Min fødsel: På den trettende ve fødte jeg Birthe
Maria Møller fødte sin datter Birthe to uger over tid. Veerne var slemme og Birthe var stor - men det gik alligevel godt.
Jeg har stadig lidt svært ved at fatte, at det faktisk var mig, som fødte Birthe. Det er noget syret noget. Alt gik meget hurtigt og pludselig efter 6,5 timers veer blev det her slimede barn klasket op på min mave og duppet med håndklæder, så huden straks blev helt lækker.
Så begyndte hun ellers som en rigtig bjørneunge at ase og mase sig op med arme og ben, til hun lå helt oppe under min hage. “hvad laver hun”, spurgte jeg de søde jordemødre – stadig helt paf.
Hun ledte efter mad, sagde de. Smart! Så blev hun ellers lagt ved mit bryst, og (ja, sorry for detaljer) så suttede hun, til der gik hul på mig.
Gik over tid
Min fødsel: "Hun måtte tilkalde en læge, da jeg var bristet"Smertefulde veer
Stor baby
Jeg var skeptisk, men gik med til det og det var godt! Med det lidt bevægelse gik vandet, og så var der pressehalløj. Bjørn fik mast sin arm næsten blå, og med en jordemoder på hver side til at holde ben havde vi et forrygende samarbejde.
De gættede på, hvor mange veer der var tilbage. Ti, otte og seks lød buddende. Birthe kom ud på trettende ve. Som at skide en kummefryser, som Bjørns moster siger!
LÆS OGSÅ: Fødselshypnose: Fød naturligt og med kun få smerter
Alt i alt synes jeg stemningen var overskudsagtig og egentlig nærmest hyggelig. Omend det krævede stor koncentration, når veerne skulle overståes. “Den puster du ud” sagde Bjørn, så sødt.
Jordemødrene synes jeg skal have mange børn, “så god, som du er til at føde”. Det var pænt sagt af dem.
Først på turen hjem forstod jeg at dette lille søde menneske fulgte med i pakken, og at hun nok skulle være her altid. Jeg græd og græd af bare lykke og overvældelse. Birthe græd også lidt, men det, tror jeg mest, var fordi den der autostol var et step down i forhold til mors og fars varme hud.
Jeg kan blive ved med at blive rørt af glæde og græde bare ved tanken om, hvad der er igang med at ske. Stemningen herhjemme er lidt som første januar, bare hver dag. Og den stemning kan jeg godt lide!
Vi ligger i sengen, så længe vi orker. Vi hører lækker musik, læser højt for hinanden, spiser nem mad og ser herrehåndbold. Det er så roligt og restituerende.
Vores lille datter er nem at have med at gøre, hun fortæller os rimelig tydeligt, hvad hun vil og ikke vil. Hun sover meget, spiser godt og laver det ene og det andet i bleen.
LÆS OGSÅ: 20 super råd til en god fødsel
LÆS OGSÅ: 8 tips: Sådan forebygger du hævede fødder
LÆS OGSÅ: Fødselsforberedelse: Er du klar?