Førstehjælp mod sommerens små fjender

Har du styr på, hvad du skal gøre, hvis dit barn bliver stukket af en bi eller svømmer ind i en brandmand, mens I er på stranden? Her finder du råd til, hvordan du skal håndtere bjørnekloer, brændenælder, brandmænd, hvepse, myg og skovflåter.

Bjørnekloer

Ukrudt er sjældent en kærkommen gæst, men der er næppe en ukrudtsplante, der er mere uvelkommen og frygtet end kæmpebjørnekloen. Planten indeholder en saft, der bliver giftig i forbindelse med sollys. Udslættet svier og klør, og der kan komme vabler og et meget voldsomt udslæt, der minder om brandsår eller slem eksem.

Skulle dit barn være så uheldig at komme i karambolage med en kæmpe-bjørneklo, så dæk hurtigt det udsatte sted til for solens stråler. Vask derefter hurtigt huden med vand og sæbe. Hudcellerne dør af giften, og det kan tage op til et halvt år, før huden er læget helt. I den tid skal huden også holdes væk fra direkte sollys. Hvis udslettet er slemt, skal I gå til lægen, som kan udskrive en recept på en behandlende creme.

Brændenælder

Brændenælder mænger sig alle vegne om sommeren. I kanten af bedene, i græsplænen og på stierne. Brændenælder gør ingen alvorlig skade, men du er ikke i tvivl, hvis dit barn er rendt ind i en, da dens syre får huden til at brænde, klø og i nogle tilfælde danne vabler.

Generne forsvinder som regel hurtigt igen, men du kan hjælpe dem på vej ved at skylle med koldt vand eller gnide med spyt, der er basisk og derfor neutraliserer syren.

Brandmænd

Dit barn behøver ikke være ude at bade for at blive brændt af en brandmand – eller for overhovedet at støde ind i en. Det er nemlig brandmandens tråde, der er giftige, og efter dårligt vejr flyder de ofte løsrevet rundt i havet eller ligger i strandkanten. Heldigvis er de danske gul-røde brandmænd ikke særlig giftige, så medmindre man er allergiker, er symptomerne ufarlige.

Huden svider, bliver rød og hævet og kan blive følelsesløs. Der kan komme blærer. Smerten ophører efter en halv til to timer. Derefter kan det klø.

De danske offentlige strande advarer, hvis der er fare for brandmænd, men er I på en privat strand, så kig området efter, før I lader børnene løbe i vandet.

Støder du og dit barn ind i en brandmand, så skal I fjerne eventuelle tråde på huden (ikke med bare hænder!) og skylle med masser af vand. Desuden kan du fjerne giftstofferne fra brandmanden ved at smøre femprocentseddike på det ramte sted på kroppen og lade det virke i en halv time. Gør det meget ondt, kan du smøre en smertelindrende creme på. Søg læge, hvis der opstår allergiske reaktioner som vejrtrækningsproblemer, kvalme eller mathed.

Bistik og hvepse

Alle kan vist blive enige om, at det gør smadder ondt at blive stukket af både bier og hvepse. For de fleste, også børn, er det nu ganske ufarligt, og ud over smerten vil der ikke ske andet end, at der efter stikket vil komme en øm, rød hævelse i op til et par dage.

Sidder brodden tilbage, skal du tage den ud med neglene, da den fortsat kan afgive gift. På apoteket kan du købe små apparater, som du kan suge noget af giften ud med for at mindske ubehaget. Her kan du også købe cremer (antihistamin- eller hydrocortisoncreme), der mindsker hævelse og kløe. Bliver dit barn stukket i munden eller i halsen eller får andre symptomer ud over hævelse af huden, bør du dog straks søge læge.

Undgå at blive stukket

– Sørg altid for at have fodtøj på i naturen.

– Lad være med at slå ud efter hvepse og bier.

– Undgå at spise søde sager eller drikke udenfor sent på sommeren, hvor insekterne er sløve og aggressive.

– Drik aldrig af farvede glas eller dåser udenfor. Farverne tiltrækker hvepse og bier.

– Pas på bier og hvepse, når I plukker eller samler nedfalden frugt.

– Sørg for, at jakken er lukket, når I cykler, så I ikke ‘indfanger’ en hveps eller bi.

Myg

Myg hærger fra maj til august. De findes særligt i skyggen og i nærheden af vandhuller og er aktive (og irriterende) i morgentimerne og sidst på dagen. Myggestik fra danske myg kan heldigvis ikke overføre sygdomme som malaria, men til gengæld kan de klø som bare f….. Det skyldes et stof, som myggen udskiller for at holde blodet flydende. Graden af kløe afhænger af, hvor allergiske du og dine børn er over for det stof, og nogle vil også opleve lokal hævelse og smerte. Nogle er derimod så heldige, at myggene viger uden om dem. Man ved ikke med sikkerhed, hvad grunden er til, at nogle er populære hos myg, andre ikke, men teorierne går på, at det afhænger af forskellige dufte som svedlugt, udåndingsluft og blodtype. Rhesus negativ blodtypen er tilsyneladende myggenes livret.

Vi kan ikke helt undgå myg, hvis vi bevæger os ud i sommeren, men vi kan begrænse antallet af myggestik ved at klæde os på med bukser og lange ærmer morgen og aften og ved at bruge myggespray. Mange oplever, at de hen over sommeren reagerer mindre på myggestik. Det skyldes, at de gradvist opbygger en større tolerance for myggens ‘gift’.

Det kan være noget af en jungle at finde rundt i de mange former for myggesprays, man kan købe på apoteket, og som alle er godkendt af Miljøstyrelsen. Til børn er naturprodukterne, der er baseret på citronella-olie, eukalyptusolie eller kokosolie klart bedre end de syntetiske produkter, der godt kan irritere sart hud. Men vær opmærksom på, at naturprodukterne generelt virker i kortere tid.

Skovflåter

Skovflåter lever i tæt, knæhøj bevoksning i skovområder og kan bide sig fast for at suge blod fra dyr og mennesker, der går forbi. De falder altså ikke ned fra træerne, som nogen tror. Skovflåter kan leve af blod fra både dyr og mennesker og skifter ‘vært’ flere gange i deres liv. Derfor kan de overføre sygdomme. Mest kendt er bakterien Borrelia, der i værste tilfælde kan forårsage nerveforstyrrelser.

Mindsk risikoen for at blive bidt:

– Skal I på tur i områder, hvor der er flåter, så dæk kroppen godt til med langærmede bluser og strømper uden på bukserne.

– På apoteket fås også en spray, der virker frastødende på flåter.

Efter en tur i skovområder bør I undersøge, om I er blevet bidt i lysken, armhuler og skridtet, da flåter søger mod varme og fugt. Finder I flåter på jer, skal de fjernes hurtigst muligt. Det er vigtigt at få både krop og hoved med, hvilket er nemmest med en speciel flåttang fra apoteket. Har I ikke sådan en, er der ikke andet for end at væbne sig med tålmodighed og stille og roligt lirke flåten ud med en pincet.

Gamle husråd som at smøre vaseline rundt om flåten, om at dreje flåten rundt eller brænde den, skal I ikke forsøge jer med. De kan få flåten til at ‘kaste op’ og overføre sygdomme. Hvis det ikke lykkes at fjerne hele flåten, bør I søge læge. Det skal du også gøre, hvis dit barn i dagene efter biddet får muskel- og ledsmerter, feber eller kulderystelser, eller der helt op til 30 dage efter kommer et ringformet udslæt rundt om biddet. Det kan nemlig være tegn på en borrelia-infektion, som skal behandles med antibiotika.