Driller babys søvn? Sådan hjælper du kærligt dit barn til at sove

Har du en baby i huset, så er du sikkert træt og drømmer længselsfuldt om den dag, den lille skurk velsigner jer med mere søvn. Eller bare mere sammenhængende søvn.

Men har du nu helt styr på, hvad der er op og ned med babysøvn? Hvordan et spædbarns søvncyklus og soverytme egentligt er, hvor meget baby har brug for at sove, og hvorfor søvnen er så ekstraordinært vigtig for den lille?

Grundviden om søvnen gør det både nemmere at forstå sovecirkusset og gør os klogere på, hvordan vi kan få barnet til at sove bedre. På mange måder er vi nemlig selv med til at forme nattesøvnen for baby og os selv med de putteritualer og sovevaner, vi lærer barnet.

Så river du dig i håret over nattesøvnssituationen hjemme hos jer, så tillad os at give en forklaring på vanviddet – og gode råd til, hvordan babys søvn – og jeres – kan blive bedre og mere sammenhængende.

”Der er grundlæggende to ting, man skal vide noget om, for man har en god chance for at hjælpe sit barn og sig selv til mere og bedre søvn: barnets fysiologiske søvnbehov og vaner omkring søvnen. Resten handler mest bare om sund fornuft og at have forberedt sig og have en plan A, B og C for forskellige scenarier, der kan opstå, mens man indøver en ny soverutine", siger Jeanette Wegge-Larsen fra Sovecoach.dk.

Lad at starte med baggrundsviden om det lille barns søvn. For at få bedre søvn og mere nattero er det ret essentielt at vide, hvad vi kan forvente af babysøvn.

LÆS OGSÅ: 15 typiske spørgsmål om babys søvn

Hvorfor sover min baby så dårligt?

Det er ikke sikkert, baby sover dårligt – måske oplever du det sådan, fordi du ikke har det fulde overblik over, hvad helt normal babysøvn er.

”Inde i livmoderen flyder nat og dag ud i et. Barnet sover og vågner on/off hele døgnet. Og sådan er det også de første uger af barnets liv. Barnet har ingen døgnrytme. Så det er helt normalt med mange natopvågninger,” siger Jeanette Wegge-Larsen.

I løbet af de første måneder begynder barnet at forstå, at nat er sovetid, men den lille vågner stadig meget og sover ikke nødvendigvis igennem for natten endnu, som vi voksne gør, hvis vi får lov.

”Fra barnet fødes, og til det er omkring 4 måneder, har det brug for en hel del måltider i løbet af natten, og vil ganske naturligt vågne og efterspørge det, præcis som det skal. Men omkring 3-4 måneders alderen sker der også noget andet med barnet – det bliver meget mere opmærksomt på, hvad der sker omkring det, og bevidst omkring, hvilke vaner og rutiner vi har omkring barnets søvn,” forklarer Jeanette Wegge-Larsen og uddyber:

”Hvis barnet er vant til at blive ammet i søvn på armen eller få en flaske, så er det dét, barnet begynder at forbinde med at falde trygt i søvn, og det, barnet forventer og vil efterspørge, hvis vi byder det noget andet”.

En anden side af babys søvn er, at de per definition vågner oftere end voksne. Punktum. Babys søvncyklus er kortere end vores – uanset om det er sulten, der melder sig, eller ej.

Baby sover uroligt og vågner ofte

”Børns søvncyklus er indrettet sådan, at de har lette opvågninger hvert 45.-90. minut. Vi har alle sammen lette opvågninger i løbet af natten. Som voksne opdager vi dem sjældent, vi vender os måske bare lige om på den anden side og sover videre. Sådan er det ikke altid for små børn. De skal rigtig ofte læres, at det ikke er tid til at stå op, og at de trygt kan sove videre”, siger Jeanette Wegge-Larsen.

Voksnes søvncyklus er indrettet sådan, at vi har lette opvågninger hver halvanden til to timer natten igennem, og derfor kan babys hyppige opvågninger hurtigt føles som konstant vækning, hvis vi ikke får hjulpet og lært den lille at finde tilbage til søvnen og sove videre uden for mange krumspring fra vores side.

”Noget af det, der kan gøre, at babyer vågner helt op og kalder på os, når de når opvågningen i søvnen, er, hvis tingene ikke er, som de faldt i søvn. Børn forventer – fuldstændigt som voksne – at verden rimelig meget er den samme. Faldt de i søvn i mors favn eller med far i hånden, så tænker de 'hov – hvad foregår der?! Hvor er I?'”, siger Jeanette Wegge-Larsen.

