Undgå sukkerfælden

I er til børnefødselsdag, og din toårige får kuglerunde øjne ved synet af overflødighedshornet af lagkage, slikposer og sodavand. Det undrer dig, at han i den grad er tiltrukket af søde sager, han måske ikke engang har smagt endnu.

Ifølge Vibeke Lund, professionsbachelor i sundhed og ernæring og en af forfatterne til bogen Sukkersheriffen, er der en logisk forklaring på lækkeriernes magnetiske tiltrækningskraft:

“Slik og kage ser indbydende ud. Det har stærke farver og er ofte fint anrettet i flotte skåle og fade. Desuden er dit barn fra naturens hånd udstyret med en stærk præference for den søde og fede smag,” forklarer hun.

Sødt og fedt. Sådan smager modermælk nemlig, og din baby skulle jo gerne falde til patten, så snart han får tilbudt det første måltid ved dit bryst. Samtidig lærer barnet som spæd, at den lækre smag er forbundet med at ligge i din favn og få tryghed og varme – og den følelse vil hans smagsløg forfølge livet igennem.

“Når barnet er seks-otte måneder, skal det vænne sig til andre smage, og den overgang kan være svær. Barnet foretrækker stadig det søde og fede, og desuden skal et barn smage på en ny madvare otte-ti gange, før det kan lide smagen,” forklarer Vibeke Lund, som godt forstår, at vi er nogle, der falder i fælden og fortsætter ad den søde vej, når junior skal til at have fast føde.

Drop den nemme løsning

Industrien har for længst luret, at de mindste bider lettere på, hvis grødblandinger og mos tilsættes sukker, og nogle sundhedsplejersker anbefaler ligefrem at søde havregrøden med sukker eller frugtmos.

Vibeke Lund fraråder dog, at du lader dig lokke af den nemme løsning.

“Som forælder går du op i, at dit barn får noget at spise, og du kan sikkert godt lide, at det guffer i sig. Men din babys smagsløg skal trænes til andet end sødt og fedt. Det kan godt være, at barnet i en periode ikke vil spise så meget, men er hun tilstrækkelig sulten, skal det nok ryge ned,” lover Vibeke Lund.

Får du din baby til at spise sundt, er du dog ikke i mål. Omkring to-års-alderen risikerer du nemlig, at dit før så altædende barn begynder at rynke på næsen af broccoli, avokado og gulerødder. Det hænger sammen med, at han fra naturens hånd er kodet til at holde distance, når han bliver stor nok til at gå frit omkring. Dengang de små tumlede rundt ved siden af deres mødre i skoven, nyttede det ikke, at de puttede potentielt giftige fødevarer i munden.

Pas på tom energi – læs hvorfor på næste side…

Når nu naturen modarbejder dine bestræbelser på at holde dit barns blodsukker på et nogenlunde niveau, burde den lille krop så ikke være bygget til at klare mosten? Desværre. Sukker i for store mængder er og bliver tom energi, som ikke tilfører næringsstoffer. Får barnet lov til at spise løs af de søde sager, kan det derfor gå to veje:

“Hvis dit barn har plads til både det usunde og den almindelige, gode mad, risikerer det at blive overvægtigt,” fastslår Vibeke Lund.

“Men det er næsten værre, hvis barnet tager toppen af appetitten med kiks og saftevand og stort set lever af det. For så kan det sagtens være åleslankt, og så bliver der sjældent sat ind – udadtil ser barnet jo ud til at have det fint,” forklarer hun og understreger, at bivirkningerne ved et overdrevent sukkerforbrug kan blive store.

Knoglerne kan blive svage, hvis tørsten altid slukkes i saftevand frem for mælk, og i yderste konsekvens risikerer sukkertrolden at blive

fejl- eller underernæret. Også dit barns humør bliver påvirket af det hurtige sukkerfiks. I en halv times tid giver søde fødevarer et kick af energi, men den forsvinder ligeså hurtigt ud af den lille krop, som den kom ind. Du kender det selv som lækkersult, men for dit barn, som ikke kan udtrykke, at han bare må have endnu en vingummi, resulterer sukkerbehovet i, at han bliver træt, urolig og konfliktsøgende.

Sukker er også livsglæde

På trods af alle de negative ting, Vibeke Lund har at sige om sukker, er hun dog ikke tilhænger af, at du én gang for alle forviser isvafler og varm kakao fra dit barns liv.

“Hjemmebagt kage og et stykke god chokolade er ren livsglæde. Den nydelse skal der være plads til. Det må bare ikke tage overhånd,” siger hun og foreslår, at I som familie tager forholdet til de søde sager op til revision.

Det er jer forældre, der har ansvaret for at videregive en sund holdning til børnene. Det er bare lettere sagt end gjort. Men glæden ved et stykke Marabou bliver større, desto længere vi har ventet på det. Desuden er det med sukker som med alkohol: Hvis du hælder det ene glas rødvin efter det andet i skrutten hver aften, skal der mere og mere til, før du bliver tilfredsstillet.

Vibeke Lund garanterer, at du på samme måde vil opleve, at både du og dit barn langt hurtigere får nok af slikskålen, hvis den kun kommer på bordet lørdag aften.

Nogle er modstandere af en fast slikdag, fordi de mener, at poderne får et mere afslappet forhold til godterne, hvis de står fremme altid. Den tror ernæringseksperten ikke på.

“Det er de færreste, der har så meget selvkontrol, at de kan styre det. Alle undersøgelser viser, at vi spiser det, der er tilgængeligt. Så hvis der står slik fremme, kaster vi os over det,” siger Vibeke Lund og understreger, at det er for meget at kræve af dit barn, at det selv skal regulere slikindtaget.

Selv hvis du er så heldig at have ét barn, der ikke er interesseret i slikskuffen, vil bror eller søster næppe besidde samme selvbeherskelse.

Derfor er der ikke andet for end at få tæmmet familiens vaner.