Søvn: 3 bud på løsninger, hvis dit barn vågner igen og igen og igen...

OBS: Denne artikel er oprindeligt udgivet d. 16. september 2015. Efter aftale med sovecoach Jeanette Wegge-Larsen, sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen samt søvnforsker Marian Petersen er artiklen opdateret af Lea Holdgaard Hansen.

Alle børn er forskellige - også når det kommer til at sove. Nogle babyer får et stabilt søvnmønster, når de bare er nogle måneder gamle. Andre babyer gør ikke. Vi har taget en klassisk søvnudfordring med til tre eksperter og spurgt dem om deres råd.

Udfordringen består af en pige på syv måneder. Hun sover kun to korte lure af cirka 30 minutters varighed om dagen. Og nætterne … ja, de er oftest med 6-10 opvågninger. Det hjælper ikke at lægge en hånd på maven af hende, synge for hende, ae hende eller andet. Desværre er det eneste, der hjælper, at hun tages op og bliver lagt til brystet. Der falder hun til ro stort set med det samme (men det er en dårlig vane, mor og far gerne vil væk fra). Da hun vågner så ofte, sover hun i sengen hos mor og far.

Jeanette Wegge-Larsen, sovecoach

Det kan ind imellem af forskellige grunde være nødvendigt at arbejde mere bevidst med børnenes søvnvaner. Det er uhensigtsmæssigt for et barnets trivsel og udvikling, hvis det ikke sover alderssvarende. Og det er ikke alderssvarende for et barn på 7 måneder at vågne og spise 6-10 gange om natten. Ved 7 måneders alderen kan børnene fysisk set sove hele natten uden mad. Dog kan det være en god idé, at bevare et enkelt måltid om natten indtil fast føde er veletableret ved 7-9 måneders alderen. Så er man sikker på, at barnet er dækket ind. 

Hvis barnet spiser alderssvarende om dagen, er det ofte i højere grad en betingelse, vane eller forventning, der gør, at barnet stadig vågner mange gange om natten for at spise. Og den vane kan vi ændre med en lige så tryg og kærlig hjælp, som på sigt lærer barnet at klare opvågningen mere selvstændigt uden at vågne helt op. 

LÆS OGSÅ: Søvn: Sådan gør du, når det tager to timer at putte

Når børn vågner hyppigt, så skyldes det, at de helt naturligt gennemgår lette opvågninger ca. hver 30.-45. minut, hver gang de skifter søvnfase. Hvis det kan være en udfordring at få hende til at sove hen over de lette opvågninger, kan det hænge sammen med måden hun falder i søvn på i første omgang samt den forventning hun har til at blive ammet under de lette opvågninger. Børn forventer nemlig – ligesom voksne – at befinde sig i samme situation, når de kommer til en let opvågning i søvnen, ligesom de ofte også forventer samme slags hjælp, når de så skal sove videre.

Derfor er der risiko for, at de vågner for meget op, når de når til en let opvågning og har brug for vores hjælp igen eller forventer at komme op, over til os, få mad, blive gået med eller lignende. Disse vaner er måske blevet betingelser for at falde i søvn, og det er dem, vi skal blive opmærksomme på i første omgang. 

Derfor er det vigtigt dels at se på måden, hun falder i søvn på og lære hende at falde i søvn selv på det sted, hvor I ønsker, at hun skal sove hele natten. Hav fokus på tidspunktet, I lægger hende på. Overtrætte børn er endnu sværere eller umulige at få til at sove. Børn i hendes alder og indtil et godt stykke op i skolealderen bør sove mellem 10 og 12 timers nattesøvn. Derfor er sengetid omkring 19-19.30 fint. 

Sørg for at adskille mad og søvn, så ikke det at spise bliver en betingelse for at kunne falde i søvn. Beslut jer for et tidsinterval, hvor I lægger et enkelt måltid, og lær hende så at sove videre uden mad under de øvrige opvågninger.

Dernæst handler det om at etablere et andet ritual omkring puttetid, hvor I giver hende tryghed og viser hende vejen med et godt og hyggeligt ritual, som forbereder hende på, at dagen er slut, og det er tid til at sove.  

Læg hende derefter i sengen, hvor hun skal sove. Tænk over at gøre så lidt som muligt, helst give hjælp i sengen, og giv hjælp, som på sigt kan trappes væk igen. Tag hende op, hvis I ikke kan trøste, og trøst indtil hun er helt rolig igen. Gør det samme om natten, når ikke det er tid til hendes optankningsmåltid. På den måde lærer I hende, at I altid vil være der, hjælpe hende og trøste hende, når det er nødvendigt, og at det bare er meningen, at hun skal sove videre i sengen. 

