Min fødsel: "Hun måtte tilkalde en læge, da jeg var bristet"

Vi fandt ud af jeg var blevet gravid i april 2016, det var en glædes dag. Vi havde i længere tid forsøgt med kostomlægning, gåture og zoneterapi.

Jeg elskede at være gravid, og mærke hendes lille liv i min mave, trods legsmerter og hovedpine.

Jeg har igennem graviteten gået til fødselsforberedelse og gravidsvømning for at forberede mig selv og min krop så godt som muligt på fødslen.

Da jeg nærmede mig terminen, følte jeg mig velforberedt, taskerne var pakket, børneværelset var færdigt, og jeg vidste en del om fødsler. Men jeg var alligevel nervøs.

Da det er vores første barn, vidste jeg ikke, hvordan en ve føltes, hvor ondt det gjorde, og hvordan min fødsel skulle forløbe.

Jeg havde udfyldt et skema til jordemoderen, hvori der stod, at jeg ikke ønskede epiduralblokade, morfin eller andet smertestillende. Jeg ville som det eneste have lattergas og føde i badekar.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du mentalt klar til fødslen

Vi havde termin den 6. december 2016, og den 14. december var hun endnu ikke født, men jeg var så småt begyndt at få nogle “jag” i underlivet. Vi fik tid hos jordemoderen, hvor de gav mig en hindeløsning og en tid til igangsættelse den 16. december.

Fødslen går igang

Ja til epiduralblokade 

Stjernekigger

Bristet under fødslen 

Jeg skulle syes. Jordemoderen syede mig i 15-20 minutter, og sagde så, at hun måtte tilkalde en læge, da jeg var bristet oppe i skeden. 

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Plukkeveerne var rigtige veer”

Lægen kom, og jeg fik stukket lattergasen i hånden, skruet op på det højeste. Jordemoderen sagde, at jeg skulle trække vejret i den hele tiden. 

Selvfølgelig gør veer ondt, men den værste tid, var de følgende uger efter pga. alle syningerne. Simple ting som toiletbesøg og det at sidde på en stol var et helvede.

Men det var det hele værd, og vi nyder hver eneste dag med Lilja.

LÆS OGSÅ: Sandheden om plukkeveer

LÆS OGSÅ: Fødselshypnose: Fød naturligt og med kun få smerter

LÆS OGSÅ: Av! Alt om veer