Og så kalder barnet og vil bede om at blive fulgt tilbage i søvn efter den model og vane, det kender og er tryg ved, forklarer hun.

”Jeg plejer lidt karikeret at sige, at det er det samme, som hvis jeg som voksen falder i søvn i min seng, i mørke med min dyne og pude, men vågner ude på badeværelsesgulvet, når jeg har en let opvågning. Så vågner jeg altså HELT op og er komplet forvirret. Jeg må tilbage til min seng, min pude, min dyne og mørket, alt det der var mit udgangspunkt for nattesøvnen”, siger hun.

LÆS OGSÅ: Søvn: 3 bud på løsninger, hvis dit barn vågner igen og igen og igen...

Fungerer jeres puttemetode egentligt?

Der er ingenting galt med, at barnet puttes til natten på arm, eller mens I holder i hånden og aer den lille på kinden, hvis familien trives med det, og det virker. Men det er vigtig viden, at fra barnet er tre-fire måneder, begynder vi at etablere nogle puttevaner, som baby forstår som forudsætningen for at sove for natten.

”Nogle børn bliver puttet sådan og sover så for natten. Og det er bare så fint! I min bog skal man ikke ændre på noget, der virker. Men har man et barn, der vågner igen og igen i løbet, og der skal gang i de samme tiltag igen for at få barnet til at sove, så er selve puttemetoden og de rammer, man stiller op for søvnen, nærmere en faktor, der gør, at barnet vågner og har brug for os. Det kan være at amme, give flaske, vugge på armen, ligge ovenpå mor eller far eller blive hoppet på en yogabold, siger Jeanette Wegge-Larsen.

Det, man overordnet skal spørge sig selv om, er altså, om puttemetoden, I anvender, så egentligt fungerer for jer og barnet. Putter I barnet, og så sover det rimelig godt, eller bliver den lille ved med at vågne igen og igen?

”Hvis barnet ellers har det godt, ikke har refluks eller er ved at få tænder, er dårligt eller går igennem en omvæltning, der kræver noget ekstra af det eller mareridt – som selvfølgelig er helt naturligt i perioder, og skal imødekommes med forståelse og en tryg favn – så behøver nætterne ikke være sådan. Vi kan lære barnet nye vaner og rutiner, som gør, det falder trygt i søvn selv og derfor ikke oplever, at der mangler noget for at kunne fortsætte søvnen, når det har en let opvågning”, siger Jeanette Wegge-Larsen.

Det kan også være, at dét I drømmer om er, at den trygge putning af junior ikke er ensbetydende med, at det fx kun kan være mor.

”Begynder man at ønske, at far kunne putte den lille engang imellem, så er det altså fra 3-4-månedes alderen, at man kan begynde at øve, at barnet bliver puttet til natten uden at få mælk og være på arm, men i sin egen seng stedet, siger hun.

Men selv om baby sagtens kan komme til at sove bedre, skal vi stadig have realistiske forventninger til, hvad ’bedre’ babysøvn er.

HVORNÅR sover baby igennem?!

I spejder sikkert længselsfuldt efter det dersens ”sove igennem”. Men I skal vide, at det at sove igennem, når barnet er under 2 år, betyder at sove 5-6 timer sammenhængende. Ikke at I alle sover lyksaligt hele natten uden opvågninger, ifølge Sundhedsstyrelsen.

Så hvis junior fra tid til anden sover fra 19.30 til lige over midnat uden opvågning, så er det faktisk flot, og det, man betragter som at sove igennem. Kunsten er så, at den lille ikke skal vågne specielt meget op her, men gerne vende sig eller bede om at få dynen på og så tage et godt stræk mere.

”Det kan føles som en umulig mission, når man står dér på udmattelsens rand, men det kan lade sig gøre. Det handler simpelthen om at indøve en ny rutine”, siger Jeanette Wegge-Larsen.

Hvis tanken giver lidt uro i maven, fordi det lyder til at afvige fra den tryghed, I putter baby i nu, så betrygger sovecoachen med erstatningen er en anden vane, hvor vi også er der for barnet med omsorg og tryghed.