LÆS OGSÅ: Kaos ved puttetid? Sådan får du dit barn til at sove

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske og forfatter

Det lyder som om, at den her pige har et søvnassociationsproblem, som betyder, at hun er blevet uhensigtsmæssigt afhængig af mors bryst og favn for at kunne sove. Hun har både brug for bryst og favn, når hun skal falde i søvn, og hun har også brug for det for at kunne komme videre i søvnen, når hun går fra et søvnstadie til et andet. Derfor er det vigtigt, at mor og far nu indfører nogle nye søvnassociationer for hende – f.eks. hendes seng. Det er vigtigt, at hun ikke længere forbinder det at sove med at være i favn, men forbinder sin seng med stedet, hvor hun puttes, og at hun er tryg ved at sove der. Hvis hun falder i søvn med brystet og i mors favn, og derefter flyttes sovende til sin seng, så vil hun, når hun har nogle af sine opvågninger, fordi hun skifter søvnstadie, registrere, at hun ligger et andet sted, og det vil være utrygt for hende – og så vil hun ikke kunne sove videre.

LÆS OGSÅ: Søvnbehov: Så meget skal dit barn sove

Derudover så er det vigtigt at sikre sig, at hun ikke vågner og søger brystet 6-10 gange hver nat, fordi hun reelt er sulten/tørstig. Det er vigtigt at finde balancen mellem indtag af mælk og mad i løbet af dagen. Hvis hun spiser for meget mad og drikker for lidt, så vil hun naturligt søge sit mælke- og væskebehov dækket om natten, sker det modsatte – at hun drikker for meget mælk om dagen og derfor ikke bliver mæt nok af grød og grøntsager, så vil hun også kunne søge brystet ekstra om natten.

Hun skal stadig ammes, før hun f.eks. puttes om aftenen, men det vil være rigtig godt, hvis hun nu kan puttes fra mors favn og ned i egen seng, før hun sover helt. Hun skal ikke være spilvågen, men puttes døsig, så hun med beroligende hænder, kærtegn, måske en godnatsang eller lignende kan lulles i søvn i sin seng, der hvor mor og far ønsker, at hun skal sove om natten. Så hun nu lærer at forbinde sin seng med stedet, hvor hun skal sove og ikke længere behøver mors bryst og favn for at kunne overgive sig til søvnen.

Når hun vågner om natten og søger brystet, så vil det i første omgang være rigtig godt, at mor (eller far) forsøger at berolige med hænder, kærtegn, stillingskift, putteklud eller lignende - og hvis det tydeligt kun er brystet som virker, så må hun få brystet. Her vil det så være godt at afkorte amningen mere og mere ved at lirke brystet ud af munden på hende. I begyndelsen vil hun søge brystet igen, og så får hun det, dier kortvarigt, og når der igen er ro på, så lirker mor brystet ud af munden igen. Det skal sandsynligvis gøres flere gange, og det er helt okay. Samtidig så skal mor så berolige med hænder, nærhed, putteklud eller lignende, som stille og roligt tager mere og mere over, og sammen med tremmesengen bliver den nye søvnassociation væk fra bryst og favn.

LÆS OGSÅ: 7 fordele ved at være mor til en søvnterrorist

Marian Petersen, søvnforsker

Det lyder som en oplevelse af separation, og det er helt naturligt. Den lille er vant til den meget tætte og hyppige nærhed i forbindelse med amning i løbet af natten. Dette er nødvendigt hos det spæde barn, da maven ikke kan rumme så store mængder mad, at det kan strække sig over mange timer. Ved syv-otte-måneders-alderen er maven efterhånden stor nok til, at den lille efterhånden kan klare en hel nattesøvn. Den lille vil naturligvis reagere som hendes erfaring fortæller hende, nemlig at ved hver micro-opvågning skal der ske noget. Hun skal dog nu have en ny erfaring/viden at handle ud fra – nemlig at nætterne er kedelige og ikke til fest og spisning. Denne nye erfaring skal gives med tålmodighed.

LÆS OGSÅ: Tigerspring: Forstå babys udvikling

Hun skal lære at falde i søvn af sig selv, når hun har de natlige opvågninger. Disse opvågninger har alle, man kan dog sjælden huske dem om morgenen. De fleste voksne har nok oplevet at vågne en time til halvanden efter at være faldet i søvn. Dette vil typiske være i forbindelse med en micro-opvågning, og de fleste falder i søvn igen uden problemer. Micro-opvågninger er en del af den søvncyklus, der gentages gennem natten og indtræffer med 60-90 minutters interval. Hos de yngste kan intervallet være omkring 45 minutter. Hjælp den lille til den nye vane ved at lægge hende, når hun er døsig, men ikke sovende. På den måde er hun ikke ’pludselig’ alene, når hun vågner, men forbinder sengen med søvn og ikke et nyt/fremmed sted, end da hun fald i søvn hos mor eller far. Læg evt. en T-shirt, der dufter af mor ned i sengen. Bind en knude eller to på T-shirten, så hun ikke får viklet sig ind i den.

 Vi vender og drejer os alle rundt, når vi sover, og det kan være svært ikke straks at reagere, når den lille bevæger sig. Men ligesom man ikke reagerer på, at ens partner vender sig – andet end evt. blot registrering – skal den lille have mulighed for at lære dette. På bundlinjen er det barnets søvn og trivsel, der er i centrum – det betyder, hvis man som forældre ikke har et problem i at blive vækket af barnet flere gange gennem natten, kan man overveje hvordan man selv ville havde det, hvis en anden (ude over barnet) fastholdt en i vågenhed ved hver micro-opvågning. En uforstyrret nattesøvn giver en god søvnkvalitet, hvilket øger trivsel og læring.