Fra musikbranche og hitlister - til hjemmeskoling og selvforsynende landbrug

Fra rap-scenen til selvforsynende landbrug på Ærø med hjemmeskoling af fire børn. Der er sket en del for Kristian Humaidan alias UFO de seneste år.  ’Hovedet ud af røven, røven om på anden række’, sådan beskriver han selv den omvæltning, det var at blive far for første gang for 10 år siden.

- Biologisk modnes man på en måde, hvor man sætter sig selv i anden række. For mit vedkommende gik det ind og rokkede ved prioriteringen af, hvad der er vigtigst. Hvor det før handlede om karrieren, at man var på, man var musiker, man var rapper… så pludselig vender ens opmærksomhed sig indad i familien, forklarer han til Mattias Hundebøll i podcastserien Fårking Far.

Men selv om Kristian satte sig selv i anden række, var der alligevel noget, som ikke faldt i sync hos familien Humaidan.

- Vi oplevede bare børn, der aldrig ville afleveres og som hver morgen sagde ’Jeg vil gerne være hjemme i dag’. Og på et eller andet tidspunkt, er jeg bare taknemmelig for, at jeg havde en hustru, der havde modet til at sige: Nej, vi må prøve at rykke på det her. Vi må prøve at tage sagen lidt mere i egen hånd, fortæller han i Fårking Far. Og selv om det var hans kone, Maj My Midtgaard Humaidan, der pressede på, kendte Kristian selv til følelsen af at ville noget andet for sine børn, som i dag er 10, 7, 7 og tre år. 

- Den der følelse med at nu har man afleveret i børnehaven og så bare hjem og sidde og komponerer musik. Super fed følelse. Mega fedt. Bare ikke så fed en følelse, når man kommer hen og henter en dreng, der sidder ude ved lågen allerede og man tænker, hvor længe har han siddet der ved lågen?

Hjemmeskoling er hårdt

Så en flytning fra København til Svendborg, blev efterfulgt af en flytning til Ærø, en lang sommerferie, dernæst orlov fra den friskole, som den ældste var begyndt i på Ærø og de andres børnehave. Og siden har den stået på 100% hjemmeskoling. Det er ikke en badeferie. Faktisk vil han våge den påstand, at det er hårdere end et fuldtidsjob, men det er det hele værd:

- Når jeg lægger mit hoved på hovedpuden om aftenen, total gennemtræt og fuldstændig brugt op i hver en celle i min krop og lige får en fod i hovedet. Så er jeg da mega træt og mega brugt, men også fyldt op af, at det jeg har brugt min tid og min energi på, er da det mest meningsfulde, jeg kan bruge det på i de her år, reflekterer Humaidan.

Familien arbejder på at få øer af arbejdstid i et liv, hvor hverdagen er ’æltet’ lidt mere sammen, som han kalder det, så det ikke består af institutionstid, fritid og arbejdstid, men bare består af tid og meningsfuldt levet liv. Af hjemmeskoling, selvforsynende landbrug og produktion af gulerødder. Han erkender, at ikke alle er som dem. Og han forstår godt dem, der skriver til dem: ’Det kan i sagtens sige. I arbejder selvstændigt og i kan flekse rundt’.

- Jeg kan sagtens se - Yes, det ikke alle jobbeskrivelser, som passer lige ind i det her liv - umiddelbart. Men det kan man så arbejde på at lave om. Vi har et arbejdsmarked, som overhovedet ikke tager hensyn til, hvor i livet du er og hvad familie og børn har brug for. Lige gyldigt hvad folk siger, så har børn brug for deres forældre, siger Kristian Humaidan i Fårking Far.

Man skal ikke være afhængig af et system

Efter hans opfattelse har vi en tendens til at tænke samfundet med systemer i absolutte størrelser med arbejdsmarked og økonomi, som vi ikke kan ændre på.

- Men det er løgn. Gu kan vi ændre det. Vi kan bare beslutte os for at gøre det. Det har vi så gjort. Vi kan ændre, hvad der er i vores liv. Nu må vi prøve helt praktisk, som vi synes, det er fornuftigt at indrette os som småbørnsfamilie, siger han. 

Også selv om det er så udfordrende at de af og til både bliver presset til kanten og ud over den – og at det er småt med overskuddet. Har han ikke fortrudt.

- Jeg vil gerne give mine børn, at man kan handle og man kan få ting op at stå og det kan være et legehus eller det kan være en virksomhed – at man tror på, at man kan selv. At man ikke er afhængig af et system før man kan, men at man vokser op med en oplevelse af, en erfaring af og en følelse af, at hvis jeg vil have noget til at ske, så kan JEG få det til at ske. Jeg tror på det, jeg går efter det – og engang imellem så mislykkes det, men så bliver jeg klogere.

Hør hele podcasten her