”Nummer et for al søvn og søvntræning er, at barnet er trygt. Det har altafgørende betydning. Jeg tror overhovedet ikke på, at man skal sætte barnet stolen for døren, eller at man skal gå fra dem i skemalagte minutter”, siger Jeanette Wegge-Larsen.

LÆS OGSÅ: Kære mor og far, sådan takler I jeres søvnunderskud

Søvntræning uden utryghed

Man er dog nødt til at træde nyt terræn, hvis man skal lære sit barn og sig selv noget nyt, og dét skal man være forberedt på, forklarer hun.

”Vi kan selvfølgelig ikke forvente, at barnet lærer at falde i søvn nede i sengen, hvis barnet aldrig bliver lagt ned i sengen, hvor det er vågent og ved, det ligger der. Vi er nødt til først og fremmest at tage initiativerne og vise vejen til det, vi gerne vil have skal være den nye vane og dernæst være klar på, at det tager tid,” siger hun.

Det nye terræn kaldes læringszonen, forklarer hun.

”Comfortzone er alt det, vi plejer at gøre, og læringszonen, er der, hvor vi træder et skridt ud af komforten, hvor gulvet gynger lidt under os, og vi kan komme lidt i tvivl, om vi nu også kan klare det, men gerne skal erfare, at det kan vi. Men det er her, vi lærer. Og så er der panik, hvor vi aldrig skal ud i søvntræningen” siger hun.

Og undervejs er der kommunikation. Vi skal nemlig huske, at en baby uden sprog kommunikerer ved at give lyd og med sin krop.

Kunsten er at kommunikere med baby

”I den optimale verden vil vi ikke have, vores børn skal græde, men vi skal huske, at gråd ikke bare er gråd. Gråd er også barnets måde at kommunikere på. Barnet skal selvfølgelig ikke bare græde, men vi skal hjælpe barnet og os selv med forstå, hvad denne her gråd betyder og sætte ord på med rolig stemme: Årh, du bliver ked af det? Jeg trøster dig. Ej, du bliver gal, det kan jeg godt forstå, jeg er hos dig. Jeg kan se, du har brug for et kram, kom… så nu kan jeg mærke, du er okay, og jeg kan lægge dig ned igen ”, siger hun.

Barnets gråd og lyde kan betyde mange forskellige ting. Kunsten er at tage kommunikationen med barnet og være forberedt på, hvordan vi svarer det og viser, at alt stadig er ok.

”Længe før babyer har sprog, spørger de os om en hel masse. Det gælder ikke mindst, når vi byder dem noget nyt og anderledes som nye sovevaner. Babyer er videbegærlige, og de vil rigtig gerne have en forklaring, på hvad der foregår, siger hun.

Det kan være spørgsmål som: Hvor er du? Kan jeg få lov at komme op og få mere dag, hvis jeg sætter mig op? Kan vi lege legen, hvor jeg kaster sutten ud, og du henter den? Kan vi lege den igen? Kan jeg få vand? Er du der stadig? Hov, jeg kan ikke se dig, er du der?

”Vi skal som forældre være villige til at forklare børnene på en kærlig måde, hvad der er meningen, og hvad det er, der sker, og at det nye også er helt okay. Grundlinjen er altid: Jeg er her, jeg hjælper dig, jeg trøster dig”, siger Jeanette Wegge- Larsen

LÆS OGSÅ: Op klokken 5: Få dit barn til at sove længere

Op-og-ned-metoden

Den puttemetode, hun opererer efter, kalder hun op-og-ned-metoden, hvor barnet øves i at blive lagt i sin seng, og vi reagerer og responderer på dets kommunikation, mens vi blidt lærer det den nye vej ved gentagelser.

”Konkret betyder det, at barnet lægges ned i egen seng vågen, og beroliges og trøstes, når det har brug for det. I sengen, hvis man kan, og ellers oppe i mors eller fars favn stående, til den lille igen har ro på og er tryg, og så prøver man igen”, siger hun.

Her skal man være forberedt på at investere tid og tålmodighed og tage den tid, det tager, at indøve den nye vane.

”Søvntræning tager tid, og barnet skal undervejs betrygges i, at I er der, I kommer tilbage, og at det kan roligt lukke øjnene. Et sted nede ad vejen lykkes det, og barnet finder ud af, at alt er fint nede i sengen, verden står stadig, mor og far er der altid, her faktisk er rart at være. Det vigtige er at være velforberedt på de scenarier og spørgsmål, der opstår, så man ikke kommer til at ændre kurs”, siger sovecoachen.