Fødegangen: "Det er magisk, når kærestepar bliver forældre"

Taxaer, der med hvinende bremser svinger ind foran fødemodtagelsen. Panikslagne mænd, der råber ‘pregnant woman coming through’. Kvinder, der forbander deres mænd, mens de bliver kørt ned ad hospitalsgange på en båre. Hvis det er den forestilling, du har om fødemodtagelsen, har du måske set for mange amerikanske komedier. 

På Danmarks største fødeafdeling på Hvidovre Hospital hersker der i hvert fald fuldkommen ro. Gangene er næsten tomme og svøbt i stilhed. 

– Der kan sagtens blive født mange børn her, uden at man mærker noget til det ude på gangene. I princippet har vi stuer nok til, at der kan blive født 12 børn på samme tid, fortæller afdelingens vicechefjordemor, Trine Lind.

Sidste år lagde Hvidovre Hospital stuer til 7.127 fødsler. Det er cirka en skoleklasse om dagen, som jordemor Julie Hald Petersen udtrykker det. Hun sidder i fødemodtagelsen – det døgnåbne afsnit, der udgør en slags skadestue for gravide. Det er her, de fødende kommer ind, og det er også her, gravide kvinder og vordende fædre ringer til med spørgsmål og bekymringer. 

LÆS OGSÅ: Hvad er hvad, og hvem er hvem på fødegangen?

Julie og hendes kolleger har travlt med telefonkonsultationerne. Nogle ringer, fordi de har veer. Andre er bekymrede, fordi de mærker mindre liv i maven. Under halvdelen af dem, der ringer, får besked på at komme ind til tjek. 

– Vi bliver også ringet op af kvinder, der gerne vil vide, hvornår man skal registrere faderskab, høre noget om vitaminpiller eller om man må bruge rødvinseddike i maden. Den slags spørgsmål svarer vi på, hvis vi har tid. Og ellers henviser vi til folks egen læge, siger Julie.

Det magiske øjeblik

Blade og røde æbler

Den lille ballademager

Den forløsende barnegråd

En nybagt morfar kommer gående ned ad gangen for at besøge sin datter, der netop har født hans barnebarn. Og en kvinde, der er blevet sat i gang, er sammen med sin kæreste ved at få anvist en stue. Inde på kontoret holder jordemødrene øje med deres skærme.

Pludselig bliver der travlt inde på stue tre. Der bliver kaldt alarm, og flere sygeplejersker og en læge går derind. Man kan høre en kvinde skrige gennem den lukkede dør. Men mellem skrigene er der stadig helt stille. Og så kommer lyden af barnegråd, der strømmer forløsende ud på gangen. 

En ung jordemor med blussende kinder kommer ud fra stue tre og ind på kontoret til de andre jordemødre.

– Du er lidt rød i hovedet, hva’ Sara, driller hendes kollegaer.

– Det er da klart. Det var en skulderdystoci, siger hun og puster ud. 

Det er ikke nogen let opgave, hun lige har været på. Skulderdystoci betyder, at barnet sætter sig fast med sin skulder på vej ud. Derfor skulle der bruges ekstra kræfter på at hjælpe den lille ud i verden, og det skulle gå stærkt.

Ude på gangen er der stadig stille. Elevatoren glider lydløst op på syvende etage, hvor barselsgangen ligger. En ung, smilende far går ind på en stue med en Ikea-pose over skulderen. En anden nybagt far går ned ad gangen uden at tage øjnene fra sin sovende nyfødte, som han har i sin favn.

Inde på en af stuerne er Henriette Nielsen og Nikolaj Christensen med deres lille pige, som blev født i går ved et planlagt kejsersnit. Deres ældste datter, Filippa på knap fem år, har allerede været på besøg for at møde det lille nye familiemedlem.

– Hun fik lov at holde sin lillesøster og var superglad. Men vi har også gjort noget ud af at forberede hende på, at hun nu skulle dele sin mor med nogen, siger Nikolaj, der har følt sig meget tryggere ved at blive far for anden gang.

– Og så er det bare unikt at skabe et barn sammen. At være fælles om det som kærestepar. Og at kunne genkende noget af sig selv i barnet, siger han. 

LÆS OGSÅ: Fødsel set som jordemoder: ”En fantastisk fødsel – med visse udfordringer" 

LÆS OGSÅ: Det her kan far gøre under en fødsel

LÆS OGSÅ: Jordemødre: Vi har så travlt, at ting går galt