• Nervøsitet og angst.
• Skyldfølelse.
• Frygt for at være alene.
• Manglende glæde ved ting, du ellers godt kan lide.
• Angst for at miste kontrol.
• Følelse af at være fanget.
• Udmattethed.
• Frygt for at skade dig selv eller barnet.
• Tvangshandlinger.
• Lyst til at isolere dig.
• Følelse af, at du er ved at blive sindssyg.
Mange søger ikke hjælp, men en efterfødselsreaktion bør behandles således:
LET: Støtte fra pårørende og sundhedsplejerske.
Annonse
MODERAT: Samtaleterapi.
SVÆR: Samtaleterapi kombineret med antidepressiv behandling.
MEGET SVÆR: Indlæggelse på psykiatrisk afdeling.
Hjælp dig selv
• Gør, hvad du synes, du kan – hverken mere eller mindre.
• Drop skyldfølelse og selvbebrejdelse. Lad være at sammenligne dig med andre.
• Acceptér tanker og følelser, som ikke er positive.
• Vær opmærksom på dine egne behov, og tag hensyn til dem.
• Hvil, når dit barn sover.
• Fortæl din kæreste, hvordan du har det.
• Bed om hjælp til praktiske ting.
• Vær præcis i dine ønsker til din kæreste, sæt pris på, at han hjælper dig, og giv udtryk for det. Hav ‘voksentid’ sammen.
• Nøjes med at bede om gode råd fra personer, du har tillid til.
• Sæt grænser i forhold til gæster (hvor mange og hvor længe).
• Spis sund mad, og undgå for meget kaffe og alkohol.
• Gå ture. Frisk luft og bevægelse modvirker depression og fremmer iltoptagelsen.
• Betro dig til én, du stoler på.
• Tal med andre mødre, som også oplever op- og nedture.
• Husk dig selv på, at forandring tager tid.
Læs mere om efterfødselsreaktioner, eller test dig selv på Gaia-Instituttet.dk
